Novos amerikanske lobbyister vil bevare prishemmeligheder - citat

Udgivet den 25-09-2017  |  kl. 07:16  |  

Den magtfulde amerikanske medicinallobbyorganisation Phrma lægger sag an mod den amerikanske delstat Nevada, i et forsøg på at bevare diabetesselskabers priser hemmelige for offentligheden.

Det skriver Berlingske Business.

Lobbyorganisationen Phrma vil med retssagen forsøge at forhindre statens nye offentlighedslov, der pålægger de store insulinproducenter, heriblandt Novo Nordisk, at offentliggøre fortrolige priser og rabatordninger. Hvis selskaberne ikke lever op til den nye lov, risikerer de dagbøder på mere end 30.000 kr. om dagen.

Ifølge Berlingske Business støtter Novo Nordisk op om retsopgøret, da selskabet mener, at loven vil skade konkurrencen og hæmme innovation i fremtiden.

- Vi bakker op om Phrmas bestræbelser på at rette op på en lov, som vil skade konkurrencen og i sidste ende hæmme muligheden for at udvikle nye, innovative lægemidler. Loven har den utilsigtede konsekvens, at den vil udvande veletablerede intellektuelle rettigheder, der er afgørende for, at et konkurrencedygtigt marked kan fungere, skriver Novo Nordisk i et skriftligt svar til Berlingske Business.

Elizabeth Rowley, der er grundlægger og leder af den internationale græsrodsbevægelse T1International, der kæmper for, at insulin bliver tilgængeligt for alle, udtaler, at hun ikke er overrasket over medicinalindustriens søgsmål.

Elizabeth Rowley mener ifølge Berlingske Business, at de store medicinalselskaber vil gøre alt for penge og vil gøre alt for at bremse ethvert tiltag mod gennemsigtighed, der kan ramme deres indtjening.

Ifølge en opgørelse fra The National Academy for State Health Policy, der er en amerikansk non-profit organisation, er flere end 30 amerikanske delstater i gang med at indføre initiativer eller lovgivning, der skal mindske de markante prisstigninger på medicin.

/ritzau/FINANS

Mariannne Kromann Hellesen

Seneste nyheder

17:48 Europa/aktier: Generelle plusser i stille julehandel - finsk i top og tysk i bund
17:14 Fredagens aktier: Grønt næsten over alt med få selskabsnyheder - KORR
17:10 Fredagens aktier: Grønt næsten over alt med få selskabsnyheder
17:02 Fredagens obligationer: Renten endte højere på efterslæb til USA
16:00 Chefanalytiker: Trumps "drill, baby, drill"-tilgang kommer til at tage tid
15:51 USA/åbning: Rød og rolig åbning - bevægelser i små aktier
15:10 Vestas sikrer sig stor japansk ordre på 315 MW
15:00 Pandora tager kontrol over hele kæden - fra produktion til butik - og det kan betale sig
14:31 Hårdt år for de franske modemilliardærer: Over 500 mia. kr. er barberet af formuerne
14:30 USA/tendens: Udsigt til små bevægelser i ventet svag negativ åbning
14:05 Vestas sikrer sig tre nye ordrer på samlet 198 MW
14:00 TCM Group har fortsat appetit på opkøb: Gerne i Aubo-størrelsen
13:43 Europa/aktier: Generelle plusser i stille julehandel - finsk i top og tysk i bund
13:42 TCM Group ser fortsat sløj efterspørgsel på inflationsramt norsk køkkenmarked
13:27 Nissan sendt ned på bekymringer omkring storfusion
12:44 Kina planlægger gigantisk dæmningsprojekt med effekt for indisk vandtilførsel
12:26 Den europæiske naturgaspris sendes i vejret oven på Putin-kommentarer
12:12 Obligationer/middag: Rentemarkedet spejler udvikling i USA både i Danmark og Europa
11:53 KORR: Aktier/middag: Grønne farver præger juletyndt marked - Novos revanche fortsætter
11:52 Aktier/åbning: Grønne farver præger juletyndt marked - Novos revanche fortsætter