ECB/Saxo: Rentebeslutningen bliver tæt

Endnu et spændende rentemøde er under opsejling i Den Europæiske Centralbank torsdag. En alt for lav inflation i euroområdet koblet med afdæmpet økonomisk vækst taler for en lempelse af pengepolitikken i en eller anden form.

Timingen er dog usikker, mener Saxo Privatbank, der dermed virker helt på linje med markedet.

Næsten hver fjerde af 54 økonomer, som Bloomberg News har indsamlet estimater fra inden rentemødet, spår en rentenedsættelse. Syv økonomer venter, at renten sænkes til 0,1 pct., mens seks finanshuse venter, at der sænkes til 0,15 pct. Resten venter, at renten fastholdes på 0,25 pct.

- I udgangspunktet er jeg overbevist om, at eurozonen har behov for en yderligere lempelse af pengepolitikken. Det kan være lidt sværere at sætte en dato på, hvornår ECB gør noget, men jeg tror helt sikkert, at det ligger i bankens overvejelser at komme med et eller flere tiltag, siger Saxo Privatbanks investeringsdirektør, Teis Knuthsen, til Ritzau Finans.

Han venter, at ECB torsdag sænker sin inflationsprognose og derved om ikke andet forbereder markedet på et indgreb, selv hvis der ikke kommer en lempelse torsdag. Generelt er der dog meget, der taler for handling. Opsvinget i eurozonen har stadig behov for en hjælpende hånd, og ECB kan heller ikke være tilfreds med den afdæmpede og aftagende udvikling i pengemængden samt i kreditudviklingen til den private sektor, mener Teis Knuthsen.

Alt i alt bør det medvirke til, at banken handler. I den forbindelse er markedet især er på udkig efter, om ECB vælger at spille andre og stærkere kort end at sænke renten.

- Det vil ret beset ikke gøre den store forskel, om renten hedder en kvart eller 0,15 pct. Men det, der bliver interessant, er, om ECB bevæger sig mere hen mod en kvantitativ lempelse i eurozonen. Givet det mandat, som ECB har, ligger det lige på kanten, og derfor bliver det også ekstra interessant, om der kommer noget. Det kunne eksempelvis være direkte opkøb af virksomhedskreditter, vurderer Teis Knuthsen.

En mulighed, der har været nævnt af flere økonomer, herunder Sydbank og Jyske Bank, er også, at ECB ikke længere i samme grad steriliserer sine tidligere opkøb af statsobligationer fra de gældsplagede eurolande ved at kræve, at eurozonens banker sætter penge i centralbanken svarende til det opkøbte beløb på ca. 175 mia. euro. Derved kan pengene i stedet komme på arbejde i form af kreditter.

På det seneste rentemøde i februar, hvor pengepolitikken blev fastholdt, henviste Draghi til den kommende revidering af ECBs økonomiske prognose i marts, hvor banken vil få et bedre overblik over de økonomiske og inflationsmæssige udsigter.

Inflationen lå i februar på 0,8 pct. og er dermed stadig et godt stykke under målsætningen på mellemlangt sigt på 2 pct. EU-kommissionens seneste skøn for væksten i eurozonen er en vækst på 1,2 pct. i 2014 stigende til 1,8 pct. i 2015. Siden er krisen i Ukraine opstået, men det får næppe indflydelse på pengepolitikken, mener Teis Knuthsen.

- Det er ikke for at være kynisk, men det spiller slet ikke ind på nuværende tidspunkt. Ukraine har ikke effekt på den europæiske økonomi lige nu. Der har været en stigning i euroen over den seneste uge, men det er ikke rigtig relateret til Ukraine, og det er for tidligt for en centralbank at reagere på.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk