USA/T-bond: Stor auktionsefterspørgsel gav rentefald

Udgivet den 13-03-2014  |  kl. 07:02  |  

Der var rentefald over en bred kam på de amerikanske statsobligationer onsdag. En stærk efterspørgsel efter papirerne på dagens auktion over 10-årige statsobligationer indikerede investorernes interesse for de længere løbetider, samtidig med at der fortsat er bud efter T-bonds som sikker havn, så længe krisen på Krim ikke er løst.

Den toneangivende amerikanske statsobligation, den 10-årige T-bond, sluttede onsdag med en rente på 2,73 pct., hvilket var 4 basispoint eller 0,04 pct. point mindre end slutniveauet tirsdag.

Torsdag morgen handles den 10-årige statsobligation med en rente på 2,74 pct. på markedet i Tokyo.

Auktionen over 10-årige T-bonds var imødeset efter en lunken interesse ved salget af treårige papirer dagen før. Onsdagens auktion viste sig at have en markant øget efterspørgsel, idet bid to cover - efterspørgsel i forhold til udbud - blev 2,92., hvilket er det højeste niveau i et år.

Renten blev fastsat til 2,729 pct. mod de ventede 2,742 pct., og de indirekte bydere, som blandt andet er udenlandske centralbanker, købte 43,4 pct. af udbuddet. I sidste måned aftog de 49,7 pct. af de 10-årige papirer, mens gennemsnittet af de seneste 10 auktioner er 43,9 pct.

- En meget imponerende auktion. Hvis Kinas opbremsning fortsætter, og der stadig knap er vækst i Europa, vil det være vanskeligt for USA at bryde ud af denne løbetidsvækst, som alle forventer i år, siger obligationsstrateg William ODonnell fra Royal Bank of Scotland i Connecticut til Bloomberg News.

Auktionen følges torsdag op af et salg af 13 mia. dollar af de lange 30-årige statsobligationer.

Fra nøgletalsfronten kommer der torsdag data for detailsalg, nytilmeldte ledige, importpriser og forretningslagre, mens der fredag blot står tillidsindekset fra University of Michigan på programmet.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: RFK som USA's sundhedsminister var gift for medicinalaktierne
17:07 Fredagens aktier: Nedtur til medicinalaktierne trak C25 i laveste niveau i år
17:00 Fredagens obligationer: Renten hoppede på stedet trods stærke tal fra USA
15:52 Forventninger dæmpes: Nu kun "fifty-fifty" om Fed sænker renten i december
15:39 USA/åbning: Kommentar fra Powell om renteudsigterne presser aktierne
15:08 Tørlastindekset Baltic Dry stiger for ottende gang på ni dage
14:00 USA/tendens: Powells rolige rentetilgang sender futures i rødt
13:55 DFDS-aktien i vejret efter alligevel at være kommet i mål med tyrkisk opkøb
13:16 Europa/aktier: Valg af vaccineskeptiker som USA's sundhedsminister tynger medicinal
13:14 DFDS køber alligevel tyrkisk virksomhed men på nye betingelser
13:07 SP Groups markante indtjeningsfremgang drevet af øget salg af egne varemærker
12:55 Trumps udnævnelse af kontroversiel sundhedsminister lægger pres på danske medicinalaktier
12:01 Obligationer/middag: Renten går et nøk ned inden amerikansk detailsalg
11:54 Aktier/middag: Bavarian får klø efter regnskab og kontroversielt ministervalg i USA
11:24 Efter en periode på sidelinjen anbefaler Danske Bank igen køb af NKT-aktien
11:12 Vi har rykket en del af julegaveindkøbene til andet kvartal siger MAtas-topchef
10:34 Bavarian Nordic løfter lidt af sløret for 2025: Har hentet ordrer for 2,4 mia. kr.
10:07 Topchef i Matas om omsætningsvækst: Flere nye varer, striber i Norden og hurtig levering
09:22 Bavarian dykker på bekymringer om 2025 og USA's nye sundhedsminister
09:20 Bavarian-aktie styrtdykker med 16 pct. efter regnskab og nyt fra USA