Zealand rapporterer royaltyindtægter for Lyxumia® i 4. kvartal 2016

Udgivet den 08-02-2017  |  kl. 07:48  |  

Selskabsmeddelelse - Nr. 3/2017

Zealand rapporterer royaltyindtægter for Lyxumia® i 4. kvartal 2016

Zealand modtager royaltyindtægter på 5,3 mio. kr./0,7 mio. euro i 4. kvartal 2016 (og 24,3 mio. kr./3,3 mio. euro for hele 2016) fra Sanofis salg af Lyxumia® uden for USA.

København, 8. februar 2017 - Zealand Pharma (Zealand) rapporterer royaltyindtægter fra Sanofis salg af Lyxumia® (lixisenatid) uden for USA på 5,3 mio. kr./0,7 mio. euro i 4. kvartal 2016. Zealands årlige royaltyindtægter for Lyxumia® beløb sig til 24,3 mio. kr./3,3 mio. euro i 2016.

Lixisenatid er en prandial GLP-1-receptoragonist til dosering én gang dagligt til behandling af type 2-diabetes, som er udviklet af Zealand. Zealand har udlicenseret de globale udviklings- og markedsføringsrettigheder til lixisenatid til Sanofi. Lixisenatid markedsføres som Lyxumia® i over 45 lande og blev i januar 2017 lanceret i USA som Adlyxin(TM).

Sanofi har også udviklet en kombination af lixisenatid og insulin glargin 100 enheder/ml (Lantus®), som i november 2016 blev godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder FDA og markedsføres som Soliqua(TM) 100/33 i USA, og som i januar 2017 blev godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur og forventes markedsført i Europa som Suliqua(TM)[1].

Siden januar 2017 er Soliqua(TM) 100/33 (insulin glargin 100 enheder/ml og lixisenatid 33 µg/ml injektion) blevet solgt på recept på amerikanske apoteker. Soliqua(TM) 100/33 er godkendt i USA som supplement til diæt og motion med henblik på forbedring af blodsukkerkontrollen hos voksne med type 2-diabetes, som ikke er tilstrækkeligt kontrolleret på basal insulin (mindre end 60 enheder dagligt) eller lixisenatid alene. Sanofi har meddelt, at markedsføring af Suliqua(TM) i visse EU-lande forventes påbegyndt i 2. kvartal 2017.

For yderligere information kontakt venligst:

Britt Meelby Jensen, adm. direktør
Tlf.: 51 67 61 28, e-mail: bmj@zealandpharma.com

Mats Blom, økonomidirektør
Tlf.: 31 53 79 73, e-mail: mabl@zealandpharma.com

Om Zealand Pharma A/S

Zealand Pharma A/S (Nasdaq København: ZEAL) (Zealand) er en bioteknologisk virksomhed med fokus på at opdage, designe og udvikle nye peptidbaserede lægemidler. Zealand har en portefølje af lægemidler og produktkandidater under licenssamarbejde med Sanofi, Boehringer Ingelheim og Helsinn samt en pipeline af egne patentbeskyttede lægemiddelkandidater, der primært retter sig mod specialsygdomsområder med store uopfyldte behov.

Virksomhedens først udviklede lægemiddel, lixisenatid, en prandial GLP-1-analog til dosering én gang dagligt til behandling af type 2-diabetes, er udlicenseret til Sanofi. Lixisenatid markedsføres som Adlyxin(TM) i USA og Lyxumia® uden for USA. Lixisenatid er udviklet i en kombination med basal insulin glargin (Lantus®) og markedsføres som Soliqua(TM) 100/33 i USA og er godkendt som Suliqua(TM) i Europa.

Zealands pipeline omfatter dasiglucagon* (ZP4207, enkeltdosisversion) til nødbehandling af akut svær hypoglykæmi (fase II), glepaglutid* (ZP1848) til behandling af korttarmssyndrom (fase II), dasiglucagon* (ZP4207, flerdosisversion) til brug i et bihormonelt, kunstigt bugspytkirtelsystem til bedre kontrol af hypoglykæmi og diabetes (fase II) samt en række andre terapeutiske peptider i tidlig klinisk og præklinisk udvikling.

Zealand er baseret i København (Glostrup). For yderligere oplysninger om virksomheden og dens aktiviteter henvises til www.zealandpharma.com, og Zealand kan også følges på Twitter @ZealandPharma.

* Dasiglucagon og glepaglutid er foreslåede INN-navne (proposed International Nonproprietary Names (pINN)). 



[1] Godkendt i Europa i to styrker (insulin 100 enheder/ml og lixisenatid 33 µg/ml eller 50 µg/ml)

03-17_0208 Selskabsmeddelelse Lyxumia Royalty


This announcement is distributed by Nasdaq Corporate Solutions on behalf of Nasdaq Corporate Solutions clients.
The issuer of this announcement warrants that they are solely responsible for the content, accuracy and originality of the information contained therein.
Source: Zealand Pharma via Globenewswire

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

18:04 USA/middag: Teknologikæmper fører an i aktiecomeback
17:55 Europa/lukning: Bil- og luksusaktier under pres i rød handel
17:17 Japansk bejler til US Steel vil trække USA i retten efter opkøbsblokering
17:10 Fredagens obligationer: Renten kravlede op efter tyske og amerikanske nøgletal
17:10 Fredagens aktier: Ørsted atter i hopla minimerede fald i C25-indekset
16:27 Carlsberg og Unibrew presses af forslag om skiltning med kræftrisiko på alkohol i USA
15:49 USA/åbning: US Steel får klø efter blokeret salg i ellers grøn åbning
15:22 Biden blokerer for salg af amerikansk stålproducent til Japan
14:59 Rivian belønnes for produktion over forventning i fjerde kvartal
14:57 USA/tendens: US Steel står til kurssmæk efter blokeret salg i ellers ventet grøn åbning
14:51 Demant og GN slår bak efter opkøb fra optikerkæde: Sydbank undrer sig over sammenhæng
14:50 Biden blokerer for salg af amerikansk stålproducent til Japan
14:49 Demant og GN slår bak efter opkøb fra optikerkæde: Sydbank undrer sig over sammenhæng
14:22 Finsk domstol afviser at frigive tankskib i sag om kabelbrud
14:11 Tørlastindeks stiger for femte dag i træk
13:35 Globale fødevarepriser faldt en smule i 2024
13:11 Europa/aktier: Bilaktier i bunden af lettere negativt marked efter tilskudsændringer i USA
12:55 Fransk brillegigant køber AI-selskab med fokus på lyd
12:04 Teslas leverancer fra Shanghai falder for første gang nogensinde
11:59 Obligationer/middag: Renten kravler en smule op på ellers rolig fredag