NKT/dir: Vil anke EU-afgørelse - NY

Udgivet den 02-04-2014  |  kl. 12:38  |  

NKT vil ikke acceptere dommen fra EU-Kommissionen og en bøde på 3,9 mio. euro for deltagelse i et kartelsamarbejde med en række andre kabelproducenter. Selskabet vil anke afgørelsen, oplyser topchef Michael Hedegaard Lyng til Ritzau Finans.

- Vi er uenige i den afgørelse, som ligger fra EU-Kommissionens side. Vi kan simpelthen ikke leve med den afgørelse, og derfor vil vi også forberede en anke af sagen, det er meget klart. Vi har nogle fuldstændigt klare regler for, hvordan vi agerer inden for det her, og vi har ikke medvirket i nogen former for karteller, siger Michael Hedegaard Lyng.

Samlet har EU-Kommissionen tildelt bøder i sagen på 301,6 mio. euro, der er fordelt ud til 11 selskaber. De største bøder er tilfaldet franske Nexans og italienske Prysmian, der har fået bøder på henholdsvis 70,7 og 104,6 mio. euro.

- Det kommer som en overraskelse, at vi bliver omfattet af det, om end vi jo også tydeligvis er en meget lille spiller og en meget lille fisk i det her, når man kigger på bødens størrelse. Nu må vi have domstolen ind over at se, om de ser på det med samme briller, som den administrative del af EU har gjort. Vi er i hvert fald lodret uenige, siger NKT-chefen.

Afgørelsen fra EU-Kommissionen kommer efter flere års behandling, der startede i januar 2009 med uanmeldte inspektioner hos de mistænkte deltagere i kartelsamarbejdet.

- Vores holdning og argumentation har været meget klar hele vejen igennem, og der er ikke kommet noget frem, som skulle få os til at få en anden holdning til sagen, siger Michael Hedegaard Lyng.

NKT havde ikke på forhånd reserveret et beløb til dækning af en bøden.

- Det har vi ikke gjort, fordi vi har ikke deltaget i nogen form for kartel, og derfor mente vi heller ikke, at vi skulle hensætte noget, siger Michael Hedegaard Lyng.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:15 Genmab i største fald i flere år: Over 9 mia. kr. barberet af børsværdien
17:07 Tirsdagens aktier: Genmab styrtdykkede til laveste niveau siden 2020 - tæsk til Netcompany
17:06 Tirsdagens obligationer: Fornyet risikovillighed sendte renten op
16:26 USA/åbning: Nervøse investorer holder krudtet tørt - Nvidia fortsat under pres
16:15 Forbrugertilliden i USA falder mere end ventet
16:12 Genmab i "bemærkelsesværdigt" fald: Dykker næsten 10 pct. uden nyt
16:00 USA/åbning: Nervøse investorer sender aktierne i rødt - Nvidia fortsætter ned
15:24 Carlsberg stiger for 11. børsdag i træk: Prognosen i fokus i næste uges regnskab
14:51 USA/tendens: Lille revanche til Nvidia efter mandagens panik
14:42 Tørlastindeks falder for ellevte dag i træk
14:35 Salget af varige goder i USA faldt overraskende i december
13:58 Europa/aktier: Grønne markeder efter mandagens AI-panik
13:51 Nvidia i lille revanche efter mandagens tab på 4200 mia. kr.
12:49 MT Højgaard Danmark skal opføre domicil for Grundfos
12:41 General Motors overrasker positivt med både kvartalstal og 2025-prognose
12:11 Obligationer/middag: Roligt rentemarked med pil op
11:51 Aktier/middag: Kurstæsk til Netcompany efter skuffende regnskab og Genmab i hullet
11:32 Svensk medicinudstyrsfirma stiger tocifret efter stærkt regnskab
11:20 Genmab styrer mod laveste lukkekurs i knap fem år: Partners afgørelse spøger stadig
10:57 Genmab styrer mod laveste lukkekurs i knap fem år: Partners afgørelse spøger stadig