ECOFIN-Rådet samles kl. 1830 - ventes at anbefale ØMU-start med 11 deltagerlande

Udgivet den 01-05-1998  |  kl. 13:39  |  

Bruxelles--1. maj--NetPosten--Weekendens EU-topmøde i Bruxelles starter fredag aften, hvor EU's ECOFIN-ministre, dvs. Rådet af økonomi- og finansministre, kl. 1830 afholder et indledende møde for at vedtage de sidste anbefalinger til Det europæiske Råd, dvs. EU's stats- og regeringschefer.

ECOFIN-Rådet skal først ophæve sine tidligere afgørelser om lande med uforholdsmæssigt store underskud, før det kan anbefale nogle af landene til ØMUen.

EU-kommissionen har anbefalet, at Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Italien, Portugal, Sverige, Spanien og Storbritannien ikke længere skal betegnes som havende for store underskud. Dette ventes ECOFIN-ministrene at følge.

Sidste år besluttedes det, at Danmark, Finland, Irland, Luxembourg og Holland ikke længere havde for store underskud. Dermed mangler kun Grækenland.

Derefter skal ECOFIN komme med anbefalinger af de lande, der skal deltage i ØMUen, dvs. de 11 lande, som EU-kommissionen den 25. marts anbefalede i sin konvergensrapport. Maastricht-traktaten kræver formelt kvalificeret flertal ved denne afgørelse.

Til sidst vil ECOFIN komme med en erklæring om budgetstabilitet, beskæftigelse og strukturreformer. Ordlyden færdiggjordes på et møde i EU's monetære komite i går efter initiativ fra Tysklands finansminister Theo Waigel på det uformelle ECOFIN-møde i York i marts.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

18:04 USA/middag: Teknologikæmper fører an i aktiecomeback
17:55 Europa/lukning: Bil- og luksusaktier under pres i rød handel
17:17 Japansk bejler til US Steel vil trække USA i retten efter opkøbsblokering
17:10 Fredagens obligationer: Renten kravlede op efter tyske og amerikanske nøgletal
17:10 Fredagens aktier: Ørsted atter i hopla minimerede fald i C25-indekset
16:27 Carlsberg og Unibrew presses af forslag om skiltning med kræftrisiko på alkohol i USA
15:49 USA/åbning: US Steel får klø efter blokeret salg i ellers grøn åbning
15:22 Biden blokerer for salg af amerikansk stålproducent til Japan
14:59 Rivian belønnes for produktion over forventning i fjerde kvartal
14:57 USA/tendens: US Steel står til kurssmæk efter blokeret salg i ellers ventet grøn åbning
14:51 Demant og GN slår bak efter opkøb fra optikerkæde: Sydbank undrer sig over sammenhæng
14:50 Biden blokerer for salg af amerikansk stålproducent til Japan
14:49 Demant og GN slår bak efter opkøb fra optikerkæde: Sydbank undrer sig over sammenhæng
14:22 Finsk domstol afviser at frigive tankskib i sag om kabelbrud
14:11 Tørlastindeks stiger for femte dag i træk
13:35 Globale fødevarepriser faldt en smule i 2024
13:11 Europa/aktier: Bilaktier i bunden af lettere negativt marked efter tilskudsændringer i USA
12:55 Fransk brillegigant køber AI-selskab med fokus på lyd
12:04 Teslas leverancer fra Shanghai falder for første gang nogensinde
11:59 Obligationer/middag: Renten kravler en smule op på ellers rolig fredag