ACARIZAX® godkendt til brug i unge patienter med husstøvmide-allergi i Europa

Udgivet den 16-04-2017  |  kl. 20:00  |  

København, 2017-04-16 20:00 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --  

ALK (ALKB:DC / OMX: ALK B / AKABY / AKBLF) meddelte i dag, at ACARIZAX® - selskabets tabletvaccine mod husstøvmideallergi - har fået udvidet godkendelsen i 12 europæiske lande til at inkludere behandling af unge patienter med allergisk rhinitis forårsaget af husstøvmider. 

Den udvidede godkendelse, der dækker patienter i alderen 12-17 år, er baseret på data fra kliniske studier udført i Japan og Nordamerika som del af det globale, kliniske udviklingsprogram for ACARIZAX®. Resultaterne, der bekræftede ACARIZAX®' positive effekt-, sikkerhed- og toleranceprofil, var i overensstemmelse med tidligere studier i voksne patienter. 

Henrik Jacobi, ALKs forskningsdirektør, siger: "Den udvidede godkendelse er vigtig for patienterne og for ALKs strategi for ACARIZAX®. For patienterne betyder det, at de nu har adgang til en tidligere behandling af en lidelse, der har vidtrækkende konsekvenser for teenagere, hvis søvn, uddannelse og sociale liv belastes af husstøvmideallergi." 

Han fortsætter: "For ALK er det en fortsættelse af vores strategi om at udvide patienternes adgang til evidensbaseret allergivaccination, og godkendelsen opfylder et stort behov for bedre behandlingsmuligheder." 

Godkendelsen betyder, at ACARIZAX® nu er godkendt til brug i unge patienter i Danmark, Finland, Holland, Italien, Norge, Polen, Slovakiet, Sverige, Tjekkiet, og Østrig samt de europæiske nøglemarkeder Frankrig og Tyskland. 

ACARIZAX® blev først godkendt i Europa til brug i voksne patienter i 2015, hvor det også blev den første tabletbaserede allergivaccine, der blev godkendt til behandling af allergisk astma. I februar 2017 førte de kliniske resultater fra udviklingsprogrammet for ACARIZAX® til at Global Initiative for Asthma (GINA) for første gang anbefalede allergivaccination som behandlings­mulighed i sin globale strategi for astmabehandling og -forebyggelse. 

ACARIZAX® er i øjeblikket godkendt i 17 lande verden over og lanceret i ni lande. I yderligere ni lande behandles registreringsansøgninger af myndighederne, og der planlægges indsendelse af yderligere registreringsansøgninger.  

ALK-Abelló A/S 
 

For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Investor Relations: Per Plotnikof, tlf. 4574 7527, mobil 2261 2525
Presse: Jeppe Ilkjær, tlf. 7877 4532, mobil 3050 2014
 

Om ALK
ALK er en global, forskningsbaseret medicinalvirksomhed, der fokuserer på forebyggelse, diagnosticering og behandling af allergi. ALK er en af verdens førende virksomheder inden for allergivaccination (immunterapi) - en behandling af selve årsagen til allergi. Virksomheden har ca. 2.300 medarbejdere og har datterselskaber, produktionsfaciliteter og distributører over hele verden. ALK har indgået partnerskabsaftaler med Torii, Abbott og Seqirus om kommercialisering af tabletbaserede allergivacciner i henholdsvis Japan, Rusland, Sydøstasien, Australien og New Zealand. Virksomheden har hovedkvarter i Hørsholm og er børsnoteret på Nasdaq Copenhagen. Læs mere på www.alk.net.

Vedhæftede filer:

FM_14_17DK_16042017.pdf

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Ericsson blev sendt i skammekrogen mens Novo og Burberry lyste op
17:47 Tørlastindeks falder for ottende dag i træk
17:09 Fredagens obligationer: Opmuntrende aktivitetsindeks fra Europa sendte renten lidt op
17:04 Fredagens aktier: Novo sendt i fuldt firspring oven på lovende fedmedata
17:02 Novos markedsværdi steg 183 mia. kr. efter stærke fedmedata
16:02 USA: Michigan-indekset nedrevideret i endelig opgørelse
15:52 USA/åbning: Kommer sidelæns fra start - Meta går frem
15:49 Amerikansk erhvervstillid skuffer drevet af servicesektoren
15:36 Sydbank om Novo: Fuldstændig fair kursreaktion på stærke vægttabsdata
14:40 Amerikansk softwareselskab overrasker positivt og stiger 17 pct. i formarkedet
14:25 USA/tendens: Markedet ses falde fra rekordniveau - Boeing skuffer
13:17 American Express venter vækst og rekordresultater igen i 2025
12:34 Europa/middag: Modehuse går til tops sammen med Novo og norsk forsikringskoncern
12:14 Novo imponerer med vægttabsdata: "Det her kan vende stemningen i aktien"
12:05 Obligationer/middag: Renten kravler højere oven på opmuntrende aktivitetsindeks
11:59 Novos nye håb viser vægttab på 22 pct. - aktien tordner op
11:47 Novo stryger til vejrs efter stærkt vægttab med Amycretin
11:36 Aktier/middag: Behersket optimisme efter lille åbning fra Trump - Novo over kurs 600
10:57 Danske Bank: Skelsættende amerikansk regnskabsuge i vente med Tesla, Meta og Apple
10:46 Euro styrkes efter opløftende nyt fra indkøbscheferne