Råvarer: Oliemarkedet afventer lagre og FOMC

Udgivet den 28-01-2014  |  kl. 07:02  |  

Der er kun små forskydninger i oliepriserne på de internationale råvaremarkeder tirsdag morgen. Investorerne afventer dels lageropgørelserne fra de amerikanske myndigheder, dels beslutningerne fra den amerikanske centralbanks pengepolitiske møde, der afsluttes onsdag.

En tønde af den amerikanske referenceolie, West Texas Intermediate, koster tirsdag morgen 95,85 dollar, hvor den mandag eftermiddag stod i 95,40 dollar per tønde. En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster samtidig 106,90 dollar mod en pris på 106,75 dollar mandag ved 17-tiden.

- Der kommer masser af data som kan flytte markedet i denne uge, begyndende med lageropgørelserne. Energi-priserne er steget ganske kraftigt og et nedadgående rekyl er en normal reaktion, siger chefstrateg Michael McCarthy fra CMC Markets til Bloomberg News.

American Petroleum Institute offentliggør de ugentlige data senere i dag, mens opgørelsen fra Energy Departments statistiske kontor EIA fremlægges onsdag.

Frygten for en stigende kapitalflugt fra nye markeder og uro på de finansielle centre er knap så udtalt tirsdag morgen som gennem de seneste dage. Det giver udslag i prisfald på guld, efter at det ædle metal har tiltrukket nervøse investorer gennem flere dage.

Guld koster tirsdag morgen 1257 dollar per troy ounce mod 1266 dollar mandag eftermiddag og 1275 dollar op til weekenden.

I kobbermarkedet er det fortsat bekymringer over udsigten til en eventuel vækstopbremsning, der driver markedet. Investorerne afventer meldinger fra den amerikanske centralbank samt yderligere økonomiske data fra de store økonomier.

Et ton kobber koster tirsdag morgen 7188 dollar mod 7204 dollar mandag.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:52 Europa/aktier: Forsvarsaktier i udbrud i rekordfokuseret marked
17:18 Gubra er blevet over én millard mere værd efter ny aftale - den store fest løjede dog af
17:08 Mandagens obligationer: Solidt rentehop på udsigt til store investeringer i Europa
17:06 Mandagens aktier: Gubra festede mest i investeringsfokuseret marked
16:59 Huscompagniet får lavere kursmål hos Carnegie
16:31 TSMC rygtes på vej med kæmpeinvestering: Vil bruge 100 mia. dollar på chipproduktion i USA
16:10 Amerikansk aktivitetsindeks skuffer og prisindeks stiger til højeste niveau siden 2022
15:52 Grønlandsbanken ser mulig påvirkning fra eskaleret grønlandsk interesse i 2025
15:49 USA: Indkøbchefernes tillid var større end ventet i februar
15:45 USA/åbning: Kryptoaktier i festhumør efter Trump-melding
15:31 Tørlastindeks fortsætter grøn stime med 13. dag med plus
14:36 Tesla-salg styrtdykker i Skandinavien
14:32 USA/tendens: Grøn dag i sigte med fokus på kryptoaktier
13:39 Europa/aktier: Flyvende forsvarsaktier trækker Stoxx 600 mod rekord
12:38 Novo er faldet nok ifølge Goldman Sachs: Kursen er et godt startpunkt for nye investorer
11:53 Obligationer/middag: Rentestigning efter højere end ventet inflation
11:38 Aktier/middag: Gubra er flyvende på grøn aktiedag
11:26 Økonom: Faldende europæisk inflation giver klar forventning om rentesænkning
10:43 Novos vækstudsigter tegner mindre lovende end tidligere vurderer børshus
10:10 Gubras topchef om milliardaftale: Da de rigtige vilkår lå på bordet slog vi til