Topdk Q2: Investeringer giver overraskende stort overskud

Udgivet den 19-08-2014  |  kl. 12:27  |  

Forsikringskoncernen Topdanmark kom ud af andet kvartal med et nettooverskud på 527 mio. kr., hvilket var godt 100 mio. kr. bedre end analytikernes forventninger og næsten dobbelt så godt som i samme periode sidste år.

Ifølge et estimat, som SME Direkt havde indsamlet for Ritzau Finans, havde analytikerne estimeret et overskud på 424 mio. kr. I samme periode af 2013 havde forsikringsselskabet et overskud på 279 mio. kr.

Det forsikringstekniske resultat landede på 402 mio. kr. mod ventet 322 mio. kr. af analytikerne.

- Fremgangen skyldes større afløbsgevinster og et bedre skadeforløb på privatsegmentet, forklarer selskabet.

Investeringsafkastet blev 211 mio. kr., hvilket var højere end i andet kvartal sidste kvartal år, hvor det gav et overskud på bare 33 mio. kr. Analytikerne havde her ventet 168 mio. kr.

Topdanmark forklarer det med den positive udvikling på danske realkredit-obligationer samt et godt afkast af aktier og CDO'er.

Det forsikringstekniske nøgletal combined ratio, der sætter erstatningsudgifterne i forhold til præmieindtægterne, landede på kvartalet på 82,4, mens der var ventet 86,5 mod 86,8 i andet kvartal sidste år.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  Regnskab❯ 

Seneste nyheder

08:24 Aktier/tendens: Novo styrer mod kursfald i ventet negativ åbning
08:08 Nordex får tysk mølleordre på 68 megawatt
07:08 Råvarer: Oliepriser stabiliseres efter to dage med stigninger op til rentemelding i USA
07:03 Obligationer/tendens: Stilhed før stormen - markedet træder vande frem til rentemelding
06:44 Asien: Tokyo vender rundt mens amerikansk rentebeslutning afventes
06:39 Mærsk får sænket kursmålet med 13 pct. hos britisk storbank
06:34 Microsoft og Blackrock går sammen om kæmpe investeringer i kunstig intelligens
06:34 Stor aktie post i ISS skifter ejer - Henrik Lind bliver storaktionær
06:34 Novo forudser Ozempic kommer med i næste prisforhandling i USA
06:34 Novo faldt i USA- handel: Direktør spår Ozempic kommer med i prisforhandling i USA
06:32 Asien: Tokyo går enegang mens amerikansk rentebeslutning afventes
06:32 Valuta: Amerikansk rentemøde lægger låg over dollar-bevægelser
06:32 USA/T-bond: Renten kravlede højere inden centralbanken melder ud
06:32 USA/lukning: S&P og Dow satte rekord inden gassen gik af ballonen før rentemøde
06:30 Kalender med link - onsdag den 18. september
17:55 Europa/lukning: Byggekæde og våbenproducent var yderpoler på grøn dag
17:07 Tirsdagens aktier: Novo trak eliteindeks ned - rekorder til C25 sat på pause
17:00 Tirsdagens obligationer: Lille rentestigning frem mod amerikansk rentemelding
16:22 Citi udpeger ny chipdarling: Analog Devices tager førstepladsen fra Micron
15:49 Vestas-rival stiger for syvende dag i træk: Storbank anbefaler nu "køb"