Mandagens aviser med TDC, Nets og Dong

Udgivet den 03-07-2017  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

FONDE FORÆRER 10 MILLIARDER VÆK I GAVEREGN

De 25 største danske fonde har i 2016 uddelt rekordmange penge til især forskning, sociale områder og kulturlivet. Fondene er blevet mere åbne, men der er plads til forbedringer. (Forside, side 6-7)

TDC ANMELDER KUNDER FOR AT BESTILLE CYBERANGREB

Helt usædvanligt kan TDC sætte navne på kunder i Danmark, som hos et hackerfirma havde købt sig til angreb på andre TDC-kunder. Mindst en er sigtet. (Side 8)

IT-SELSKAB SÆLGER HELE DRIFTEN TIL ERHVERVSMAND

IT-selskabet 3a-it har solgt hele sin drift til den erfarne erhvervsmand Fritz Andersen. En stor sag om bestikkelse har belastet 3A-it og er årsag til salget. (Side 9)

NETS BEKRÆFTER: MULIGE KØBERE HAR MELDT SIG

Betalingskoncernen Nets' forhold til fondsbørsen kan blive en kort affære. Selvom selskabet blev børsnoteret så sent som i slutningen af september sidste år, er der allerede investorer, der overvejer at opkøbe Nets. Koncernen er blevet kontaktet af potentielle købere. (Side 11)

PFA INVESTERER STORT TRECIFRET MIO-BELØB I PARKERINGSHUSE

Pensionskæmpen PFA investerer et stort trecifret millionbeløb i i alt 57 amerikanske parkeringshuse, beliggende i byer som Chicago, Philadelphia og San Fransisco. (Side 11)

JYSK MÅLER-VIRKSOMHED FÅR MANGE ORDRER

Kamstrup i Skanderborg, der producerer elmålere og vandmålere, når for første gang over 2 mia. kr. i omsætning efter et drømmeår. Industrien venter ordreboom og ansættelser. (Side 12)

MÆRSK FÅR HJÆLP FRA EX-CHEF EFTER HACKERANGREB

Topchef hos Europas største uafhængige havneoperatør, Eurogate, har samarbejdet tæt med Mærsk under hackerangrebet. Den tidligere Mærsk-ansatte chef, Michael Blach, har ved hjælp af nye emailadresser samt udveksling af data udenfor de traditionelle systemer holdt Maersk Line i gang. (Side 14)

BERLINGSKE BUSINESS

PARTNERES GEVINSTER GAV MINUS HOS MCKINSEY

Det diskrete og magtfulde konsulentfirma McKinsey åbner højst usædvanligt for økonomien i den danske del af selskabet efter kæmpe underskud for nylig. De røde tal skyldes, at McKinsey & Company Denmark har udbetalt ekstraordinært store beløb i overskudsdeling til 21 danske partnere, siger McKinseys danske direktør. (forside, side 4-5)

IT-AKTIERNE SLOG ALT OG ALLE I FØRSTE HALVÅR

Facebook, Google og Amazon har ført an i en stor IT-fest på de globale aktiemarkeder. Men nu er der tegn på, at en opbremsning er på vej. (Side 3)

FØDEVARESEKTOREN EFTERSPØRGER MERE ARBEJDSKRAFT

Manglen på arbejdskraft er begyndt at melde sig hos agro- og fødevarevirksomhederne. Udviklingen er accelereret inden for de seneste tre måneder. Både Landbrug & Fødevarer, Dansk Erhverv og Dansk Byggeri vil have nye reformer. (Side 6-7)

DONG SÆLGER OLIEN TIL LAVPRIS OG SATSER PÅ EL

El er i centrum for energiganten Dong. 80 pct. af investeringerne udgøres af havvindmølleprojekter. Selskabet mangler et stringent forretningsmæssigt grundlag. Rådet er at sælge aktien. (Side 12-13)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

CYBERANGREB KUNNE HAVE RAMT HÅRDERE

Foreløbige undersøgelser viser, at ikke kun A.P. MøllerMærsk kunne være forsøgt angrebet herhjemme af Petya-cyberangrebet. Center for Cybersikkerhed mødtes med den Nationale Operative Stab og har nærstuderet en kode i dagevis for at kunne besvare spørgsmålet, om angrebet mod Mærsk var tilfældigt eller målrettet. (Forside, side 8)

UDLÆNDINGE HAR KIG PÅ NETS

Udenlandske kapitalfonde kaster nu købelystne blikke mod dankortgiganten Nets. Og i en meddelelse til fondsbørsen i weekenden bekræfter betalingsselskabet interessen fra en mulig køber. (Side 3)

MEDICO-MILLIARDÆR SKYDER PENGE I NYT EJENDOMSSELSKAB

Medico-investoren Niels Peter Louis-Hansen har stiftet et nyt selskab, der blandt andet skal investere i ejendomme. Hidtil har han koncentreret kræfterne omkring investeringer i medicovirksomheder som Coloplast og Ambu. (Side 4-5)

AFFALDSKONCERN OPTIMERER DRIFTEN

Affaldsgiganten Reconor er i gang med at købe op og professionalisere driften. Tidligere var virksomheden ejerledet og i høj grad præget af entreprenørånd og løs struktur. (Side 6-7)

NY FONDSBØRSCHEF TROR PÅ ET REKORDÅR

Med to små børsnoteringer på plads spår ny fondsbørschef endnu mere aktivitet både i Norden og Danmark i resten af 2017. (Side 10-11)

TDC MÅ KÆMPE FOR AT HOLDE INDTJENINGEN

Den gamle telekoncern TDC presses fra alle sider, men har formået at fastholde sin førende position i markedet. Udviklingen minder om den transformering, luftfartsindustrien går igennem, hvor de etablerede selskaber i branchen er tvunget til at finde nye kreative løsninger. (Side 13)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  newspaper❯ 

Seneste nyheder

17:43 Europa/lukning: Novo-comeback sikrede marginalt plus til europæiske aktier
17:18 Mandagens obligationer: Rolig dag på det danske obligationsmarked
17:04 Mandagens aktier: Comeback til Novo sikrede julefreden i C25
17:01 Mandagens obligationer: Renten stod i stampe på rolig dag
16:43 Zealand Pharma kroner første år i C25-indekset med titlen som den mest stigende aktie
16:06 Nordea kritiseres af tidligere chefstrateg for bureaukratiske barrierer for iværksættere
15:46 USA/åbning: Spinkel fremgang og forsigtige investorer
15:07 Arvinger køber og afnoterer amerikansk stormagasin
14:33 Vestas-analytiker: Målposten kan fortsat nås i fjerde kvartal - usikkerhed om 2025
14:10 USA/tendens: Plusserne aftager inden åbningen
13:16 Vestas modtager fire europæiske ordrer med samlet kapacitet på 151 MW
12:15 Europa/aktier: Novo Nordisk stråler i toppen af det europæiske aktiemarked
12:14 Equinor afslutter købet af 10 pct. af aktierne i Ørsted
12:01 Obligationer/middag: Julefreden indfinder sig på obligationsmarkedet
11:56 Svensk casinoudbyder styrtdykker: Undersøges af britisk spillekommission
11:50 Aktier/middag: Novo-comeback trækker C25 med op i juleslutspurt
11:14 Jeudan-topchef oplever stor kundetilgang: Er ret tilfreds med porteføljens beliggenhed
10:33 Elon Musk retter sparekniven mod "absurd overbemandet" Federal Reserve
10:26 Britisk olieserviceselskab i voldsomt kursfald efter restrukturering
10:02 Novo får amerikansk godkendelse til nyt blødermiddel