Fredagens aviser med Nykredit, Nets, Vestas og Ambu

Udgivet den 10-11-2017  |  kl. 06:33  |  

BØRSEN

RÅDGIVERE MISSER 400 MIO. KR. PÅ NYKREDITS AFLYSTE BØRSFEST

Nykredits aflyste børsnotering betyder, selskabets rådgivere går glip af 300-400 mio. kr. Det vurderer Nina Smith, der er formand for Nykredits hovedejer, Forenet Kredit. En aflysning af børsprocessen kan koste Nykredit 70 mio. kr., men alligevel ærgrer bankerne ærgrer sig, mener bankekspert. (Forside, side 6-7)

NETS-CHEF FORTSÆTTER GERNE

Betalingsgiganten Nets' topchef, Bo Nilsson, tror på, at han kan tage Nets til det næste skridt under et nyt ejerskab. Han er motiveret og klar, lyder det. (Side 8)

KAPITALFOND FRA USA KØBER BID AF LAGKAGEHUSET

For få måneder siden købte kapitalfonden Nordic Capital alle aktierne i Lagkagehuset. Men allerede nu sælger den nordiske kapitalfond 20 pct. af aktierne til kapitalfonden L Catterton, der har base i USA, og som har stort fokus på detail. (Side 11)

SORT DAG FOR VESTAS EFTER SKUFFENDE REGNSKAB

Aktionærerne straffer Vestas hårdt, efter at vindmøllegiganten torsdag nedjusterede forventningerne. Et massivt aktiedyk på 19 pct. er prisen for det svage regnskab, der afslører, at et stigende prispres i branchen nu også rammer Vestas. Fremtidens indtjening ser usikker ud. (Side 12)

GENMAB-CHEF SER MODSAT MARKEDET OPTIMISTISK PÅ FREMTIDEN

Det slår ikke Genmabs topchef, Jan van der Winkel, ud, at aktien fortsætter ned. Selv om aktien er faldet omkring 16 pct. som følge af skuffende salgstal for kræftmidlet Darzalex, er topchefen begejstret for udviklingen. Han mener, at aktiemarkedet reagerer meget nervøst i øjeblikket. (Side 20)

AMBU-CHEF VENTER PÅ DEN RIGTIGE KURSBØLGE

Medicokoncernen Ambu gør klar til salg af nye aktier efter stærkt vækstår. Salget skal sikre opkøbsevnen og holde væksten i et højt tempo. Men årsregnskabet blev modtaget med negative toner i aktiemarkedet, efter at aktionærerne er blevet vant til at få opjusteringer på stribe. (Side 22)

BERLINGSKE BUSINESS

NYKREDIT-ALLIANCE KAN BLIVE EN OPKØBSMASKINE

Nykredits alliance med fem pensionskasser kan - hvis aftalen bliver vedtaget - skabe en klar infrastruktur til kommende opkøb, hvor Nykredit kan træde til med en samlet pakke. En af de første muligheder er købet af en stor bid af Nordjyske Bank, som Jyske Bank gerne vil af med. (Forside, side 10-11)

HISTORISK NEGATIV DAG FOR VESTAS

Vindmølleproducenten Vestas har lavet en marginal præcisering af selskabets forventninger til hele året, og det udløste ottendestørste kursfald i koncernens historie. Aktionærerne er bange for, at prispresset på vindmøllebranchen tager til, og det er ikke så underligt, vurderer analytiker. (Side 4)

SAS VIL HAVE ET MONOGAMT FORHOLD TIL SINE KUNDER

Gennem en smartphone-app vil SAS være hovedindgangen til kundernes komplette rejser. Ikke bare til flyturen, men også til hotel, taxi og lejebiler. Det handler om at give en gnidningsfri rejseoplevelse og om at skabe et personligt forhold til kunden. Men SAS er ikke den eneste med den idé, og konkurrencen er hård. (Side 12-13)

NETS LUKRERER STADIG PÅ NYE RIVALERS INDTOG

Nets' topchef, Bo Nilsson, forudser fortsat stærk vækst fra salg af betalinger til de handlende både fysisk og på nettet, men også at forretningsområdet og Dankortet vil komme under stærkt pres. (Side 14)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

NYKREDIT KAN ALLIGEVEL ENDE PÅ BØRSEN

Hvis Nykredit ikke giver et bestemt afkast over tre år, kan PFA Pension som ny mindretalsaktionær kræve at komme af med sine aktier. Dermed er en børsnotering kun sparket til hjørne, vurderer Jens Vesterbæk, der er medlem af repræsentantskabet i Forenet Kredit. (Forside, side 8-9)

VESTAS FALDER 20 PCT., MEN CHEFEN ER OPTIMIST

Mens Vestas på den korte bane oplever, at indtjeningen er under pres som følge af øget konkurrence, så ser selskabets topchef lyst på fremtiden. Vind bliver stadig billigere og dermed attraktiv i flere lande. Samtidig vil prispresset på et tidspunkt flade ud. Mens aktiemarkedet torsdag sendte Vestas' aktie knap 20 pct. ned efter regnskabsfremlæggelsen, signalerer selskabets svenske topchef ro. (Side 10)

FLSMIDTH SKRUMPER BÅDE I TOPPEN OG I BUNDEN

Cement- og mineudstyrskoncernen FLSmidth er endnu ikke kommet op i omdrejninger, og såvel omsætning som resultat daler i regnskabet for tredje kvartal. Også ordrerne skuffer samlet set, men der er lidt fremgang at spore i mineindustrien, som har været igennem en stor nedtur de seneste år. (Side 10)

NETS-CHEF ØNSKER AT FORTSÆTTE, MEN DET ER OP TIL BESTYRELSEN

Topchefen for Nets, Bo Nilsson, er meget tilfreds med regnskabet for tredje kvartal. Han agter at fortsætte som topchef for Nets, selv om selskabet efter alt at dømme nu kommer på amerikanske hænder. (Side 14)

AMBU-CHEF ADVARER MOD AT BLIVE FARTBLIND

Ambus nye horde af marketingfolk kæmper hårdt for at sælge endoskoper på det vigtige amerikanske marked. Men ifølge topchef Lars Marcher har de forsømt salgsarbejdet inden for kerneforretningen, der er blevet ramt af det store tidsforbrug på visualisering. (Side 14)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  newspaper❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Britiske Reckitt klarer frisag og bragede op i grønt marked
17:19 Fredagens obligationer: Renten blev holdt i ro trods dyk fra svag jobrapport i USA
17:04 Fredagens aktier: Mærsk fortsatte optur mens amerikanske jobtal viste sløj vækst før valg
15:12 Amerikanske indkøbschefer melder om vigende aktivitet i industrien
14:56 USA/åbning: Svag jobrapport giver grøn åbning i USA - Intel og Amazon stiger
14:56 DFDS dropper køb af tyrkiske Ekol og skærer stor luns af forventningerne
14:43 DFDS dropper køb af tyrkiske Ekol og skærer stor luns af forventningerne
14:33 Novos resultater i fedtlever tegner lovende vurderer Sydbank
14:10 Cheføkonom: Ringeste jobrapport i knap fire år er skidt nyt for Kamala Harris
13:55 Amerikansk jobrapport viser laveste jobvækst i tæt på fire år
13:46 USA: Jobrapport landede markant værre end forventet
13:43 USA: Renter dykker efter meget svag jobvækst i USA
12:39 USA/tendens: Spænding før jobtal og valg giver grønne futures i USA
12:21 Chevron med bedre end ventet regnskab trods skrumpende overskud
12:13 Europa/aktier: Britiske Reckitt klarer frisag og brager op i grønt marked
11:57 Obligationer/middag: Renten holdes i ro frem mod amerikanske jobdata
11:55 Exxon kompenserede for faldende oliepriser med højere produktion i tredje kvartal
11:53 Aktier/middag: Mærsk tropper grønt indeks før vigtig jobrapport
09:18 Aktier/åbning: Mærsk indtager toppen i grønt eliteindeks efter flere gode nyheder
09:02 Råvarer: Olieprisen stiger efter rygter om at Iran planlægger angreb på Israel