Spar Nord Bank A/S' halvsårsrapport for 1. halvår 2016
• Halvårets basisindtægter blev på 1.551 mio. kr., hvilket var et fald på 19 pct. i forhold til 1. halvår 2015 - korrigeret for engangseffekten af salget af Spar Nords aktiepost i Nørresundby Bank primo 2015 er der tale om et fald på 9 pct.
• Nettorenteindtægterne faldt med 9 pct. i forhold til 1. halvår 2015 - udlånsvolumen er vokset med 3 pct. siden samme tidspunkt i fjor, men rentemarginalen er de sidste 12 måneder faldet i niveauet 40 basispoint
• Halvårets nettogebyrindtægter blev på 518 mio. kr., svarende til et fald på 9 pct. i forhold til det ekstraordinært gode 1. halvår sidste år
• Kursreguleringer og udbytte blev på 187 mio. kr., hvilket korrigeret for salget af Nørresundby Bank svarer til et fald på 8 pct. i forhold til sidste år
• De samlede omkostninger blev på 948 mio. kr., eller 2 pct. lavere end i 1. halvår 2015 - lønomkostningerne voksede med 2 pct., mens de øvrige driftsomkostninger faldt med 8 pct.
• Periodens samlede basisindtjening før nedskrivninger blev herefter på 603 mio. kr., hvilket skal ses i forhold til en udmeldt forventning for hele året på 1,1 mia. kr. og således er tilfredsstillende
• Nedskrivningerne på koncernens udlån blev på 133 mio. kr., hvilket svarer til en nedskrivningsprocent på 0,52 p.a. - driftspåvirkningen på landbrug udgjorde 132 mio. kr. svarende til 99 pct. af den samlede driftspåvirkning
2. KVARTAL: FREMGANG PÅ TOPLINJEN, VELLYKKET IT-KONVERTERING OG UDFORDRINGER FOR MÆLKEPRODUCENTERNE
• Basisindtægterne voksede 11 pct. i forhold til 1. kvartal: Nettorenteindtægterne voksede 5 pct. og nettogebyrindtægterne voksede 7 pct. efter tilfredsstillende udvikling i både aktivitetsniveau og priser, mens kursreguleringer og udbytte voksede 59 pct. drevet af en række positive forhold
• IT-konvertering fra SDC til BEC blev gennemført primo maj og forløb meget tilfredsstillende - de tidligere udmeldte benefits i form af omkostningsbesparelser og øget udviklingskraft forventes fortsat realiseret
• Koncernens samlede omkostninger var på samme niveau som i 1. kvartal efter faldende driftsomkostninger men øgede personaleomkostninger på grund af den gennemførte it-migrering
• Nedskrivninger på udlån steg fra 54 mio. kr. til 79 mio. kr. som følge af øgede nedskrivninger på mælkeproducenter
FORVENTNINGER OG STRATEGI
• På baggrund af udviklingen i 1. halvår fastholdes forventningerne til hele årets basisindtjening i niveauet 1,1 mia. kr., mens nedskrivninger på udlån nu forventes at blive lidt lavere end i 2015.
• Sammen med kvartalsrapporten for 1.-3. kvartal 2016 forventer Spar Nord at offentliggøre en ny strategiplan med tilhørende målsætninger for de kommende år
Kontaktperson: Ole Madsen, kommunikationsdirektør, telefon 9634 4010
Vedhæftede filer:
Nr. 34 - Q2_2016_sparnord_dk.pdf
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1185
- næste ›