Lejlighedspriserne fortsætter opad

Udgivet den 08-05-2015  |  kl. 07:00  |  

Lejlighed. Foto David Buchmann (Boligsiden.dk)

Lejlighedspriserne er tilsyneladende ikke til at stoppe og steg i april måned mere end sædvanligt for årstiden. På landsplan lå salgsprisen for lejligheder 3,1 procent højere i april end i marts, og der var prisstigninger i alle fem regioner på mellem 0,9 og 5,1 procent. Salgsprisen kom op på 23.891 kroner pr. kvadratmeter på landsplan, mens den i Region Hovedstaden landede på 28.058 kroner pr. kvadratmeter efter en stigning på 3,5 procent.

 

”Det er helt normalt, at priserne stiger i foråret, men i år er de steget mere end normalt. Det er dog hele boligmarkedet, der i 2015 har været lidt overdådigt, både hvad angår salgspriser, antal handler og de faldende prisnedslag”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.

 

Se historien som video

 

Sælger sidder tungt på markedet


Skal man sælge en lejlighed, får man ikke bare en god pris for den; man behøver heller ikke at slå ret meget af prisen for at få en handel på plads. I april blev der i gennemsnit givet 381 kroner i nedslag pr. kvadratmeter, hvilket er et fald på 13,5 procent fra måneden før, og et fald på godt 37 procent siden april 2014. I Region Hovedstaden er nedslagene blevet endnu mindre. De lå i april på 339 kroner pr. kvadratmeter og var faldet med 16 procent siden marts og hele 44 procent siden april 2014.

 

”Skal man sælge en lejlighed på 80 kvadratmeter i Region Hovedstaden, kan man forvente at få 2,2 millioner kroner for den efter at have givet et nedslag på bare 27.120 kroner. Nedslagne er blevet så små, så de næsten er symbolske. I København Kommune bliver 59 procent af ejerlejlighederne nu solgt til prisen eller over”, siger Birgit Daetz.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: RFK som USA's sundhedsminister var gift for medicinalaktierne
17:07 Fredagens aktier: Nedtur til medicinalaktierne trak C25 i laveste niveau i år
17:00 Fredagens obligationer: Renten hoppede på stedet trods stærke tal fra USA
15:52 Forventninger dæmpes: Nu kun "fifty-fifty" om Fed sænker renten i december
15:39 USA/åbning: Kommentar fra Powell om renteudsigterne presser aktierne
15:08 Tørlastindekset Baltic Dry stiger for ottende gang på ni dage
14:00 USA/tendens: Powells rolige rentetilgang sender futures i rødt
13:55 DFDS-aktien i vejret efter alligevel at være kommet i mål med tyrkisk opkøb
13:16 Europa/aktier: Valg af vaccineskeptiker som USA's sundhedsminister tynger medicinal
13:14 DFDS køber alligevel tyrkisk virksomhed men på nye betingelser
13:07 SP Groups markante indtjeningsfremgang drevet af øget salg af egne varemærker
12:55 Trumps udnævnelse af kontroversiel sundhedsminister lægger pres på danske medicinalaktier
12:01 Obligationer/middag: Renten går et nøk ned inden amerikansk detailsalg
11:54 Aktier/middag: Bavarian får klø efter regnskab og kontroversielt ministervalg i USA
11:24 Efter en periode på sidelinjen anbefaler Danske Bank igen køb af NKT-aktien
11:12 Vi har rykket en del af julegaveindkøbene til andet kvartal siger MAtas-topchef
10:34 Bavarian Nordic løfter lidt af sløret for 2025: Har hentet ordrer for 2,4 mia. kr.
10:07 Topchef i Matas om omsætningsvækst: Flere nye varer, striber i Norden og hurtig levering
09:22 Bavarian dykker på bekymringer om 2025 og USA's nye sundhedsminister
09:20 Bavarian-aktie styrtdykker med 16 pct. efter regnskab og nyt fra USA