Asien/aktier: Kursfald uden for Japan mens Tokyo rykker højere

Udgivet den 03-12-2013  |  kl. 07:02  |  

De asiatiske aktiemarkeder ligger generelt med mindre kursfald uden for Japan torsdag morgen. Til gengæld stiger Tokyo-børsen efter endnu en svækkelse af den japanske yen.

Det toneangivende Morgan Stanley Asia-Pacific-indeks eksklusiv Japan ligger med et fald på 0,6 pct. først på eftermiddagen i den centralasiatiske tidszone.

Mandagens nøgletal fra USA i form af ISM-data for industrisektoren samt anlægsinvesteringerne pegede begge i retning af en fremrykket nedtrapning fra Federal Reserves side. Nedtrapningen kan komme så tidligt som i indeværende måned, vurderes det nu.

- De økonomiske data over de sidste par uger har vist en gradvis bedring og markeder er nu i humør til at bruge såvel gode som dårlige økonomiske nyheder som katalysator for en reduktion i centralbank-supporten, siger investeringsrådgiver Matthew Sherwood fra Perpetual i Sydney til Bloomberg News.

I Kina viste PMI-indekset for den kinesiske servicesektor et tal på 56,0 for november mod 56,3 måneden før.

Shanghai Composite falder beskedne 0,1 pct., mens CSI modsat øger med 0,1 pct. Hang Seng-indekset i Hongkong ligger til gengæld med et fald på 0,6 pct.

Børsen i Tokyo er anderledes positiv. En øget renteforskel mellem de japanske og amerikanske renter har givet et skred i yen-kursen, hvilket opfattes som positivt for aktiemarkederne.

Det toneangivende Nikkei 225-indeks stiger 0,8 pct., mens det bredere Topix-indeks ligger med et plus på 0,6 pct.

Urolighederne i Bangkok synes at være overstået efter flere dages voldsomme gadekampe. Investorerne vender så småt tilbage til markedet, og Bangkok-børsens SET-indeks stiger 1,0 pct.

Blandt de øvrige asiatiske børser ligger Taiwans Taiex-indeks med et marginalt plus, mens Sydkoreas Kospi-indeks falder 1,0 pct., og Sydneys ASX 200-indeks dropper 0,5 pct.

Futures på de amerikanske aktieindeks - Dow Jones, S&P 500 og Nasdaq - handles med små udsving rundt om nulpunktet i Asien.

#

Indeks Udvikling (%)

--------------------------------------

Nikkei 225 0,8

Topix 0,6

Hongkongs Hang Seng -0,6

China Shanghai Composite -0,1

China CSI 300 0,1

Taiwan Taiex 0,0

Sydkoreas Kospi -1,0

Indiens BSE Sensex -0,1

Singapores STI 0,1

Sydney ASX 200 -0,5

--------------------------------------

#

Indeksværdi kl. 06.15

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:57 Europa/lukning: Amerikansk rentenedsættelse gav aktieoptur - tysk indeks sendt i rekord
17:50 Finansminister Yellen ser Feds rentenedsættelse som et positivt tegn
17:11 Torsdagens aktier: NKT endte i rekord efter amerikansk rentenedsættelse sendte indeks op
17:04 Torsdagens obligationer: Amerikansk rentenedsættelse gav skvulp og status quo i Danmark
16:53 Tysk ejendomsselskab på himmelflugt efter forbedret aftale fra moderselskab
15:58 Bavarians koppe- og mpoxvaccine bliver godkendt af EMA til unge
15:53 USA/åbning: Indeks sendes i rekord efter stor rentelettelse løfter risikolyst
15:51 Rentenedsættelser giver udsigt til øget potentiale for S&P 500-indekset spår BMO
15:44 Rockwools finansdirektør sælger aktier for 1,8 mio. kr.
15:08 Tyskland vil foretrække en børsnotering af forsyningsselskabet Uniper
14:54 Svenske SEB's finansdirektør træder tilbage
14:35 Amerikansk aktivitetsindeks overrasker positivt
14:33 USA: Færre nytilmeldte ledige end ventet
14:27 USA/tendens: Amerikanere byder op til aktiefest efter bekymringer er ryddet af vejen
14:12 Factset går grøn dag i møde efter opløftende regnskab
13:57 Mobileye indikeres 9 pct. højere efter Intel afviser salg af aktieandel
13:33 Europa/aktier: Amerikansk rentelettelse giver aktieoptur og sender tysk indeks i rekord
13:30 Bank of England holder som ventet renten i ro - pundet når højeste niveau i over to år
13:02 ALK ser stort potentiale i markedet for peanutallergi
11:46 Obligationer/middag: Let stigende rente efter stor amerikansk rentelettelse