Genmab modtager milepæl og opjusterer
Genmab kan tirsdag opjustere sine forventninger til hele året efter at have modtaget en milepælsbetaling relateret til daratumumab. Det skriver selskabet via fondsbørsen.
Der er modtaget 8 mio. dollar fra partneren Janssen, og de kommer grundet fremgang i den kliniske udvikling af daratumumab til behandling af kræft.
- Siden vi påbegyndte vores aftale med Janssen, har vi rapporteret lovende data fra to kliniske studier med daratumumab og har startet et nyt studie. Vi er glade for at nå den første milestone i dette produktive samarbejde og ser frem til at gøre yderligere fremskridt med daratumumab, skriver administrerende direktør Jan van de Winkel i meddelelsen.
Med pengene opjusterer Genmab, så det nu ser en omsætning i 2013 på 595 til 635 mio. kr. mod tidligere 550 til 590 mio. kr. Da driftsomkostningerne ses uændrede hæves forventningerne til driftsresultat, som nu ventes at lande mellem minus 30 og plus 35 mio. kr. Tidligere var der ventet et underskud på mellem 10 og 75 mio. kr.
/ritzau/FINANS
Bertil Barkholt Fruelund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1188
- næste ›