Vestas - Delårsrapport, første kvartal 2017

Udgivet den 05-05-2017  |  kl. 08:30  |  

Aarhus, Danmark, 2017-05-05 08:30 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --  

 

Resumé: I første kvartal 2017 omsatte Vestas for EUR 1.885 mio. - en stigning på 29 pct. i forhold til samme periode sidste år. EBIT steg med EUR 126 mio. til EUR 211 mio. EBIT-marginen var 11,2 pct. sammenlignet med 5,8 pct. i første kvartal 2016, og frie pengestrømme* beløb sig til EUR 8 mio. sammenlignet med EUR (296) mio. i første kvartal 2016.

Indgangen af faste og ubetingede vindmølleordrer udgjorde 2.049 MW i første kvartal 2017. Værdien af ordrebeholdningen på vindmøller udgjorde EUR 9,0 mia. den 31. marts 2017. Ud over ordrebeholdningen på vindmøller havde Vestas serviceaftaler med en kontraktuel fremtidig omsætning på EUR 11,0 mia. ultimo marts 2017. Værdien af ordrebeholdningen på vindmøller og serviceaftaler udgjorde således samlet EUR 20,0 mia. - en stigning på EUR 2,0 mia. sammenlignet med samme periode sidste år.

Vestas fastholder forventningerne for helåret til en omsætning på minimum EUR 9,25 mia.-10,25 mia, en EBIT-margin før særlige poster på 12-14 pct., totale investeringer* på ca. EUR 350 mio. og frie pengestrømme* på minimum EUR 700 mio.

Koncernchef & CEO Anders Runevad siger: "Vestas leverede solide resultater for første kvartal og har som forventet fået en god start på 2017 med en tilfredsstillende ordreindgang og forbedret samlet ordrebeholdning. Jeg er meget tilfreds med de underliggende forbedringer i omsætning, EBIT og pengestrømme, som dog delvist skyldes leverance af PTC-komponenter. Vi har meget arbejde foran os og vi fastholder vores forventninger til 2017."

*) Ekskl. investeringer i omsættelige værdipapirer og andre kortfristede investeringer og inkl. nettoprovenu på EUR 99 mio. fra salget af kontorbygninger.

Højdepunkter

Stærk omsætning i første kvartal
Omsætning på EUR 1.885 mio.

Forbedret indtjening
EBIT-margin på 11,2 pct.

Solid ordreindgang i første kvartal
Ordreindgang i første kvartal blev på 2.049 MW.

Øget ordrebeholdning
Ordrebeholdning på vindmøller og serviceaftaler på EUR 20 mia.

    

Informationsmøde (audiocast)

I dag, fredag den 5. maj 2017, kl. 10:00 CEST (9:00 BST), holder Vestas et informationsmøde via en audiocast, som vil være tilgængelig via vestas.com/da/investor.

Informationsmødet afholdes på engelsk, og det er muligt at stille spørgsmål via en telefonkonference.

Telefonnumrene til telefonkonferencen er:

Danmark:              3544 5576
Europe:                  +44 203 008 9814
USA:                       +1 646 502 5118

Præsentationsmaterialet til informationsmødet vil blive gjort tilgængeligt ca. en time før mødet via vestas.com/da/investor. Kontaktdetaljer

Vestas Wind Systems A/S, Danmark
Hans Martin Smith, Senior Vice President,
Group Treasury and Investor Relations
Tlf.: 9730 8209

Vestas' regnskaber forefindes kun på engelsk.

Vedhæftede filer:

170505_22_Selskabsmeddelelse.pdf

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:52 Europa/aktier: Forsvarsaktier i udbrud i rekordfokuseret marked
17:18 Gubra er blevet over én millard mere værd efter ny aftale - den store fest løjede dog af
17:08 Mandagens obligationer: Solidt rentehop på udsigt til store investeringer i Europa
17:06 Mandagens aktier: Gubra festede mest i investeringsfokuseret marked
16:59 Huscompagniet får lavere kursmål hos Carnegie
16:31 TSMC rygtes på vej med kæmpeinvestering: Vil bruge 100 mia. dollar på chipproduktion i USA
16:10 Amerikansk aktivitetsindeks skuffer og prisindeks stiger til højeste niveau siden 2022
15:52 Grønlandsbanken ser mulig påvirkning fra eskaleret grønlandsk interesse i 2025
15:49 USA: Indkøbchefernes tillid var større end ventet i februar
15:45 USA/åbning: Kryptoaktier i festhumør efter Trump-melding
15:31 Tørlastindeks fortsætter grøn stime med 13. dag med plus
14:36 Tesla-salg styrtdykker i Skandinavien
14:32 USA/tendens: Grøn dag i sigte med fokus på kryptoaktier
13:39 Europa/aktier: Flyvende forsvarsaktier trækker Stoxx 600 mod rekord
12:38 Novo er faldet nok ifølge Goldman Sachs: Kursen er et godt startpunkt for nye investorer
11:53 Obligationer/middag: Rentestigning efter højere end ventet inflation
11:38 Aktier/middag: Gubra er flyvende på grøn aktiedag
11:26 Økonom: Faldende europæisk inflation giver klar forventning om rentesænkning
10:43 Novos vækstudsigter tegner mindre lovende end tidligere vurderer børshus
10:10 Gubras topchef om milliardaftale: Da de rigtige vilkår lå på bordet slog vi til