KORR: Vestas nye gigamølle er nu i drift

Udgivet den 28-01-2014  |  kl. 10:52  |  

(korrektion: rettet til "vertikalt" i femte afsnit)

Den danske vindmølleproducent Vestas har fået idriftsat den første prototype af sin gigantiske offshore møller, V164eren på 8 megawatt (MW), i testcentret i Østerild i Thy. Det er dermed den største mølle i drift i verden.

- Vi har nu færdiggjort produktionen, testning og installation af V164-8,0 MW som planlagt, takket være teamets intensive indsats i en periode, hvor Vestas har reduceret sine investeringer og sænket de faste omkostninger, siger Vestas forskningschef Anders Vedel i en kommentar.

Den nye mølle er tiltænkt en nøglerolle i Vestas og Mitsubishis fælles bestræbelser på at vinde markedsandele på det hastigt voksende offshore-vindmøllemarked, som de senere år har været domineret af Siemens Wind Power.

Den nye mølle er den mest kraftfulde i verden og en enkelt af slagsen kan ifølge Vestas levere strøm til 7500 gennemsnitlige europæiske husholdninger.

Møllen har en rotordiameter på 164 meter, nav-højden er 140 meter, og når vingerne vender vertikalt op vil der være 220 meter fra jorden og op til vingens spids.

Givet den nødvendige pipeline af ordrer venter Vestas at starte serieproduktion af møllen i 2015.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Ericsson blev sendt i skammekrogen mens Novo og Burberry lyste op
17:47 Tørlastindeks falder for ottende dag i træk
17:09 Fredagens obligationer: Opmuntrende aktivitetsindeks fra Europa sendte renten lidt op
17:04 Fredagens aktier: Novo sendt i fuldt firspring oven på lovende fedmedata
17:02 Novos markedsværdi steg 183 mia. kr. efter stærke fedmedata
16:02 USA: Michigan-indekset nedrevideret i endelig opgørelse
15:52 USA/åbning: Kommer sidelæns fra start - Meta går frem
15:49 Amerikansk erhvervstillid skuffer drevet af servicesektoren
15:36 Sydbank om Novo: Fuldstændig fair kursreaktion på stærke vægttabsdata
14:40 Amerikansk softwareselskab overrasker positivt og stiger 17 pct. i formarkedet
14:25 USA/tendens: Markedet ses falde fra rekordniveau - Boeing skuffer
13:17 American Express venter vækst og rekordresultater igen i 2025
12:34 Europa/middag: Modehuse går til tops sammen med Novo og norsk forsikringskoncern
12:14 Novo imponerer med vægttabsdata: "Det her kan vende stemningen i aktien"
12:05 Obligationer/middag: Renten kravler højere oven på opmuntrende aktivitetsindeks
11:59 Novos nye håb viser vægttab på 22 pct. - aktien tordner op
11:47 Novo stryger til vejrs efter stærkt vægttab med Amycretin
11:36 Aktier/middag: Behersket optimisme efter lille åbning fra Trump - Novo over kurs 600
10:57 Danske Bank: Skelsættende amerikansk regnskabsuge i vente med Tesla, Meta og Apple
10:46 Euro styrkes efter opløftende nyt fra indkøbscheferne