Boligejere vil sælge før de køber nyt

Udgivet den 08-08-2017  |  kl. 06:00  |  

Villa med åbent vindue (Boligsiden.dk) Foto: David BuchmannSelvom der henover de seneste år er kommet godt gang i boligmarkedet, hersker der alligevel en god portion usikkerhed blandt boligkøberne. Ganske få tør købe ny bolig, førend den gamle er solgt. Det viser en afstemning blandet brugerne på Boligsiden.dk.

73 procent svarer, at de vil sælge, før de køber. Og kun hver tiende foretrækker at finde det nye hjem, inden de har fundet en køber til det gamle. 16 procent er åbne over for både den ene og anden løsning.

"Med mindre man bor i et attraktivt område, hvor salgstiden er meget kort, kan det for mange være risikabelt at købe nyt, før man har fået solgt sin eksisterende bolig. Det kan uden tvivl være svært at lade fornuften styre, hvis man har fundet drømmeboligen, men får du ikke solgt inden for den estimerede tidsramme, kan det blive en bekostelig affære at sidde med to boliger på hånden," siger Birgit Daetz.

Hun pointerer dog, at det for mange slet ikke er muligt at ende i den situation, da flere banker og realkreditinstitutter ikke er villige til at løbe risikoen ved at låne til en ny bolig, hvis man ikke allerede er kommet af med sin gamle.

Store forskelle på salgstider

Står du alligevel overfor muligheden, er det værd at undersøge salgstiden i dit område, for der er store forskelle på, hvor hurtigt du kan komme af med en bolig alt efter, hvor du er bosat. I landsdelen København By var den gennemsnitlige salgstid for ejerlejligheder i juni måned blot 57 dage, hvilket er 43 dage kortere end landsgennemsnittet. Men kigger vi mod Sydjylland, er salgstiden helt oppe på over 200 dage.

"Ser vi på boligmarkedet uden for de større byer, er det dog i langt højere grad præget af huse end lejligheder. Og netop ved huse er der flere faktorer, der påvirker salgstiden. Det gælder eksempelvis vedligehold af ydermur, kælder og tag. Og når vi rammer yderområderne af landet, kræver det ganske ofte en god portion tålmodighed at sælge," siger Birgit Daetz.

I gennemsnit tager det lidt under et halvt år at sælge et hus i Danmark, men i landsdelene Nordjylland, Vestjylland Sydjylland og Vest- og Sydsjælland er salgstiden dog på den anden side af 200 dage.

Sådan gjorde vi:
Fra den 12. til den 24. juli 2017 spurgte vi Boligsiden.dk's brugere: "Vil du sælge din bolig, før du køber en ny?" Vi fik 1.109 svar, der fordeler sig således:

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: RFK som USA's sundhedsminister var gift for medicinalaktierne
17:07 Fredagens aktier: Nedtur til medicinalaktierne trak C25 i laveste niveau i år
17:00 Fredagens obligationer: Renten hoppede på stedet trods stærke tal fra USA
15:52 Forventninger dæmpes: Nu kun "fifty-fifty" om Fed sænker renten i december
15:39 USA/åbning: Kommentar fra Powell om renteudsigterne presser aktierne
15:08 Tørlastindekset Baltic Dry stiger for ottende gang på ni dage
14:00 USA/tendens: Powells rolige rentetilgang sender futures i rødt
13:55 DFDS-aktien i vejret efter alligevel at være kommet i mål med tyrkisk opkøb
13:16 Europa/aktier: Valg af vaccineskeptiker som USA's sundhedsminister tynger medicinal
13:14 DFDS køber alligevel tyrkisk virksomhed men på nye betingelser
13:07 SP Groups markante indtjeningsfremgang drevet af øget salg af egne varemærker
12:55 Trumps udnævnelse af kontroversiel sundhedsminister lægger pres på danske medicinalaktier
12:01 Obligationer/middag: Renten går et nøk ned inden amerikansk detailsalg
11:54 Aktier/middag: Bavarian får klø efter regnskab og kontroversielt ministervalg i USA
11:24 Efter en periode på sidelinjen anbefaler Danske Bank igen køb af NKT-aktien
11:12 Vi har rykket en del af julegaveindkøbene til andet kvartal siger MAtas-topchef
10:34 Bavarian Nordic løfter lidt af sløret for 2025: Har hentet ordrer for 2,4 mia. kr.
10:07 Topchef i Matas om omsætningsvækst: Flere nye varer, striber i Norden og hurtig levering
09:22 Bavarian dykker på bekymringer om 2025 og USA's nye sundhedsminister
09:20 Bavarian-aktie styrtdykker med 16 pct. efter regnskab og nyt fra USA