Torsdagens internationale avisuddrag med Facebook, IMF og Transferwise

Udgivet den 19-04-2018  |  kl. 07:59  |  

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM):

FACEBOOK VIL DESIGNE COMPUTER-CHIPS

Facebook har taget sine første skridt i retning af design af egne computer-chips. Selskabets chip-design skal fokusere på AI, Oculus Rift og Facebooks egne datacentre. (FACEBOOK TO HIRE CHIP DESIGNERS AS FOCUS SHIFTS TO AI)

IMF ADVARER OM REKORDHØJ GÆLD

Den Internationale Valutafond, IMF, advarer om overdreven låntagning på verdensplan. Gælden, som lyder på 164.000 mia. dollar (986.783 mia. kr.), er højere nu, end den var under finanskrisen for 10 år siden. (IMF SOUNDS ALARM ON EXCESSIVE GLOBAL BORROWING)

BEKYMRINGER OM MANIPULATION EFTER VOLATILITETSINDEKS STIGER

Det amerikanske volatilitetsindekset, VIX, steg med mere end 10 pct. på blot et par minutter onsdag morgen. Tallet, der afspejler volatilitet, steg uden nævneværdige bevægelser i de store aktieindeks og skaber dermed bekymringer om manipulation. (VIX INDEX REVIVES MANIPULATION CONCERNS)

WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM)

P&G NÆRMER SIG HANDEL MED MERCK KGAA

Det amerikanske konglomerat Procter & Gamble nærmer sig en handel med den tyske kemi- og medicinalvirksomhed Merck KGaA om overtagelse af Mercks afdeling for håndkøbsmedicin, lyder det fra nærtliggende kilder. Analytikere vurderer, at Merck kan sælges for mere end 4 mia. dollar (24 mia. kr.). (240 (P&G NEARS DEAL TO ACQUIRE MERCK KGAA'S CONSUMER-HEALTH UNIT)

AMAZON OG BEST BUY GÅR SAMMEN OM SALG AF SMART TV'ER

Rivalerne Amazon og Best Buy er gået sammen om at sælge smart tv'er, der benytter Amazons eget styresystem, afslørede Jeff Bezos, der er administrerende direktør i Amazon, og Hubert Joly, der er administrerende direktør i Best Buy, tirsdag. (RETAIL RIVALS AMAZON AND BEST BUY TEAM UP TO SELL SMART TVS)

THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM)

QUALCOMM RAMT AF HANDELSKRIGEN EFTER AMERIKANSK FORBUD

Den amerikanske teknologiudvikler Qualcomm er også påvirket af handelskrigen, efter at USA har forbudt Kina at købe amerikansk teknologi i syv år. (QUALCOMM MAY BE COLLATERAL DAMAGE IN A U.S.-CHINA TRADE WAR)

THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK):

UVENTET FALD I BRITISK INFLATIONSNIVEAU

Den britiske inflation faldt uventet til 2,5 pct. i marts og er dermed på det laveste i et år. (UK INFLATION FALLS TO 2.5%, ITS LOWEST LEVEL FOR A YEAR)

THE DAILY TELEGRAPH (WWW.TELEGRAPH.CO.UK):

ANGELA MERKEL VIL BAKKE OP OM EUROPÆISK STØTTE

Den tyske kansler, Angela Merkel, står til at bakke op om økonomisk støtte til eurozonen, modelleret af Den Internationale Valutafond. (ANGELA MERKEL TO BACK EUROZONE BAILOUT FUND IN SIGN OF GREATER INTEGRATION)

HAMMERSON OG INTU SKAL BETALE REGNINGER I MULTIMILLION-NIVEAU

De britiske selskaber Hammerson og Intu står begge foran regninger på op mod 10 mio. pund (85,4 mio. kr.), efter aftalen om en sammenslutning af virksomhederne kollapsede onsdag. (HAMMERSON AND INTU FACE MULTI-MILLION POUND BILLS FOR FAILED TIE-UP)

TRANSFERWISE KLAR TIL AT KONKURRERE MED STORE BANKER

Det nyopstartede Transferwise, der er et pengeoverførselsselskab med Richard Branson i ryggen, har som det første selskab, der ikke er en bank, fået adgang til vigtige dele af Storbritanniens betalingsinfrastruktur som et led i at kunne konkurrere mod storbankerne. (RICHARD BRANSON-BACKED TRANSFERWISE TO COMPETE WITH BANKS)

THE INDEPENDENT (WWW.INDEPENDENT.CO.UK):

PUNDET FALDER PÅ INFLATIONSTAL

Det britiske pund er faldet med 0,8 pct. over for dollar, efter at det onsdag blev offentliggjort, at Storbritanniens inflationsniveau var 2,5 pct. og ikke de forventede 2,7 pct. (POUND STERLING PLUMMETS AS UK INFLATION SLOWS TO LESS THAN ECONOMISTS PREDICTED)

HUSPRISSTIGNING I STORBRITANNIEN

Den gennemsnitlige huspris i Storbritannien er steget med 4,4 pct., viser nye tal. Økonomer advarer om, at ejendomsmarkedet står foran en nedgangsperiode. (UK HOUSE PRICES RISE 4.4% BUT ECONOMISTS WARN PROPERTY MARKET SLOWDOWN IS UNDERWAY)

DAGENS INDUSTRI (WWW.DI.SE):

DIDNER & GERGE SÆLGER UD AF H&M-AKTIER

Didner & Gerge Aktiefond har i løbet af første kvartal solgt over 11,6 mio. af sine aktier i H&M og har dermed ikke længere aktier i selskabet, viser ny statistik fra Holdings. (DIDNER & GERGE LÄMNAR H&M)

/ritzau/FINANS

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Seneste nyheder

07:11 Obligationer/tendens: Udsigt til let stigende rente trods amerikansk rentesænking
07:03 USA/lukning: Glæden over stor rentenedsættelse forsvandt - men er vendt tilbage
06:41 Asien: Stor amerikansk rentesænkning skaber grøn bølge med Tokyo som stjerneskud
06:36 Mærsks asiatiske konkurrenter viser positive takter torsdag
06:34 NTG køber tysk logistikselskab for 424 mio. kr.
06:33 USA's centralbank ser nu lavere inflation i 2024
06:33 Federal Reserve sænker sin ledende rente for første gang siden 2020
06:32 Asien: Stor amerikansk rentesænkning skaber grøn bølge med Tokyo som stjerneskud
06:32 Valuta: Store valutakursudsving i slipstrøm af amerikansk rentereduktion
06:32 USA/T-bond: Rentestigning trods større end ventet rentenedsættelse
06:32 USA/lukning: Glæden over stor rentenedsættelse forsvandt - men er vendt tilbage
06:30 Kalender med link - torsdag den 19. september
17:54 Europa/lukning: Ubisoft steg mens Novo trak europæisk indeks ned
17:34 Amazon hæver lønnen for sine lageransatte
17:07 Onsdagens aktier: DSV sendt ned af CVC's sidste krampetrækninger på rød dag
17:00 Onsdagens obligationer: Rentestigning frem mod amerikansk rentebeslutning
16:34 De amerikanske olielagre faldt mere end ventet i sidste uge
15:43 USA/åbning: Handlerne i ro frem mod rentemøde - Google-ejer stiger efter annulleret bøde
15:16 DSV's handel udfordres igen af CVC i brev til Deutsche Bahns bestyrelse: Meget usædvanligt vurderer analytiker
15:05 DSV's handel udfordres igen af CVC i brev til Deutsche Bahns bestyrelse: Meget usædvanligt vurderer analytiker