USA/økonomer: Fremgang i jobskabelsen peger stadig på renteforhøjelse

Udgivet den 07-10-2016  |  kl. 15:09  |  

Det går fremad for amerikansk økonomi, lyder vurderingen fra flere økonomer, selv om den amerikanske arbejdsmarkedsrapport viste sig lidt svagere end ventet fredag.

- I gennemsnit er beskæftigelsen vokset med 191.000 personer per måned i de seneste tre måneder, hvilket må siges at være mere end nok til at fastholde billedet af et stærkt arbejdsmarked i USA, skriver Signe Roed-Frederiksen, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, i en skriftlig kommentar.

Senioranalytiker Mikael Olai Milhøj fra Danske Bank mener også, at dagens tal kan tolkes positivt.

- Det går altså fremad for amerikansk økonomi, og selv om såret fra finanskrisen endnu ikke er helet helt, så er det positivt, at verdens største økonomi er i fremgang, skriver han i et notat.

DAGENS TAL PEGER PÅ RENTEFORHØJELSE I DECEMBER

Det har været med spænding, at markedet har afventet fredagens rapport, da den måske kunne give et fingerpeg om, hvorvidt der er en renteforhøjelse på vej inden nytår fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve.

Og Signe Roed-Frederiksen vurderer, at dagens nøgletal taler for en amerikansk renteforhøjelse i december.

- Dagens tal styrker vores tro på, at den amerikanske centralbank sætter renten op i år, mest sandsynligt på december mødet, forklarer hun.

Men Mikael Olai Milhøj mener ikke, at jobrapporten er den "rygende pistol", der afgør, om den amerikanske centralbank sætter renten op senere i år.

- Jobrapporten var ikke rigtig stærk, og på den anden side var den heller ikke særlig svag. Der er ikke rigtig nogen, der tror, at den amerikanske centralbank kan finde på at sætte renten op på novembermødet - det er kun en uges tid før præsidentvalget - men december er stadig en reel mulighed, vurderer han.

- Det kræver dog, at de økonomiske nøgletal bliver ved med at vise fremgang i amerikansk økonomi, uddyber han.

Den amerikanske beskæftigelsesrapport for september viste, at beskæftigelsen uden for landbruget voksede med 156.000 personer i årets niende måned.

Det var dermed sløjere end ventet, da der blandt økonomerne var forudset en stigning på 172.000 personer ifølge et estimat indsamlet af Bloomberg News.

Beskæftigelsen de foregående to måneder revideres samtidig ned med samlet 7000. Tallet for jobskabelsen i august blev nemlig også oprevideret til 167.000 fra tidligere opgjort 151.000.

/ritzau/FINANS

Anna Fredslund Søjberg +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Seneste nyheder

18:10 NNIT giver forventninger til 2025 og justerer målsætninger på længere sigt
17:59 Europa/lukning: Mærsk var med helt fremme i vigtigt indeks - det tyske marked satte rekord
17:24 Solar fået sænket kursmål hos Carnegie
17:07 Tirsdagens obligationer: Renten gik højere - Powell har ikke travlt med at sænke renten
17:05 Tirsdagens aktier: Mærsk var på vinderholdet mens Novo var en klods om benet
16:23 Jerome Powell i tale til Kongressen: Vi har ikke travlt med at sænke renterne
15:42 USA/åbning: Lavere forud for nyt fra Powell - Coca-Cola løftes af stærkt regnskab
15:36 Danske Bank får et enkelt påbud efter at have haft tilsynet på besøg
15:07 Tui har svært ved at sælge sommerrejser - det sender aktien sydover
14:42 Dupont-aktie sendes op efter bedre indtjening
14:26 Danske Bank ændrer renten på udvalgte lån efter rentefald
14:14 USA/tendens: Udsigt til rød åbning med fokus på Powell - Coca-Cola stiger på regnskab
13:38 Shopify falder trods regnskab med højere vækst end ventet
13:07 Coca-Cola tjener flere penge og ser aktien stige
12:46 Europa/aktier: Markedet holder skindet på næsen trods ny toldtrussel
12:25 Sydbank om Mærsks kursstigning: Investorer øjner muligt nedbrud af våbenhvile
12:14 Nordnet ramt af sikkerhedslæk - aktien falder
12:01 Obligationer/middag: Renten stiger frem mod nyt fra Powell
11:39 Guldprisen skyder i vejret: Handlere søger ly for Trumps tolduvejr
11:37 Aktier/middag: Mærsk holder markedet i status quo trods fald i Novo og Demant