Fyret Vestas-direktør får 40 mio. kr. ud af hemmeligt forlig - citat

Udgivet den 15-05-2017  |  kl. 07:22  |  

Den tidligere finansdirektør i Vestas, Henrik Nørremark, der blev fyret for fem år siden, fik frataget sin fratrædelsespakke og efterfølgende meldt til Bagmandspolitiet, har fået 40 mio. kr. ud af et hidtil hemmeligholdt forlig.

Pengene kommer blandt andet fra Vestas' indiske samarbejdspartner RRB, der fik vindmøllegigantens accept til at sende millionbeløbet direkte i Nørremarks lomme.

Det skriver dagbladet Børsen.

I 2012 stævnede Henrik Nørremark Vestas med et krav om 8,5 mio. kr. i erstatning for uberettiget bortvisning. Derudover krævede han også et uspecificeret millionbeløb i kompensation for sine inddragende aktieoptioner.

Dagen før kampen skulle stå i Retten i Aarhus i februar 2016, indgik partnerne et forlig, der ikke tidligere har været offentligt kendt.

- På Vestas' anmodning har RRB aftalt at betale 4,5 mio. dollar til Vestas i relation til forliget, og Vestas har aftalt og anerkender, at de ikke har nogen indvending mod, at pengene bliver betalt af RRB til HN (Henrik Nørremark, red.), står der i forligsdokumenterne, som dagbladet Børsen er kommet i besiddelse af.

Sagen begyndte, da Vestas beskyldte RRB og Nørremark for sammen at have trukket 140 mio. kr. ud af Vestas og delt pengene. Bagmandspolitiet mente ikke, at der var tale om noget kriminelt.

Derudover udløste sagen en udbetaling på 9 mio. kr. til Henrik Nørremark fra AIG, der er Vestas' bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring, til dækning af omkostninger til advokater og rådgivere.

/ritzau/FINANS

Ditte Rieland Hansen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: RFK som USA's sundhedsminister var gift for medicinalaktierne
17:07 Fredagens aktier: Nedtur til medicinalaktierne trak C25 i laveste niveau i år
17:00 Fredagens obligationer: Renten hoppede på stedet trods stærke tal fra USA
15:52 Forventninger dæmpes: Nu kun "fifty-fifty" om Fed sænker renten i december
15:39 USA/åbning: Kommentar fra Powell om renteudsigterne presser aktierne
15:08 Tørlastindekset Baltic Dry stiger for ottende gang på ni dage
14:00 USA/tendens: Powells rolige rentetilgang sender futures i rødt
13:55 DFDS-aktien i vejret efter alligevel at være kommet i mål med tyrkisk opkøb
13:16 Europa/aktier: Valg af vaccineskeptiker som USA's sundhedsminister tynger medicinal
13:14 DFDS køber alligevel tyrkisk virksomhed men på nye betingelser
13:07 SP Groups markante indtjeningsfremgang drevet af øget salg af egne varemærker
12:55 Trumps udnævnelse af kontroversiel sundhedsminister lægger pres på danske medicinalaktier
12:01 Obligationer/middag: Renten går et nøk ned inden amerikansk detailsalg
11:54 Aktier/middag: Bavarian får klø efter regnskab og kontroversielt ministervalg i USA
11:24 Efter en periode på sidelinjen anbefaler Danske Bank igen køb af NKT-aktien
11:12 Vi har rykket en del af julegaveindkøbene til andet kvartal siger MAtas-topchef
10:34 Bavarian Nordic løfter lidt af sløret for 2025: Har hentet ordrer for 2,4 mia. kr.
10:07 Topchef i Matas om omsætningsvækst: Flere nye varer, striber i Norden og hurtig levering
09:22 Bavarian dykker på bekymringer om 2025 og USA's nye sundhedsminister
09:20 Bavarian-aktie styrtdykker med 16 pct. efter regnskab og nyt fra USA