USA/Danske: Venter ingen kursskifte fra Feds nye kaptajn

Udgivet den 10-02-2014  |  kl. 17:12  |  

Tirsdag går den amerikanske centralbanks spritnye forkvinde, Janet Yellen, på talerstolen i den amerikanske kongres, for at give sin første halvårlige status på den amerikanske økonomi. Talen vil blive gransket nøje efter en periode med svage nøgletal. Danske Bank venter dog ikke, at den nye kvinde i spidsen for verdens mægtigste centralbank vil ændre kursen.

Centralbanken har de seneste måned skruet ned for sit stimulusprogram, så der nu kun købes boligmarkedsrelaterede- og statsobligationer op for 65 mia. dollar om måneden i stedet for som tidligere 85 mia. dollar. De seneste to jobmarkedsrapporter har dog skuffet, og tilliden i fremstillingsindustrien skuffede ligeledes.

- Det er klart noget, vi holder skarpt øje med. Der er fokus på, om centralbanken fortsætter med at nedskalere sine stimulus med 10 mia. dollar per møde, siger chefanalytiker i Danske Bank Allan von Mehren til Ritzau Finans og fortsætter:

- Vi venter, at Janet Yellen til kongressen vil signalere, at kursen bliver fastholdt og at centralbanken stadig tror på, at den amerikanske økonomi vil klare sig godt i 2014. Samtidig tror vi, at hun vil understrege, at centralbanken holder skarpt øje med nøgletallene for at se, om forventningen holder stik.

Den forventning underbygges af, at flere centralbankmedlemmer i de seneste uger i taler har understreget, at der skal meget til, før den nuværende plan for tilbagerulningen af stimulusprogrammet bliver ændret.

- Der skal en hel del til. Andet halvår 2013 var meget stærkt, så det er kun naturligt, at væksten kører lidt ned i første halvår. Selvom vi ser mere moderat vækst, vil centralbanken være trykke ved, at der er en underliggende positiv udvikling. Jeg tror vi skal se flere måneder med dårlige forbrugs- og beskæftigelsestal, før centralbanken begynder at ryste på hånden, siger Allan von Mehren.

Janet Yellens tale bliver offentliggjort tirsdag kl. 14:30 dansk tid mens talen går i gang kl. 16:00.

/ritzau/FINANS

Bertil Barkholt Fruelund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

15:52 Forventninger dæmpes: Nu kun "fifty-fifty" om Fed sænker renten i december
15:39 USA/åbning: Kommentar fra Powell om renteudsigterne presser aktierne
15:08 Tørlastindekset Baltic Dry stiger for ottende gang på ni dage
14:00 USA/tendens: Powells rolige rentetilgang sender futures i rødt
13:55 DFDS-aktien i vejret efter alligevel at være kommet i mål med tyrkisk opkøb
13:16 Europa/aktier: Valg af vaccineskeptiker som USA's sundhedsminister tynger medicinal
13:14 DFDS køber alligevel tyrkisk virksomhed men på nye betingelser
13:07 SP Groups markante indtjeningsfremgang drevet af øget salg af egne varemærker
12:55 Trumps udnævnelse af kontroversiel sundhedsminister lægger pres på danske medicinalaktier
12:01 Obligationer/middag: Renten går et nøk ned inden amerikansk detailsalg
11:54 Aktier/middag: Bavarian får klø efter regnskab og kontroversielt ministervalg i USA
11:24 Efter en periode på sidelinjen anbefaler Danske Bank igen køb af NKT-aktien
11:12 Vi har rykket en del af julegaveindkøbene til andet kvartal siger MAtas-topchef
10:34 Bavarian Nordic løfter lidt af sløret for 2025: Har hentet ordrer for 2,4 mia. kr.
10:07 Topchef i Matas om omsætningsvækst: Flere nye varer, striber i Norden og hurtig levering
09:22 Bavarian dykker på bekymringer om 2025 og USA's nye sundhedsminister
09:20 Bavarian-aktie styrtdykker med 16 pct. efter regnskab og nyt fra USA
09:16 Aktier/åbning: Bavarian får læsterlige klø efter stor skuffelse på toplinjen og driften
08:56 Obligationer/åbning: Rolige renter fra start trods amerikansk vending
08:54 Bavarian kan handle på niveau med markedet efter lyspunkt og potentiel modvind