Onsdagens avisuddrag med PFA, banker og Lego

Udgivet den 23-07-2014  |  kl. 07:42  |  

BØRSEN

LD ANKLAGES FOR PRISDUMPING

En række træfabrikanter anklager Lønmodtagernes Dyrtidsfond for at stå bag systematisk prisdumping for at udkonkurrere andre producenter af træspar og limtræ. LD ejer to træproducenter, der begge har store underskud, men får tilført ny kapital fra fonden. LD afviser anklagerne og giver andre skylden for at have startet en priskrig. (forsiden, side 6 og side 7)

FINANSTILSYNET HÆVER VÆRDIEN AF DANSK LANDBRUGSJORD

Bedring i markedet for landbrugsjord har fået Finanstilsynet til at hæve dets syn på værdien af dansk landbrugsjord med 20 mia. kr. Det betyder meget for pressede banker, der er afhængige af landbrugets udviklingen, og betyder samtidig, at de danske landmænd kan få billigere finansiering ved opkøb og investeringer. (side 8 og side 9)

DANSK IT-VIRKSOMHED VIL KONKURRERE MED GOOGLE

Den danske it-virksomhed Rushfiles vil med et nyt cloudbaseret fildelingssystem konkurrere med Google og Dropbox. Datasikkerhed og fleksibilitet er førsteprioritet for virksomheden, der har modtaget 19 mio. kr. fra en dansk investorklynge. (side 10 og side 11)

GRÅKJÆR TJENER IGEN PENGE

Entreprenørvirksomheden Gråkjær har skåret kraftigt ned i volumen efter et underskud på 40 mio. kr. på to år og tjener nu penge igen. Bundlinjen er i fokus, og virksomheden har frasolgt underskudsgivende afdelinger. (side 12)

BERLINGSKE BUSINESS

PFA PENSION: REKORDSTORT INVESTERINGSAFKAST

Danmarks førende pensionsselskab PFA Pension fik i første halvår et samlet investeringsafkast på 23 mia. kr., hvilket i høj grad skyldes stigende aktiekurser og en faldende rente. Det er ny rekord for afkast i pensionsfonden. (side 3)

KAPITALFONDE VIL OPKØBE DANSKE VIRKSOMHEDER

Flere kapitalfonde står klar med betydelige milliardbeløb til at opkøbe danske virksomheder for. Det betyder dog stigende konkurrence om de gode virksomheder på et marked, der er præget af prisstigninger. (forsiden, side 4 og side 5)

NYKREDIT UDPEGER FREMTIDIGE RIVALER

Det er storbankerne, der i fremtiden kommer til at udgøre Nykredits konkurrenter. Derfor har koncerndirektør Søren Holm formuleret en ny strategi, der skal bringe bankerne i Totalkredit-samarbejdet tættere på Nykredit. Han har ambitioner om at vokse i byerne, hvor der er økonomisk vækst, men understreger, at der ikke er tale om en markedsdeling. (side 6 og side 7)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV & ØKONOMI

DANSKERNE ER POSITIVE OVERFOR SKIFERGAS

Et flertal af danskerne mener, at skifergas skal udnyttes i fremtidens energiforsyning, hvis det viser sig, at den danske undergrund indeholder naturgas, der kan udvindes. Politikere og eksperter lægger dog vægt på, at udvindingen skal ske på en miljømæssige og økonomisk forsvarlig måde. (forsiden, side 4 og side 5)

LEGO: USIKKERHED I USA PÅVIRKER SALG

De amerikanske butikker nedbringer lagrene, fordi de er usikre på, hvilken vej den fremtidige handel vil gå. Det har dog ramt Mattel og Hasbro hårdere end Lego, som øgede markedsandelen i første kvartal. Varemærket har desuden endnu ikke taget skade af Greenpeace-kampagnen, hvor Lego kritiseres for at samarbejde med Shell. (side 7)

MARKEDET FOR BYGGEMATERIALER LIGNER BOLIGMARKEDET

DT Group, der ejer Silvan og Stark, kæmper stadig med krisen og håber på et fladt regnskabsår. Koncernen er dog færdig med at lukke butikker og vil satse på tilstedeværelse i mindre byer, selv om salget her er dårligere end i de store byer. (side 8 og side 9)

DANSKE BANK GÅR PÅ KUNDEJAGT I STORBRITANNIEN

Danske Bank brugte 35 mia. kr. på at opkøbe National Irish Bank i 2005. Gennem opkøbet fik banken en britisk banklicens, der nu skal bruges til at udvikle bankens tilstedeværelse i London. Tidligere fokuserede Danske Bank hovedsagligt på erhvervskunder, men i løbet af foråret har banken styrket fokus på privatkunder gennem flere ansatte og udvikling af både netbank og mobilbank. (side 12)

EFTERFORSKNING OM KURSMANIPULATION ER TÆT PÅ AFSLUTNING

Til trods for endnu en sigtelse i sagen om kursmanipulation i Danske Bank og Realkredit Danmark afgøres den snart. Sådan lyder det fra Bagmandspolitiet, der satser på en afgørelse inden efterårsferien enten i form af tiltaler eller frafald af sigtelser. (side 12)

USA MISTER ØKONOMISK STYRKE

Både den amerikanske centralbank og IMF har nedskrevet forventningerne til den langsigtede vækst i USA. En række økonomer frygter, at USA har mistet sin økonomisk drivkraft, når vi ser 10 år frem i tiden. Det skyldes primær en faldende andel arbejdende amerikanere. (forsiden, side 14 og side 15)

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Grønt med danske selskaber i den tunge ende
17:06 Fredagens obligationer: Rentedyk på ugens sidste dag og for hele ugen
17:05 Fredagens aktier: Ørsted gik til tops mens Novo, Mærsk og DSV trak ned
16:00 USA/åbning: Grøn åbning med teknologi i front - Intel stiger på opkøbsrygter
15:52 Novo er ramt af usikkerhed vurderer Sydbank: Prisforhandlinger bør ikke overraske
14:21 USA/tendens: Udsigt til stigninger på mindsket bekymring for renten
13:44 Europa/middag: Grønt Europa trods danske selskaber i den tunge ende
13:33 Novo Nordisk viser vægttab på lidt over 20 pct. med højdosisudgave af Semaglutid
13:21 Vestas udpeger ny chef for Development og henter ny juridisk chef hos FLSmidth
12:24 Obligationer/middag: Renten dykker let frem mod amerikansk industriproduktion - KORR
12:01 Trifork får løftet kursmålet til 105 kr. hos Carnegie
11:51 Obligationer/middag: Renten dykker let frem mod amerikansk industriproduktion
11:40 Aktier/middag: Ørsted vinder på købsanbefaling mens udsigt til våbenhvile sender Mærsk ned
11:34 Mærsk vil kun sejle igennem sikkert Rødt Hav: For tidligt at spekulere i timing
11:19 Netanyahu mødes med ministre for at stemme om våbenhvile i Gaza
11:06 Eurozonen: Inflationen tiltog til 2,4 pct. i december
10:53 NNIT-topchef: Grundlag for et godt 2025 trods tilpasning i USA og Europa
10:46 Ørsted får købanbefaling hos ABG: Negativ amerikansk påvirkning vil være begrænset
10:34 Columbus åbner døren for nyt ejerskab, fusion eller konsolidering
10:12 Houthibevægelsen signalerer pause for angreb i Det Røde Hav efter våbenhvile