STYLEPIT A/S – Årsrapport 2013/14

Udgivet den 30-09-2014  |  kl. 14:07  |  

Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 1. juli 2013 - 30. juni 2014 for STYLEPIT A/S. Resumé Koncernen realiserede en nettoomsætning på DKK 471,1 mio. svarende til en fremgang på 6,4 %. Omsætningen er dermed i overensstemmelse med de forventninger som STYLEPIT A/S offentliggjorde i december 2013. EBITDA før særlige poster udgjorde DKK - 32,7 mio. og er dermed i overensstemmelse med senest udmeldte forventninger vedrørende EBITDA før særlige poster. Forventninger til 2014/15 For det kommende år ønsker ledelsen, i højere grad at fokusere sin indsats på at skabe et bedre indtjeningsbidrag i koncernen og i mindre grad på at skabe omsætningsvækst. Ledelsen forventer bl.a. at en forbedring af indtjeningsbidraget vil ske gennem forøget salg af egne varemærker, enten via et organisk forløb eller via tilkøb af brands For regnskabsåret 2014/15 forventer ledelsen en nettoomsætning i niveauet DKK 400 - 425 mio. Indtjeningsbidraget (EBITDA eksklusiv resultateffekten fra udstedelse af warrants) forventes at udgøre i niveauet DKK - 9 mio. til - 18 mio. Det skal bemærkes, at såfremt Letter of Intent med Conseptor resulterer i en endelig aftale, vil STYLEPITs omsætning og indtjeningsbidrag ligge på et væsentligt højere niveau. Konsoliderede aktiviteter for en ny samlet koncern baseret på en proforma sammenlægning med aktiviteter omtalt i selskabsmeddelelse nr. 17 / 2014 forventes at resultere i en årlig nettoomsætning i niveauet DKK 850 mio. med positiv EBITDA før synergier og eventuelle integrationsomkostninger i et proforma regnskabsår 2014/15. Et transformationsår med engangsposter I regnskabsåret blev det besluttet at ændre selskabets navn til STYLEPIT for at konsolidere markedsføringsindsatsen til ét brand. Selskabet har konsolideret sine varemærker, og alle webdomæner i Danmark, Norge og Sverige er samlet under STYLEPIT varemærket. Dette har medført en række forandringer samt investeringer i STYLEPIT varemærket og øget satsning på det nordiske hjemmemarked – forbedringen i vækst og lønsomhed vil komme i takt med, at den nye strategi bliver implementeret. Den ændrede identitet har medført en mere selektiv indkøbsproces, hvor antallet af brands er reduceret og reduceres over tid; STYLEPIT ønsker at forhandle færre, men mere relevante brands. Koncernen har i året 2013/14 iværksat en række tiltag for at genskabe indtjeningsevnen. Resultaterne afspejler derfor et transformationsår med et markant niveau for særlige omkostninger og nedskrivninger af engangskarakter. Der er i løbet af året gennemført en samling af koncernens online platforme til ét online retail brand og der er gennemført en udflytning af koncernens lager og fotoproduktion til Polen. Særlige engangsposter udgjorde et tab på DKK -48,0 mio. i 2013/14. Særlige poster repræsenterer omkostninger afholdt i forbindelse med udflytning af lager til Polen og en nedskrivning af varelageret i forbindelse med ændret strategi. Årets resultat er desuden påvirket af en nedskrivning af ejendomme på DKK -21,5 mio. i 2013/14. Årets resultat efter skat udgjorde et underskud på DKK -129,7 mio. i 2013/14. Spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til bestyrelsesformand i Nicolai Kærgaard på mobil nr. +45 26 22 99 11 eller til adm. direktør Marc Jeilman på mobil nr. +45 20 35 25 80. Med venlig hilsen STYLEPIT A/S Vedhæftede filer:Meddelelse nr 18_2014_STYLEPIT.pdfSTYLEPIT_Aarsrapport_2014.pdf

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Danske fedmeaktier blødte og trak Europa i rødt
17:19 Fredagens obligationer: Renter faldt efter amerikanske inflationstal
17:18 Novo banket i bund efter skuffende data - aktionærerne tabte omkring 690 mia. kr.
17:06 Fredagens aktier: Øretæver til Novo Nordisk og Zealand Pharma giver solid C25-nedtur
15:46 USA/åbning: Eli Lilly vinder på Novos kollaps mens inflationsdata skærer lidt af dykket
15:17 Jeudan har milliarder klar til opkøb: "Øget optimisme kan give flere transaktioner i 2025"
15:15 Novo/Jyske Bank: Kursreaktion virker som overreaktion
14:29 USA/tendens: Eli Lilly vinder på Novos kollaps mens frygt for nedlukning varsler rød start
13:33 Korr: Udsalg af Novo-aktier presser kronen
13:24 Udsalg af Novo-aktier presser kronen
12:29 Sydbank-analytiker: Voldsomt kursfald afspejler skuffelsen over Cagrisema-data
12:25 Europa/aktier: Danske fedmeaktier bløder og trækker Europa i rødt
12:22 Novo smadres på børsen efter skuffende fedmestudie - aktien taber 770 mia. kr.
12:11 Novos styrtdyk trækker C25-indekset ned i sit fjerdestørste fald nogensinde
12:09 Gubra og Zealand Pharma trækkes med ned af negativt nyt til Novo Nordisk
12:05 Novo lever ikke op til egne forventninger i vigtigt studie - aktien mister 900 mia kr -NY2
11:56 Novo lever ikke op til egne forventninger i kursfølsomt studie - aktien mister 700 mia kr
11:48 Aktier/middag: Zealand Pharma bankes tocifret ned efter FDA-afvisning og trækker C25 ned
11:28 Obligationer/middag: Små renteudsving før inflationsnyt fra USA
10:49 Jefferies ser kurslussing til Zealand Pharma som købsmulighed