IEA anbefaler mere markedsbaserede politikker på det danske gasmarked
København--19. oktober--NetPosten--Det internationale energiagentur IEA roste i dag Danmark for sin forpligtelse til miljømæssige mål - primært via tæt offentlig involvering i energisektoren - men sagde, at gasindustrien bør omstruktureres.
I en rapport om Danmarks energipolitik, som offentliggjordes i dag, roste IEA Danmarks veludviklede CHP- og varmenetværk, lave energipriser (sammenlignet med OECD-landene) og det udvidede gasnetværk. Energibesparelsespoltikkerne har også været effektive, undtagen i transportsektoren, hedder det.
Men der er dele af den danske energisektor, som regeringen ønsker at beholde, og som påvirker markedets åbenhed og muligvis hindrer konkurrencen, skriver IEA.
IEA mener, at flere beslutninger skal overlades til slutbrugerne. Danmark bør henvende sig direkte til forholdet mellem markedsliberalisering og opnåelsen af miljømæssige mål. Agenturet mener, at erhvervslivet og konkurrencemyndighederne skal have mere at sige i energispørgsmål.
Der skal udvikles et marked for "grøn" elektricitet, og der skal indføres konkurrence på det alternative energimarked, f.eks vedrørende vindmøller.
Den hurtige etablering af naturgas og tunge investeringer i net har resulteret i en stor gæld i de regionale gasselskaber, skriver IEA. Åbningen af det europæiske gasmarked har virkelig fremhævet gældsproblemets betydning.
Der skal indføres større konkurrence i slutbruger-sektorerne, herunder opvarmning, og gasindustrien bør omstruktureres og kommercialiseres, og gælden kan f.eks. betragtes som en strandet omkostning.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1186
- næste ›