Torsdagens avisuddrag med Nets, Dong og banker

Udgivet den 28-08-2014  |  kl. 07:12  |  

BØRSEN

NETS VIL VÆRE NORDENS STØRSTE

Kapitalfonden bag Nets vil gøre betalingsselskabet til Nordens ubestridt største betalingsselskab. I første omgang ligger fokus på det svenske og finske marked, hvor virksomheden ønsker at foretage opkøb. (side 6 og side 7)

OLIEFELT KAN BETYDE NYE PENGE TIL DONG FRA INVESTORER

Goldman Sachs, PFA og ATP kan risikere at skulle betale yderligere penge til Dong. Det skyldes et problemfyldt oliefelt i selskabets portefølje, der efter en længere periode endelig kan komme tilbage i drift. (side 8 og side 9)

DSB PLANLÆGGER KØB AF NYE TOG

DSB har fået nedbragt sin gæld så betydeligt, at selskabet venter at kunne foretage milliardinvesteringer i nye el-tog allerede om fem år. De 275 nye togsæt ventes at kunne erstatte de problemfyldte IC4-tog. (side 10 og side 11)

FREMGANG I BESKÆFTIGELSEN HOLDER HÅNDEN UNDER DANSK ØKONOMI

Antallet af fuldtidsbeskæftigede på det private arbejdsmarked er steget med 5000 personer i andet kvartal af 2014. Det betyder 6 mia. kr. ekstra i statskassen og redder regeringen fra endnu en EU-henstilling. (side 14 og side 15)

BIPORTO: PRIVATINVESTOR FRIFUNDET I INSIDERSAG

En privatinvestor blev tirsdag frifundet i en sag om insiderhandel med Bioporto-aktier, da Venstre Landsret underkendte byrettens dom. Juraprofessor ved Københavns Universitet Jesper Lau Hansen mener, at dommen klargør, hvad insider-forbuddet betyder, og udraderer tidligere misforståelser. (side 18 og side 19)

BYGGERIET SPILDER MILLIARDER PÅ UDBUD

Hovedparten af byggebranchen spilder milliarder af kroner, når de benytter sig af licitationssystemet og bruge store ressourcer på at beregne tilbud. Når virksomheden taber licitationerne, er deres arbejde spildt. Ifølge brancheforeningen Foreningen for Rådgivende Ingeniører bliver der årligt spildt 300 mio. kr. (forsiden, EJENDOMME side 5)

BERLINGSKE BUSINESS

PKA POSTER MILLIONER I SKANDALERAMT SELSKAB

Pensionsselskabet PKA indskød kort før sommerferien yderligere 50-60 mio. kr. i det skandaleramte dækselskab Genan, hvilket betyder, at PKA samlet har indskudt 200 mio. kr. i Genan. De 50-60 mio. kr. er angiveligt givet som et lån. (forsiden, side 4 og side 5)

S: FLERE RESSOURCER TIL BAGMANDSPOLITIET

Flere danske bankdirektører og -bestyrelser er sluppet billigt i det retslige efterspil fra finanskrisen, da Bagmandspolitiet, grundet manglende ressourcer, ofte fravælger store og komplekse sager. Socialdemokraterne har åbnet op for muligheden for flere ressourcer til Bagmandspolitiet under de kommende finanslovsforhandlinger. (side 6 og side 7)

TRANSPORTFIRMA VIL GØRE MOBILBETALING TIL DEN FORETRUKNE BETALINGSFORM

Transportfirmaet Mini Trans satser på at gøre mobilbetaling til den foretrukne betalingsform blandt private kunder og fravælger nye dankortterminaler. Samtlige af virksomhedens biler har i stedet smartphones med Danske Banks betalingsløsning til virksomheder, MobilePay Business, installeret. (side 10)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV & ØKONOMI 

BEGRÆNSNING AF AFDRAGSFRIHED KAN RAMME PENSIONISTER

Eksperter opfordrer Finanstilsynet til at være særligt opmærksomme på, hvordan ny regulering, der skal nedbringe mængden af afdragsfri gæld, vil ramme pensionister med ejerbolig. Flere peger på, at overregulering generelt kan skade boligmarkedet og presse efterspørgslen yderligere ned. (forsiden, side 4 og side 5)

EKSPERTER FREDER FINANSLOVFORSLAGET

Flere eksperter vurderer, at hverken EU eller finansmarkeder vil straffe regeringen for den lempelige finanspolitik, som det nye finanslovforslag lægger op til. Der peges dog på, at en forøgelse af statens gæld kan få konsekvenser for den danske økonomi som helhed, hvis ikke vækstprognoserne på 2 pct. bliver opfyldt. (side 3)

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Seneste nyheder

11:26 Aktier/middag: Ørsted styrtdykker efter chok fra USA mens Novo tager lille revanche
11:04 Tyskland: ZEW-tilliden skuffer på forventningerne
11:03 ECB's Villeroy ser rentenedsættelser ved hvert møde som sandsynligt
10:51 Møns Bank spår stor tilbagegang i overskuddet i 2025
10:09 Ørsteds problemer i USA skyldes et nyt marked og ny forsyningskæde ifølge topchef
09:48 Trumps told kan få inflationen til at buldre tilbage: "Konsekvenserne kan blive voldsomme"
09:37 Norsk oliefond foreslår at droppe kvartalsregnskaber
09:11 Aktier/åbning: Ørsted og Vestas falder tungt fra start mens Novo revancherer sig
08:48 Obligationer/åbning: Små rentefald i Europa efter Trumps indsættelse
08:40 Studie: Vægttabsmidler fra blandt andet Novo kan bremse afhængighed af alkohol og cannabis
08:35 Ørsted indikeres 9 pct. lavere på Tradegate-børsen efter nye milliardnedskrivninger
08:16 Aktier/tendens: Ørsted i fokus efter nye nedskrivninger i ventet uroligt marked
08:03 Ørsted kan komme under anseligt kurspres efter fortsat amerikansk mareridt spår Sydbank
07:49 Ørsted kan komme under anseligt kurspres efter fortsat amerikansk mareridt spår Sydbank
07:21 Råvarer: Oliepriserne retter sig efter Trumps udtalelser
07:00 Obligationer/tendens: Rentefald i vente efter Trumps indsættelse
06:49 Mærsks konkurrenter i Asien i overvejende fremgang tirsdag
06:45 Asien: Investorer åbner ugen i forsigtig men dog let positivt stemning
06:34 Vind: Trump vil stoppe nye kæmpe havvind-projekter
06:34 Netcompany får sænket sin anbefaling til neutralt niveau af SEB