Valuta: Svenske kroner presset af renteudsigter

Udgivet den 08-01-2014  |  kl. 16:19  |  

Den svenske valuta tabte onsdag terræn over for blandt andre dollar, euro og danske kroner, efter at referatet fra det seneste rentemøde i Riksbanken understøttede forventningerne om, at renten i Sverige vil blive holdt på et lavt niveau i lang tid endnu. Gode amerikanske beskæftigelsestal øgede blot presset på den svenske valuta.

Den private amerikanske ADP-rapport viste, at de amerikanske virksomheder i december tilføjede 238.000 beskæftigede, hvilket var et stykke over det ventede niveau på 200.000. Det tegner godt for den store arbejdsmarkedsrapport, som de amerikanske myndigheder offentliggør fredag.

- ADP-tallene kommer til at give en forventning om en dollarstyrkelse de næste par dage, fordi de øger forventningerne til fredagens arbejdsmarkedsrapport. Det har også været med til at skubbe til, at amerikanske og engelske investorer har rykket sig ud af Sverige efter de bløde kommentarer, der kom fra Riksbanken i referatet fra det seneste rentemøde, siger valutaanalytiker Leander Dreyer fra Jyske Bank til Ritzau Finans.

Han tilføjer, at rentemarkedet begynder at prise ind, at renten i Sverige vil blive holdt lav helt ud til starten af 2015, hvilket er senere, end tidligere ventet.

- Det gør det mindre attraktivt at ligge i svenske kr., og når man så samtidig får gode tal ud af USA, hvilket tilsiger at renten her skal stige, så er der et endnu mindre renteincitament ved at være i svenske. Det får investorerne til at rykke ud, siger Leander Dreyer.

Inden for den næste måned regner Jyske Bank med, at dollar styrkes til niveauet 1,32-1,33 mod euro. Onsdag eftermiddag kostede euro 1,3595 dollar mod 1,3605 dollar tirsdag. Den svenske valuta blev onsdag svækket 0,7 pct. mod dollar til 6,5642 kr. og med 0,6 pct. mod den danske kr. til 0,836 per svensk krone.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Grønt med danske selskaber i den tunge ende
17:06 Fredagens obligationer: Rentedyk på ugens sidste dag og for hele ugen
17:05 Fredagens aktier: Ørsted gik til tops mens Novo, Mærsk og DSV trak ned
16:00 USA/åbning: Grøn åbning med teknologi i front - Intel stiger på opkøbsrygter
15:52 Novo er ramt af usikkerhed vurderer Sydbank: Prisforhandlinger bør ikke overraske
14:21 USA/tendens: Udsigt til stigninger på mindsket bekymring for renten
13:44 Europa/middag: Grønt Europa trods danske selskaber i den tunge ende
13:33 Novo Nordisk viser vægttab på lidt over 20 pct. med højdosisudgave af Semaglutid
13:21 Vestas udpeger ny chef for Development og henter ny juridisk chef hos FLSmidth
12:24 Obligationer/middag: Renten dykker let frem mod amerikansk industriproduktion - KORR
12:01 Trifork får løftet kursmålet til 105 kr. hos Carnegie
11:51 Obligationer/middag: Renten dykker let frem mod amerikansk industriproduktion
11:40 Aktier/middag: Ørsted vinder på købsanbefaling mens udsigt til våbenhvile sender Mærsk ned
11:34 Mærsk vil kun sejle igennem sikkert Rødt Hav: For tidligt at spekulere i timing
11:19 Netanyahu mødes med ministre for at stemme om våbenhvile i Gaza
11:06 Eurozonen: Inflationen tiltog til 2,4 pct. i december
10:53 NNIT-topchef: Grundlag for et godt 2025 trods tilpasning i USA og Europa
10:46 Ørsted får købanbefaling hos ABG: Negativ amerikansk påvirkning vil være begrænset
10:34 Columbus åbner døren for nyt ejerskab, fusion eller konsolidering
10:12 Houthibevægelsen signalerer pause for angreb i Det Røde Hav efter våbenhvile