Olie/Nordea: Syrien og Libyen giver dobbelt hovedpine - GENT

Udgivet den 29-08-2013  |  kl. 07:04  |  

Oliemarkedet er igen begyndt at frygte for forsyningssikkerheden. Mens et amerikansk angreb på Syrien synes at nærme sig, er olieprisen steget ganske mærkbart de seneste dage. Det skyldes ikke mindst bekymring for, at konflikten spreder sig.

Det vurderer Nordea.

Således ligger Syrien tæt på det olieproducerende Mellemøsten, der står for omkring 33 pct. af verdens olieproduktion, 36 pct. af den globale oliehandel og næsten halvdelen af verdens kendte oliereserver.

- En potentiel afsmitning fra Syrien til resten af ​​regionen kunne få katastrofale konsekvenser for oliemarkedet , men vi anser den nuværende risiko for , at konflikten spreder sig til nabolandene som lav, konstaterer chefanalytiker i Nordea Thina Margrethe Saltvedt i et notat.

Prisen på en tønde nordsøolie, Brent, steg tirsdag med 3,3 pct. og yderligere med 2 pct. onsdag til 116,6 dollar.

Nordea vurderer, at de stramme fysiske markedsvilkår på oliemarkedet kan have ført til en prismæssig overreaktion og sendt risikopræmien højere op, end sandsynligheden for en spredning af konflikten umiddelbart synes at kunne bære. På den anden side er der stadig rum for stigninger, hvis USA og dets allierede gør alvor af truslerne om at gennemføre en militær aktion mod Syrien.

- Et potentielt militærangreb mod Syrien kunne presse olieprisen 5-10-15 dollar pr. tønde højere uden yderligere afbrydelser i regionens olieproduktion. Og eskalerer konflikten til at blive en regional konflikt, der involverer de store olieproducerende lande - hvilket vi ikke forventer - er kun himlen grænsen for olieprisen, mener Thina Margrethe Saltvedt.

Syrien er i øvrigt ikke oliehandlernes eneste hovedpine. Også den seneste tids uro i Libyen har gjort indtryk på markedet. Landets nationale olieselskab har erklæret force majeure for eksporten af råolie fra en lang række havne, og selve olieproduktionen vurderes de seneste tre dage, at have ligget under 200.000 dollar om dagen ifølge Bloomberg News. Det skal sammenlignes med over 1,4 mio. tønder om dagen i april og 1,6 mio. tønder om dagen inden opstanden mod Gaddafi.

Libyen stod for 1,7 pct. af verdens olieproduktion i 2012, og med den seneste udvikling i såvel Syrien som Libyen er det langt fra sikkert, at olieprisen er toppet, mener Nordea.

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

18:03 Europa/lukning: Rekordslutning efter tre dage med plus og pæne regnskaber
17:22 Rockwools topchef: Amerikaneres investeringer er drevet af effektivitet
17:11 Torsdagens obligationer: Nærmest stillestående rente set over hele dagen
17:10 Torsdagens aktier: Rockwool fortrængte Mærsk, Ørsted og Carlsberg fra toppen på plusdag
16:39 Rockwool sender mindre gaveregn over aktionærerne i stærk afslutning på 2024
15:44 USA/åbning: Fortsat fortrøstningsfuld i tillid til ro fra tro og pæne regnskaber
15:26 Europa/aktier: På rekordkurs efter tre plusdage
15:04 Carlsberg-chef om bred guidance: Det giver tiltro til eksekvering trods global usikkerhed
14:55 2024 blev det bedste år i Skjern Banks 119-årige historie
14:47 USA/tendens: Positive forventninger til regnskaber og ro på Trump
14:04 Tryg får løftet kursmålet hos Jefferies: Salgsvæksten bør komme i fokus
13:32 Ørsteds kriseplan afhænger af frasalg: Vi er godt på vej siger topchef
13:06 Novo-rival stiger oven på regnskabstal - indtjening er bedre end ventet
12:18 Obligationer/middag: Fortsat forsigtig rentestigning
11:52 Mærsk-topchef om straftold: Bremser i sig selv ikke handel - købekraft er afgørende
11:51 Aktier/middag: Mærsk, Ørsted og Carlsberg trumfer på regnskabstung plusdag
11:09 Mærsk-topchef om straftold: Bremser i sig selv ikke handel - købekraft er afgørende
11:01 Norden-topchef: Toldkrig kan gå begge veje - ser forsigtigt på Det Røde Hav
10:40 Carlsberg/Citi: Betryggende udsigter til 2025
10:25 NKT får salgsanbefaling af schweizisk storbank