Tirsdagens aviser med Carlsberg, GN og Novo Nordisk

Udgivet den 18-08-2015  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

KAPITALFONDE I BUDKRIG OM FÆTTER BR

Familien Gjørup, der ejer Top-Toy-kæden med Fætter BR, sælger snart legetøjsgiganten til en kapitalfond. EQT, Nordic Capital og Axcel er i slutfasen, inden de afgiver et bud på selskabet, erfarer Børsen. Top-Toy kaldes støvet og med ringe onlineplatform, og salg af ejendomsportefølje til 1,2 mia. kr. halter. (Forside, side 6-7)

LANDMÆND KRADSER I BANKREGNSKABER

Gældskrisen i landbruget er synlig i halvårsregnskaberne til flere danske banker og pengeinstitutter. Eftergivelse af gæld til kriseramte landmænd kan være et alternativ for banker til salg og konkurser, vurderer eksperter. (Side 9)

HEINEKEN UDFORDRER CARLSBERG I ASIEN

Kampen om de asiatiske ølforbrugere bliver intensiveret i takt med, at Kinas økonomiske udvikling skærper til. Økonomien i Kina og konkurrencen med Heineken udfordrer Carlsberg, hvis regnskab ventes at fokusere på resultaterne i Asien. (Side 10)

TUSINDER AF FALSKE POSTER I GN-SVINDELSAG

Den amerikanske sag om regnskabssvindel, som GN Store Nord offentliggjorde i sidste uge, var angiveligt langt fra en amatørs værk. Det fortæller finansdirektør Anders Boyer. Ifølge Anders Boyer var millionsvindlen i USA-selskabet Beltone avanceret og systematisk. (Side 13)

OLIEPRIS UNDER 50 DOLLAR RESTEN AF 2015

Økonomer spår ny bundrekord for olieprisen – og investorerne satser på, at olieprisen holder sig nede resten af året. Brent-olie er faldet 8 dollar i løbet a f den seneste måned. (Side 16)

KINAS VÆKSTFALD BREDER SIG OVER HELE VERDEN

Den negative udvikling i verdens folkerigeste stat giver dønninger i en rækker af verdens økonomier. Kinas centralbanks beslutning om at lade yuan falde overfor dollar er et bevis på usikkerheden, vurderer den tyske Bundesbank. (Side 20)

BERLINGSKE BUSINESS

FAMILIEN SLIPPER KONTROLLEN MED BR

Familien Gjørup med tredje generations Peter Gjørup i spidsen som administrerende direktør er tæt på at slippe kontrollen med legetøjsklenodiet Top-Toy med Fætter BR og sælge 60 pct. af virksomheden til en kapitalfond. (Forside, side 4-5)

STORSATSENDE SWIPP MÅ UNDVÆRE HVER FJERDE FORBRUGER

Når bankerne bag Swipp lancerer deres længe ventede fælles app, er den i første omgang ubrugelig for hver fjerde forbruger. Alligevel bakker detailhandlen op om det omstridte system. (Side 6-7)

LEGO STYRKER FOKUS PÅ KINA

Den danske legetøjsproducent fortsætter med at udvide i Kina. Potentialet er så stort, at landet nu får selvstændig status som et af koncernens fire markeder. Fra årsskiftet får et medlem af Legos topledelse base i Shanghai. (Side 8-9)

NOVO NORDISK SATSER HVER FEMTE FORSKNINGSKRONE PÅ FEDME

Næppe har Novo Nordisk fået sin første medicin mod fedme ud til patienterne, før selskabet tester en række nye fedmemidler. Længst fremme er et fedmemiddel, som kun skal tages én gang om ugen. Og mere er på vej. (Side 10-11)

NYKREDIT KLAR MED KÆMPEANGREB PÅ JYSKE BANK

Tirsdag lancerer Nykredit et helt nyt realkredit-univers til virksomheder under navnet Totalkredit Erhverv. Nu skal samarbejdsbankerne også sælge erhvervslån. (Side 10-11)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

TOTALKREDIT VIL HAVE EN LUNS AF ERHVERVSKUNDERNE

Realkreditkæmpen Totalkredit vil nu også have del i erhvervskunderne og vil fremover tilbyde erhvervslån gennem det eksisterende samarbejde med omkring 60 lokalog regionalbanker. Det gør produktpaletten komplet, mener koncernchef i Nykredit og formand for Totalkredit Michael Rasmussen. (Forside, side 6-7)

FINANSMARKEDET HAR STORE FORVENTNINGER TIL VESTAS

Troen på Vestaschefens magiske evner har tydeligvis bredt sig i finanskredse. Nordea hævede i sidste uge sit kursmål for Vestas-aktien til 450 kr. – langt over den øjeblikkelige pris omkring 375 kr. (Side 2)

DEN ØKONOMISKE VEJRUDSIGT FOR ASIEN STÅR PÅ STRID MODVIND

Væksten i de asiatiske økonomier lever stadig ikke op til forventningerne, og forude venter et svært sidste halvår af 2015. Flere indikatorer antyder, at forholdene er lige så stressende som under den globale finanskrise. (Side 15)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  Danske Aviser❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/aktier: Generelle plusser i stille julehandel - finsk i top og tysk i bund
17:14 Fredagens aktier: Grønt næsten over alt med få selskabsnyheder - KORR
17:10 Fredagens aktier: Grønt næsten over alt med få selskabsnyheder
17:02 Fredagens obligationer: Renten endte højere på efterslæb til USA
16:00 Chefanalytiker: Trumps "drill, baby, drill"-tilgang kommer til at tage tid
15:51 USA/åbning: Rød og rolig åbning - bevægelser i små aktier
15:10 Vestas sikrer sig stor japansk ordre på 315 MW
15:00 Pandora tager kontrol over hele kæden - fra produktion til butik - og det kan betale sig
14:31 Hårdt år for de franske modemilliardærer: Over 500 mia. kr. er barberet af formuerne
14:30 USA/tendens: Udsigt til små bevægelser i ventet svag negativ åbning
14:05 Vestas sikrer sig tre nye ordrer på samlet 198 MW
14:00 TCM Group har fortsat appetit på opkøb: Gerne i Aubo-størrelsen
13:43 Europa/aktier: Generelle plusser i stille julehandel - finsk i top og tysk i bund
13:42 TCM Group ser fortsat sløj efterspørgsel på inflationsramt norsk køkkenmarked
13:27 Nissan sendt ned på bekymringer omkring storfusion
12:44 Kina planlægger gigantisk dæmningsprojekt med effekt for indisk vandtilførsel
12:26 Den europæiske naturgaspris sendes i vejret oven på Putin-kommentarer
12:12 Obligationer/middag: Rentemarkedet spejler udvikling i USA både i Danmark og Europa
11:53 KORR: Aktier/middag: Grønne farver præger juletyndt marked - Novos revanche fortsætter
11:52 Aktier/åbning: Grønne farver præger juletyndt marked - Novos revanche fortsætter