Torsdagens internationale avisuddrag med EU, Kina og Amazon

Udgivet den 10-03-2016  |  kl. 07:41  |  

FINANCIAL TIMES ( WWW.FT.COM ):

VOLKSWAGENS ADMINISTRERENDE DIREKTØR I USA FRATRÆDER

Volkswagens emissionsskandale har kostet den højest rangerende post hidtil. Michael Horn, som er leder af den amerikanske afdeling, træder tilbage for at "forfølge andre muligheder". Hinrich Woebcken, den nyudnævnte chef for Volkswagen nordamerikanske region, vil tjene som midlertidig erstatning for Horn. (VOLKSWAGEN'S US CHIEF EXECUTIVE STEPS DOWN)

KINESISKE INVESTERINGER I EUROPA LIGGER REKORDHØJT PÅ 23 MIA. DOLLAR

De kinesiske investeringer i Europa og USA har nået rekordhøjder på trods af afmatningen i den nationale økonomi. Samlet set har statsejede og private virksomheder investeret et hidtil uset beløb på 23 mia. dollar i Europa - inklusive Norge og Schweiz. I 2015 har de kinesiske investeringer i USA desuden ligget på 15 mia. dollar. Tallene stammer fra en rapport fra advokatfirmaet Baker & McKenzie samt konsulentfirmaet Rhodium Group. (CHINESE INVESTMENT IN EUROPE HITS $23BN RECORD)

BANKFOLK BEKYMREDE FORUD FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS SANDSYNLIGE NEDJUSTERING AF RENTEN

Nogle af Europas mest højtstående bankfolk har advaret Den Europæiske Centralbank om farerne ved negative renter. Dette sker forud for bankens rentemøde torsdag, hvor det ventes, at banken nedjusterer renten. (SENIOR EUROPEAN BANKERS VOICE CONCERNS OVER ECB CUT)

WALL STREET JOURNAL ( WWW.WSJ.COM ):

BURGER KING VENDER TILBAGE TIL SINE RØDDER OG FORHÅBENTLIG DE FEDE TIDER

Efter flere års menuændringer vil fastfoodkæden Burger King nu fokusere på billige burgere, pommes frites og nu også hotdogs. Beslutningen kommer efter mislykkede forsøg på at appellere til et bredere, mere sundhedsbevidst publikum ved at servere salater, snack wraps, smoothies og pommes frites med et lavt kalorieindhold. Desuden ser kæden potentiale for at åbne flere spisesteder i USA, hvor kæden i forvejen har cirka 7100 spisesteder. (BURGER KING RETURNS TO ITS ROOTS)

AMAZON GÅR I LUFTEN MED NYT SAMARBEJDE OM FRAGTFLY

Som del af en større indsats for at mindske de stigende omkostninger ved fragt, går Amazon i luften med en flåde af fly. Amazon forhandler om at lease 20 Boeing 767 fly. Nyheden fik onsdag Amazons aktie til at stige med 24 pct. Tiltaget vil reducere Amazons afhængighed af andre udbydere markant. (AMAZON FINDS AIR FREIGHT PARTNER)

DRAGHI OG DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK KÆMPER FORTSAT MED INFLATIONEN

Det kæmpemæssige program for køb af statsobligationer, som Den Europæiske Centralbank (ECB) lancerede sidste år, har opnået en del. Låneomkostningerne er reduceret for regeringer, virksomheder og banker, kursene er faldet, aktivpriserne er steget, og presset på bankernes balancer er lettet. Det eneste programmet ikke har gjort, var den ting, som det var meningen: at bringe inflationen tilbage til målet på tæt på 2 pct. Torsdagens møde er derfor afgørende for den fælles valuta. (PRESSURE IS ON MARIO DRAGHI TO SHOW ECB HAS TOOLS TO BOOST LOW INFLATION)

THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM):

NYT INDGREB TILLADER NYRETRANSPLANTATIONER FRA ENHVER DONOR

I den pinefulde venten på en ny nyre kan titusinder af patienter på ventelister aldrig finde et match, fordi deres immunforsvar vil afvise næsten alle transplanterede organer. Onsdag blev et stort, nationalt studium, som eksperter kalder revolutionerende, offentliggjort. Studiet viser, at læger har haft succes med at ændre patienternes immunforsvar, så det gør det muligt at modtage nyrer fra ellers uforenelige donorer. (NEW PROCEDURE ALLOWS KIDNEY TRANSPLANTS FROM ANY DONOR)

DAGENS NÆRINGSLIV (WWW.DN.NO):

RYANAIR - NU MED BUSINESS CLASS

Det irske lavprisflyselskab Ryanair lancerer sit nye business-produkt og tilbyder nu at udleje en Boeing 737-700 til privat leje og charter. Flyet er specialindrettet og har 60 businessclass sæder i skind, som kan lægges ned. Flyet lejes med piloter og kabinepersonale fra Ryanair, og har en rækkevidde på seks timer. 25 mio. forretningsrejsende flyver årligt med Ryanair.

(RYANAIR GÅR INN I BUSINESS-JET-MARKEDET)

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Nyhedsfattig dag endte i minus - tyske Baywa steg på ny plan
17:10 Gubra er den suveræne danske aktietopscorer i 2024: Fedmefokus har givet pote
17:09 Zealand Pharma kroner første år i C25-indekset med titlen som den mest stigende aktie
17:05 Mandagens aktier: Rød årsafslutning for eliteindeks - kun Nordea og Jyske Bank i plus
17:00 Mandagens obligationer: Renten faldt marginalt på årets sidste handelsdag
16:16 USA mindes Jimmy Carter: Børserne holder lukket 9. januar
15:46 Aktivitetsindeks fra Chicago skuffer fælt i december
15:38 USA/åbning: Boeing i modvind efter flyulykke på dag med solide fald på indeksniveau
15:33 Tryg opruster på mandskab med udsigt til vind med stormstyrke nytårsaften
15:30 USA/ÅBNING: S&P 500 -1,1%, NASDAQ -1,4%, DOW JONES -1,1 %
15:15 Jeudan-topchef håber på kort levetid for risikobuffer: Det er den forkerte vej at gå
15:03 Høreapparater: Håndkøbsmarked i USA bygges stadig op - Apple-interesse kan trække op
14:43 Brøndby IF ansætter Benjamin Schmedes som fodbolddirektør
14:18 USA/tendens: Presset start i sigte - Boing sendes ned på sydkoreansk flystyrt
13:49 Gubra indgår ny aftale til potentielt mere end 50 mio. dollar
13:41 Sydkorea går samtlige Boeing B737-800-fly igennem efter dødeligt uheld
13:27 Vestas modtager tre ordrer på samlet 276 MW
12:53 Europa/aktier: Lunken bølge slutter 2024 - tysk konglomerat stiger dog markant
12:08 Vestas sælger vindportefølje på 277 megawatt i Italien
12:00 Obligationer/middag: Små og snævre udsving i renten på årets sidste handelsdag