USA: Fem ud af 30 storbanker afvist i Fed-stresstest
Af de 30 banker, som Federal Reserve har evalueret i centralbankens stresstest, blev fem afvist på baggrund af manglende kapitalplaner. Det fremgår af de afsluttende bemærkninger fra Federal Reserve ifølge Bloomberg News.
Blandt de fem er Citigroup og Zions Bancorporation samt de amerikanske filialer af Royal Bank of Scotland, HSBC Holdings og Banco Santander.
Derimod klarede storbankerne Goldman Sachs og Bank of America testen, efter at have ændret sine kapitalplaner ved at reducere planlagte udbytter og aktietilbagekøb.
Afvisningen af Citigroup til blev begrundet af Federal Reserve med âen forventet øget overvågning af de største og mest komplekse banker i alle aspekter af kapitalplanlægning".
Centralbanken påpegede samtidig, at mens Citigroup har gjort betydelige fremskridt i forvaltningen af de generelle risici i de seneste år, hvilket afspejles i bankens 2014-kapitalplan, har en række mangler i kapitalplanlægningen ikke fået tilstrækkelig opmærksomhed.
Blandt andet fremhævedes Citigroups manglende evne til at forudsige tab i store dele af bankens internationale operationer, især i Asien.
Citigroup-aktien faldt op mod 6 pct. i eftermarkedet oven på nyheden.
Med hensyn til andre store amerikanske banker annoncerede Wells Fargo onsdag aften, at Federal Reserve ikke havde indvendinger mod bankens kapitalplan. Det samme kan antages for JP Morgan, der annoncerede er aktietilbagekøb og et øget udbytte kort efter stresstesten blev offentliggjort.
/ritzau/FINANS
Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1187
- næste ›