Mandagens danske avisuddrag med Nykredit, Maersk Oil og Novo Nordisk

Udgivet den 06-11-2017  |  kl. 06:44  |  

BØRSEN

RANGVID: SALG AF NYKREDIT KAN FØRE TIL HØJERE GEBYRER

Hvis en række pensionskasser får ja til at købe en andel af Nykredit frem for en børsnotering, kan det betyde højere priser for kunderne, vurderer professor. (Forside, side 6-7)

PÅ VEJ TIL USA MED GENBRUG AF GAMLE FODBOLDBANER

Iværksættere fik tidligt patent på en metode, så baner af kunstgræs kan genbruges. Men den unge danske genbrugsvirksomhed Re-Match føler på ét punkt, at de har sat sig mellem to stole. (Side 8)

AMERIKANSK SKATTEUDSPIL HOLDER VESTAS I LIMBO LÆNGE ENDNU

Fredag dykkede vindaktien med 8,8 pct., som følge af Republikanernes udspil til en ny skatteplan. Amerikanerne vil beskære skattefradraget til vindenergi i USA, hvilket betyder usikkerhed om Vestas-aktien. (Side 10)

SALG AF MAERSK OIL GIVER TVIVL OM NORDSØBESKATNING

Nordsøens olieselskaber har tidligere forhandlet sig til en aftale, der forhindrer skattestigninger. Men salget af Maersk Oil kan sætte det over styr. Konkret er der tvivl om en aftale, der blokerer for skattestigninger, som Maersk Oil tidligere har forhandlet sig frem til. (Side 13)

JYSK LYDFIRMA GÅR I KRIG MOD B&O OG SONOS I NYT SATS

Skanderborgbaserede Dynaudio er klar med en ny højttalerserie, som skal udfordre B&O Play og Sonos og skabe overskud. (Side 14)

SMEDEGAZELLE MISTER VÆKST GRUNDET TRAVLHED

Gazellevirksomheden JF Smedeservice ApS har så travlt, at deres virksomhed er blevet gjort digital, hvilket har konsekvenser for pengepungen. (Side 20-21)

TRUMPS SKATTEREFORM GIVER HØJERE RENTER I DANMARK

Hvis USA's præsident, Donald Trump, får skatteplanen gennemført, vil det betyde at renterne stiger i Danmark, vurderer flere økonomer. (Side 22)

STADIL BYGGER SIN TREDJE ÆGGEFABRIK I KINA

Den danske virksomhed Ovodan, der hører under Stadil-selskabet Thornico, har stor succes med forarbejdning af æg og bygger nu sin tredje fabrik i Kina. (Side 24-25)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

MILJØPLANER GIVER REGNING TIL LANDBRUGET

Ifølge Landbrugets Rådgivningscenter vil der skulle braklægges store arealer landbrugsjord for at nå målene i de kommende vandområdeplaner, hvilket kan koste landbruget et milliardbeløb. Planernes formål er at reducere udledningen af kvælstof. (Forside, side 6-7)

ATEA-DIREKTØRER OPTOG HINANDEN I SMUG

Skjulte optagelser blev fredag afspillet i retten i Atea-sagen, som handler om anklager om bestikkelse af chefer i Region Sjælland. (Side 4-5)

UDSIGT TIL AKTIEHANDELSREKORD I KØBENHAVN

Aktieomsætningen på Nasdaq Copenhagen er på vej til at sætte rekord i år. Flere selskaber har desuden meldt sig på vej med børsnoteringer. (Side 10-11).

BERLINGSKE BUSINESS

NOVO: SUPERCOMPUTER VIL STÅ BAG NÆSTE TOPSÆLLERT

En supercomputer i Oxford skal opdage Novos næste store medicinske landvinding og fremtidige topsællert, sådan lyder forudsigelsen fra topchef, Lars Fruergaard Jørgensen. (Forside, side 8-9)

LANDBRUGET FASTHOLDER KRITIK AF NYKREDIT-SALG: VI VIL KUN TJENE EN HERRE

Fem købslystne pensionskasser foretrækkes frem for en børsnotering i Nykredit, hvilket har udløst skepsis blandt storlånerne i landbruget. (Side 4)

SCHLÜTER: JEG KAN IKKE HOLDE UD AT SE, HVOR JEG MULIGVIS HAR SVIGTET

Johan Schlüter, der er tiltalt for svindel med betroede midler, har skrevet sine erindringer. Her fastholder han sin uskyld men erkender, at han på enkelte punkter ledelsesmæssigt har svigtet. (Side 10)

/ritzau/FINANS

Lizette Knudsen

Tags:  newspaper❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Ubisoft steg mens Novo trak europæisk indeks ned
17:34 Amazon hæver lønnen for sine lageransatte
17:07 Onsdagens aktier: DSV sendt ned af CVC's sidste krampetrækninger på rød dag
17:00 Onsdagens obligationer: Rentestigning frem mod amerikansk rentebeslutning
16:34 De amerikanske olielagre faldt mere end ventet i sidste uge
15:43 USA/åbning: Handlerne i ro frem mod rentemøde - Google-ejer stiger efter annulleret bøde
15:16 DSV's handel udfordres igen af CVC i brev til Deutsche Bahns bestyrelse: Meget usædvanligt vurderer analytiker
15:05 DSV's handel udfordres igen af CVC i brev til Deutsche Bahns bestyrelse: Meget usædvanligt vurderer analytiker
14:20 USA/tendens: Investorerne træder vande inden rentenyt - Google-ejer stiger på slettet bøde
14:16 DSV's opkøb af DB Schenker udfordres: CVC signalerer muligt højere bud
13:34 BASF sendes i vejret af planer om udskilning af forretningsben
13:15 Europa/aktier: Fransk spilfirma i front blandt afventende investorer
12:42 Lundbeck-topchef er positivt overrasket over pipelinen - opkøb kun én af flere muligheder
12:20 Europæiske forsvarsaktier gør comeback - Morgan Stanley ser genopbygning af lagre på vej
11:49 Obligationer/middag: Renten stiger frem mod amerikansk rentemøde
11:30 Aktier/middag: Novo i modgang på amerikanske prisforhandlinger i rødt C25
11:20 Bavarian i stor aftale med Gavi: Skal levere 500.000 mpox-vacciner til Afrika
11:17 Danske Bank indgår forlig med franske myndigheder i hvidvasksagen
11:02 Ørsted indgår aftale med Equinor om kreditter for CO2-fjernelse
10:23 Danske høreapparataktier får sænket kursmål hos fransk finanshus