Selskabsmeddelelse nr. 4/2017 - Regnskabsmeddelelse, 9M 2016/17

Udgivet den 16-08-2017  |  kl. 11:57  |  

Regnskabsmeddelelse, 9M 2016/17

(1. oktober 2016 - 30. juni 2017)                  

 

Hovedpunkter

·       Den organiske omsætningsvækst i tredje kvartal blev 8%, og omsætningen i danske kroner steg 6% til 3.912 mio. kr. Den organiske omsætningsvækst i de første ni måneder blev 7%, og omsætningen i danske kroner steg 6% til 11.548 mio. kr.

·       Omsætningen i tredje kvartal er reduceret med et engangsbeløb på 90 mio. kr., som følge af at Coloplast har identificeret fejlagtig administration af de kontraktmæssige forpligtelser vedrørende en aftale fra 2009 med U.S. Department of Veterans Affairs (Veterans Affairs). De 90 mio. kr. vedrører kontinensprodukter og er fratrukket direkte i omsætningen i tredje kvartal. Forholdet påvirker ikke den organiske vækst for perioden. Coloplast indleder nu en dialog med Veterans Affairs for at afklare disse forhold.

·       Den organiske vækst for årets første ni måneder var henholdsvis 7% i Stomi, 8% i Kontinens, 11% i Urologi og 0% i Hud- og Sårpleje.

·       I den kroniske forretning i USA var den organiske omsætningsvækst tocifret i tredje kvartal.

·       Væksten i Hud- og Sårpleje var negativt påvirket i tredje kvartal af Grækenland og Frankrig på grund af prisreformer. Dette var modsvaret af et forbedret momentum i Sårpleje i Kina samt Hudpleje i USA.

·       Driftsresultatet (EBIT) steg 9% i faste valutakurser og korrigeret for engangsbeløbet til Veterans Affairs og 4% målt i danske kroner, og udgjorde 3.705 mio. kr. Overskudsgraden (EBIT-marginen) i faste valutakurser og korrigeret for engangsbeløbet til Veterans Affairs blev 33%, hvilket er på niveau med samme periode sidste år.

·       Periodens resultat steg 3% til 2.787 mio. kr. Indtjeningen pr. aktie (EPS), udvandet, steg 3% til 13,13 kr.

·       De frie pengestrømme udgjorde 322 mio. kr., hvilket var 1.321 mio. kr. mindre end samme periode sidste år. Korrigeret for udbetalinger i forbindelse med sager vedrørende brug af transvaginale net, købet af Comfort Medical samt tidsforskydninger i skattebetalinger var de underliggende frie pengestrømme på niveau med sidste år.

 

Finansielle forventninger for 2016/17

·       Der forventes fortsat en organisk omsætningsvækst på 7-8% i faste valutakurser og forventningen til den organiske omsætningsvækst er ikke påvirket af engangsbeløbet på 90 mio. kr. Der forventes nu en rapporteret vækst på omkring 6% i danske kroner fra tidligere 7-8%.  Ændringen i forventningen til den rapporterede vækst skyldes engangsbeløbet på 90 mio. kr. samt valutakursudviklingen hvor især faldet i den amerikanske dollar samt det britiske pund påvirker negativt. 

·       Der forventes fortsat en EBIT-margin på 33-34% i faste valutakurser. Forventningen til EBIT-marginen i faste valutakurser indeholder engangsbeløbet på 90 mio. kr. Der forventes nu en EBIT-margin på omkring 32% i danske kroner fra tidligere omkring 33%. Ændringen i forventningen til EBIT-marginen i danske kroner skyldes engangsbeløbet på 90 mio. kr. samt valutakursudviklingen hvor især faldet i den amerikanske dollar samt det britiske pund påvirker negativt. 

·       Anlægsinvesteringer forventes fortsat at udgøre omkring 700 mio. kr.

·       Den effektive skatteprocent forventes fortsat at blive omkring 23.

 

Vedhæftede filer:

04_2017_9M_201617_regnskabsmeddelelse.pdf

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:52 Europa/aktier: Forsvarsaktier i udbrud i rekordfokuseret marked
17:18 Gubra er blevet over én millard mere værd efter ny aftale - den store fest løjede dog af
17:08 Mandagens obligationer: Solidt rentehop på udsigt til store investeringer i Europa
17:06 Mandagens aktier: Gubra festede mest i investeringsfokuseret marked
16:59 Huscompagniet får lavere kursmål hos Carnegie
16:31 TSMC rygtes på vej med kæmpeinvestering: Vil bruge 100 mia. dollar på chipproduktion i USA
16:10 Amerikansk aktivitetsindeks skuffer og prisindeks stiger til højeste niveau siden 2022
15:52 Grønlandsbanken ser mulig påvirkning fra eskaleret grønlandsk interesse i 2025
15:49 USA: Indkøbchefernes tillid var større end ventet i februar
15:45 USA/åbning: Kryptoaktier i festhumør efter Trump-melding
15:31 Tørlastindeks fortsætter grøn stime med 13. dag med plus
14:36 Tesla-salg styrtdykker i Skandinavien
14:32 USA/tendens: Grøn dag i sigte med fokus på kryptoaktier
13:39 Europa/aktier: Flyvende forsvarsaktier trækker Stoxx 600 mod rekord
12:38 Novo er faldet nok ifølge Goldman Sachs: Kursen er et godt startpunkt for nye investorer
11:53 Obligationer/middag: Rentestigning efter højere end ventet inflation
11:38 Aktier/middag: Gubra er flyvende på grøn aktiedag
11:26 Økonom: Faldende europæisk inflation giver klar forventning om rentesænkning
10:43 Novos vækstudsigter tegner mindre lovende end tidligere vurderer børshus
10:10 Gubras topchef om milliardaftale: Da de rigtige vilkår lå på bordet slog vi til