Rundspørge: Donald Trump er den mindst populære præsident længe-citat
En voksende andel af amerikanerne misbilliger, hvordan Donald Trump håndterer sin overgang til Det Hvide Hus.
48 pct. ser ham i et negativt lys. En ny meningsmåling fra Wall Street Journal og NBC News viser således, at nationen har store forbehold over for hans karakter og temperament.
Det skriver Wall Street Journal.
- Afslutningen på et valg og især starten på en ny regering er typisk en tid, hvor nationen står sammen - i hvert fald midlertidigt (...) Donald Trump arver en nation, som forbliver dybt splittet og med spørgsmål om, hvorvidt den nye præsident har færdighederne og temperamentet til at lede os, siger Fred Yang, en demokratisk interviewer, som udarbejdede undersøgelsen sammen med republikaneren Bill McInturff.
I mellemtiden oplever præsident Barack Obama en noget anden opbakning i de sidste uger af sin otteårige embedsperiode. Hele 56 pct. af amerikanerne godkender hans arbejde, hvilket er det højeste tal siden hans første år i embedet. Flere amerikanere end nogensinde siger, at en af hans største bedrifter, Affordable Care Act - bedre kendt som Obamacare - har været en god idé.
/ritzau/FINANS
Tags: Newspaper - Internat❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1178
- næste ›