SAS/CEO: Udflagning drejer sig om en håndfuld fly

Udgivet den 01-02-2017  |  kl. 09:16  |  

Luftfartsselskabet SAS går nye veje og opretter to baser uden for Norden - én i Spanien og én i London.

Praktisk kommer det til at foregå på den måde, at man stifter et irsk datterselskab, der skal stå for at drive de to nye baser.

Det bliver imidlertid kun et mindre antal afgange, der overflyttes til de nye baser og kun få fly.

- Det drejer sig i første omgang om håndfuld fly, siger Rickard Gustafson, der er topchef hos SAS, til Ritzau Finans.

Han vil ikke udtale sig om, hvorvidt eller hvornår der eventuelt bliver tale om flere.

- Udflagning er nødvendig for at tilpasse sig den hårde konkurrence, slår han også fast.

Han håber også på personaleorganisationernes forståelse.

Tiltaget er diskuteret med dem, oplyser han.

- Ved at oprette nye baser kan vi udfylde vores produktion i Skandinavien og på sigt bygge et endnu bredere netværk og en suveræn tidsplan til gavn for vores kunder, siger topchefen desuden i en pressemeddelelse.

Ved at oprette baser uden for Skandinavien får SAS mulighed for at ansætte medarbejdere på billigere overenskomster.

SAS-chefen vil dog ikke over for Ritzau Finans sætte tal på omkostningsbesparelsen.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  CEO❯ 

Seneste nyheder

17:43 Europa/lukning: Sløj fredag eftermiddag for europæiske aktier
17:05 Fredagens aktier: Vestas og Bavarian tyngede da C25 faldt for tredje dag i træk
17:00 Fredagens obligationer: Yoyo-bevægelser i de danske renter efter inflationstal fra USA
16:01 Amerikansk Michigan-indeks justeres op i endelig opgørelse
15:52 Tørlastindeks stiger og holder fast i niveauet over 2000
15:47 Amerikansks aktivitetsindeks overrasker massivt med større end ventet fremgang
15:47 USA/åbning: Nike i største fald i siden 2001 men indeks i plus efter inflationstal
15:27 Vestas fortsætter ordrehøsten med fredagens tredje ordreannoncering
15:20 Vestas fortsætter ordrehøsten med fredagens tredje ordreannoncering
15:04 Renten falder efter inflations- og forbrugstal
15:02 Vestas får tysk ordre på 105 megawatt - svarer til levering af 17 vindmøller
14:42 Valuta: Dollar lettere svækket efter godt inflationstegn
14:42 Genmab godt på vej mod laveste lukkekurs siden maj 2020
14:39 Lille rentefald og dollarsvækkelse efter amerikansk inflationsopgørelse
14:01 Apple fortsætter frem i Kina med salget af iPhones - aktien sendes op
13:51 USA/tendens: Positiv åbning i vente anført af it og Trump-aktier
13:08 Vestas får ordre på 81 MW i Skotland
12:18 Europa/aktier: Franske aktier trodser positive tendenser før amerikanske inflationstal
11:36 Obligationer/middag: Renter kravler op før inflationstal fra USA
11:23 Aktier/middag: Zealand og Danske Bank topper efter analysenyheder i lettere positivt C25