Ny boligboble? Ingen grund til panik

Udgivet den 07-08-2017  |  kl. 06:00  |  

Curt Liliegreen, Boligøkonomisk Videncenter (Boligsiden.dk)

Sommerfreden er blevet brudt af mange pressehistorier og tweets om boligmarkedets tilstand. Som altid i en agurketid er der vejret eller boligmarkedet at falde tilbage på i nyhederne. Spørgsmålet er så, hvor meget reelt indhold der er i begge dele.

Det tager nu knap syv måneder at sælge et enfamiliehus i Danmark. Det er gennemsnitstallet for hele Danmark. Det er bedre, end da det var værst, men noget boomende overophedningsmarked er det langtfra. Tallet er hentet fra Finans Danmarks "Boligmarkedsstatistik" og går op til 1. kvartal 2017.

Vil man have mere "friske tal", så kan man tage Boligudbudsstatistikken fra Finans Danmark, der går frem til og med juni 2017. Den opererer med begreberne liggetid og udbudstid, der i juni for enfamiliehuse var henholdsvis 240 og 272 dage.

Svært at genkende billedet

For den gennemsnitlige boligsælger, må avishistoriernes formaninger fra nationalbankdirektører og bankdirektører med flere være mærkelig læsning. Når man skal vente mere end et halvt år på at sælge sin bolig, så er det svært at genkende billedet af købere, der er ved at falde over hinandens ben, og om feberhede priser og voldsomt belånte og risikovillige købere. Det vil være nærliggende for sælgerne at spørge, om de mennesker, der taler om overophedning da overhovedet ved, hvad de taler om?

Måske ligger forklaringen i sommerhistorierne i, at de mange advarsler ikke gælder det danske boligmarked. De vedrører ikke den gennemsnitlige danske parcelhusejer. De vedrører derimod én bestemt geografisk del af landet, primært landsdel København by, og de vedrører én bestemt form for ejendom, nemlig etageejendomme med ejerlejligheder.

Her i det centrale København kan man finde ejerlejligheder på 50 kvadratmeter til salg for tre millioner kroner. En hybel på 36 kvadratmeter til salg for to millioner kroner. Typisk skyldes kvadratmeterpriser på 60.000 kroner og over, at lejligheden ligger med udsigt til havnen eller søerne, i attraktive omgivelser i middelalderbyen og/eller med stor tagterrasse og lignende. Er det holdbare priser?

Det er det ikke nødvendigvis på et til to års sigt, men det er ganske få boliger, der opnår så høje priser, og de er atypiske for det danske boligmarked. Den typiske danske ejerbolig er et enfamiliehus til 2,1 millioner kroner. Tallet er endda trukket op af Region Hovedstaden. Der er flere landsdele med en gennemsnitlig værdi for enfamiliehuse på 1,3-1,5 millioner kroner i 2017.

Snak om boligboble

Det er kun fint, hvis selvransagelsen i den finansielle sektor vil føre til tilbageholdenhed i kreditgivningen, så vi undgår at få lejlighedspriserne i København pustet op som en varmluftsballon. Men det vil også være fint, hvis der kommer en lidt tydeligere indrømmelse af, at den megen boblesnak ikke vedrører den helt overvejende del af boligmarkedet.

Lægger vi Region Hovedstaden, landsdel Østsjælland samt Aarhus, Aalborg og Odense kommuner sammen, så rummer de alligevel kun 40 procent af Danmarks ejerboliger. Flertallet af ejerboliger i Danmark, 60 procent, befinder sig udenfor. Ser vi på ejerlejligheder, beboet af ejeren selv, i Københavns kommune, så er der kun 35.600 af dem. Hertil kommer selvfølgelig forældrekøbslejligheder mv.

Det er vigtigt at diskutere boble og overophedning, men det er også vigtigt at kende evidens. Diskussionen om det danske boligmarked skulle nødig basere sig på i hvilke geografiske områder, aktørerne selv har deres daglige gang og referenceramme.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:57 Europa/lukning: Comeback blev vendt til ny nedtur i toldforskrækket marked
17:56 Guldprisen stiger på Trumps "flip-flop" med told
17:08 Tirsdagens obligationer: Toneangivende rente når højeste niveau siden juli
17:06 Tirsdagens aktier: Genmab og Novo fortsatte ned ad slisken - Trump varslede mere told
16:42 Italiensk våbenproducent opjusterer - lægger 1 mia. euro til toplinjen
16:12 Rheinmetall-aktien mere end tidoblet siden krigens start: Ingen plads til fejl i onsdagens regnskab
15:22 Donald Trump vil fordoble told på canadisk stål og aluminium fra onsdag
15:06 Amerikanske jobopslag tager overraskende stort hop
14:53 USA/åbning: To ud af tre indeks fortsætter ned - Nasdaq og Tesla retter op
14:41 Citigroup sænker sit syn på amerikanske aktier til "neutral"
14:23 Amerikansk stormagasin melder sig i rækken af udfordrede butikskæder
13:22 USA/tendens: Slikker sårene oven på gigantudsalg - Tesla retter sig
12:48 Mærsk-topchef udnytter optioner og sælger aktier for knap 22 mio. kr.
12:43 Europa/aktier: Tyske Henkel sendes ned på tågede udsigter i afventende marked
11:55 Obligationer/middag: Tysk gældsplan sender renten i højeste niveau siden juli 2024
11:49 Southwest Airlines bryder med årelang tradition: Slut med gratis baggage
11:37 Genmab: Oversigt over analytikernes ændringer efter Johnson & Johnson-melding
11:37 Aktier/middag: Nye klø til Genmab og Novo sender C25 i laveste niveau i fem uger
11:05 Ambu kan være på vej ind i et år med opkøb i milliardklassen
09:40 Obligationer/åbning: Renter stiger efter åbning til tysk investeringspakke