Undersøgelse viser: Stormskader rammer hver anden

Udgivet den 27-11-2015  |  kl. 06:00  |  

Å, Sø, Kanal, Dam, Vand, Huse, Skov Træ, Efterår, Vinter, Villa (Foto: David Buchmann – Boligsiden.dk)

 

Efteråret viser tænder, og de første storme har allerede ramt landet. Det bør man som boligejer forberede sig på, for 20 procent svarer i en undersøgelse blandt brugerne på Boligsiden.dk, at de har oplevet større stormskader på boligen, fx at hele taget er blæst af. 33 procent har oplevet mindre stormskader, som fx at enkelte tagsten er blæst af. Over halvdelen har dermed været udsat for en stormskade. Derimod kan 46 procent helt sige sig fri fra at have oplevet stormskader.

 

Hvor boligejere kan gøre meget for at undgå vandskader i huset, fx ved at lave omfangsdræn, regnvandsbede med mere, så kan det være svært at sikre sig mod stormskader. Alligevel er der nogle råd, man som husejer altid bør følge.

 

”Fjern eller fastgør løse genstande, hvis der er varslet storm. Hvis først havetrampolinen har kurs mod boligen, er det svært at undgå knuste ruder, og den slags skader kan man undgå ved at tænke sig om og forberede sig, når der kommer et stormvarsel”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.

 

Vand skræmmer mere end storm

På trods af at mange oplever, at blæsten har gjort skade på boligen, er frygten for en oversvømmet kælder og vandskader alligevel større. 66 procent af brugerne på Boligsiden.dk svarer således, at vandskader er det, der bekymrer dem mest, mens kun 17 procent angiver stormskader som den største frygt.

 

”Jeg tror, vi har lært af tidligere års skybrud, at oversvømmelser i boligen også kan have nogle langtrækkende konsekvenser som råd, svamp og dårligt indeklima, hvis kælderen fx ikke bliver tørret ordentligt ud efter en oversvømmelse”, siger Birgit Daetz og fortsætter:

 

”Stormskader er måske nemmere at forholde sig til, fordi skaden er umiddelbart synlig, mens problemerne efter en vandskade er svære at overskue med det samme, og der er en risiko for, at de kmmer snigende, selv efter at vandet er fjernet”, siger Birgit Daetz som mulig forklaring på udfaldet af undersøgelsen.

 

Sådan gjorde vi

 

På Boligsiden.dk stillede vi i perioden 9. – 16. november 2015 spørgsmålet: ”Har du oplevet stormskader på din nuværende eller tidligere bolig?” 1.001 svarede, og svarene fordelte sig sådan her:

Har du oplevet stormskader på din nuværende eller tidligere bolig? (Boligsiden.dk)

 

På Boligsiden.dk stillede vi i perioden 16. – 24. november 2015 spørgsmålet: ”Hvad er du mest bange for?” 808 svarede, og svarene fordelte sig sådan her:’

 

Hvad er du mest bange for? (Boligsiden.dk)

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

08:03 FLSmidth OVERBLIK Q3: Forventninger løftes mens ordreindgang skrumper
07:48 Tryg får sænket anbefalingen til neutralt terræn hos Morgan Stanley
07:35 FLSmidth leverer overbevisende drift i solidt tredje kvartal
07:10 Obligationer/tendens: Centralbanktaler i fokus på stille nøgletalsdag
06:33 Valuta: Dollar og bitcoin sendes igen op af forventninger om aggressiv Trump
06:32 Asien: Usikkerhed over Donald Trump og tariffer presser asiatiske aktier
06:32 USA/T-bond: Lille renteløft til den lange rente efter lukkedag
06:32 USA/lukning: S&P 500 sluttede over 6000 indekspoint - Tesla helt i front
06:30 Kalender med link - tirsdag den 12. november
17:54 Europa/lukning: Tysk dækfabrikant kørte fra markedet på dag præget af Trump-rally
17:04 Mandagens aktier: Novo steg på fedmehåb på grøn dag med Mærsk som bundprop
17:03 Tesla-aktien har været under belejring: Hedgefonde taber formue efter USA-valg og stigning
17:00 Mandagens obligationer: Renten faldt på nyhedstynd dag
15:43 USA/åbning: Trump-aktier i hopla på dag med indeksrekorder hele raden rundt
15:21 Danske Bank spår optur efter Trump-sejr - har nu stærkeste anbefaling for aktier i frem år
14:36 Baltic Dry-indekset fortsætter op - leverer største stigning i mere end en måned
14:28 GN-aktie stiger for tredje børsdag i træk: Storbank peger på optimistisk topledelse
14:18 USA/tendens: Rekordjagten fortsætter efter årets bedste uge - Tesla fortsat i fin form
13:57 GN-aktie stiger for tredje børsdag i træk: Storbank peger på optimistisk topledelse
13:30 RTX henter ny topchef fra Systematic