Fredagens aviser med Danske Bank, Novo Nordisk og B&O

Udgivet den 05-10-2018  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

TILSYN: DANSKE BANKS LEDELSE ER SVÆKKET

Finanstilsynet øger Danske Banks kapitalkrav med 5 mia. kr. Det skyldes blandt andet, at bankens ledelse er svækket med øget risiko for utilstrækkelig implementering af nødvendige ændringer i bankens governance-, compliance- og virksomhedskultur. Danske Bank-aktien fik torsdag et kurssmæk på 4,6 pct. (Forside, side 6-8)

ELI LILLYS NY DIABETESMIDDEL GIVER NOVO KURSTÆSK

Den amerikanske medicinalkoncern Eli Lilly fremviser nyt diabetesmiddel og udfordrer Novo Nordisk. Det fik torsdag Novo-aktien til at falde med over 7 pct. Milliarder blev høvlet af markedsværdien. (Side 10)

JESPER "KASI" NIELSEN KLAR TIL SLAGSMÅL MED PANDORA I NOVEMBER

Jesper "Kasi" Nielsen slipper for et skattesmæk på 245 mio. kr., har højesteret afgjort. Nu gør han klar til et stort slagsmål med Pandora i november. (Side 12)

BIOPORTO FÅR ENDNU ET NYRESTØD FRA FDA

De amerikanske lægemiddelmyndigheder har udskudt at godkende Bioportos nyretest. De forventer nu først en godkendelse i 2019. (Side 15)

AMBU-TOPCHEF OVERRASKET OVER GEVALDIGE KURSKLØ

Ambu opjusterede de langsigtede mål op til kapitalmarkedsdagen torsdag. Alligevel blev aktien sendt i frit fald. (Side 16)

B&O-TOPCHEF SKROTTER AMBITION OM 10.000 BUTIKKER

Det er ikke længere en ambition for B&O at nå 10.000 butikker, siger topchef Henrik Clausen, der torsdag fik tæsk af aktionærerne, da han fremlagde regnskab. (Side 18)

ØRSTED FÅR GRØNT LYS TIL NY STOR HAVVINDMØLLEPARK

Energigiganten Ørsted har fået grønt lys til at etablere sin tolvte offshore- vindmøllepark i Storbritannien. (Side 22)

BERLINGSKE BUSINESS

FINANSTILSYNET FRYGTER GIGANTBØDER, AKTIEDYK OG KUNDEFLUGT

Udsigten til milliardbøder, faldende aktiekurs, færre kunder og ledelseskrise kan sætte dybe spor i Danske Bank, advarer Finanstilsynet. Ifølge tilsynet har banken endnu ikke styr på hvidvaskkravene. (Forside, side 8-11)

B&O SLÅET TILBAGE I USA

Det danske elektronikklenodie B&O er i gang med en stor oprydning blandt de amerikanske forhandlere. Det koster stor tilbagegang på det store, amerikanske marked. Men topchef Henrik Clausen fastholder, at virksomheden kan levere stor vækst på markedet i anden halvdel af regnskabsåret. (Side 4)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

DANSKE BANKS VÆRSTE MARERIDT KAN VÆRE UNDER OPBYGNING I USA

Finanstilsynet lægger nye bånd på Danske Bank, som de amerikanske myndigheder nu også officielt undersøger. (Forside, side 6-7)

AMBU-AKTIEN GIVER SIKKERHED FOR DRAMA OG STORE ARMBEVÆGELSER

Det er ikke unormalt med kursudsving på op mod 10 pct. i begge retninger i Ambu-aktien. Og det ser ikke ud til at ændre sig. (Side 2)

NOVO PRESSET AF RIVAL

Novo Nordisk fik torsdag klø på børsen, efter at den amerikansk rival Eli Lilly har fremlagt imponerende data for en ny lægemiddelkandidat. (Side 4)

CARLSBERG GØR KLAR TIL TYSK FYRINGSRUNDE

En betydelig del af Carlsbergs ansatte i Hamborg må vinke farvel til deres job i forbindelse med opførslen af Carlsbergs nye bryggeri. (Side 4)

KUN FINANSTILSYNET KAN SPÆNDE BEN FOR DANSKE BANKS NYE TOPCHEF

Finanstilsynets bestyrelse mødes ifølge inden udgangen af næste uge for at afgøre, om Jacob Aarup-Andersen har de rette kompetencer til at blive Danske Banks nye topchef. (Side 8)

AMBU-KURSEN STYRTEDE MENS TOPCHEFEN TALTE

Ambu fik ikke skabt ro på selskabets kapitalmarkedsdag. Investorerne kvitterede med en dundrende lussing til medicoselskabet, der indtil for bare få måneder siden kunne gå på vandet. (Side 11)

B&O SPEEDER OP I USA MED FLERE BUTIKKER

Salget i USA faldt markant hos Bang & Olufsen i det seneste kvartal. Men topchef Henrik Clausen tror stadig på mindst 20 pct. vækst for hele året. (Side 11)

KASI-JESPER KAN SCORE MILLIONER EFTER DOM

Jesper Nielsen vil efter sejr i Højesteret over Skat fokusere på at få fart i sit nye smykkeselskab, mens en voldgiftsag om et millionbeløb mod smykkegiganten Pandora også fylder. En ekspert vurderer, at Kasi-afgørelsen kan udløse en skatteregning til smykkekoncernen Pandora. (Side 12)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

17:48 Europa/aktier: AI-bekymringer blev opvejet af kemikalieoptimisme i fladt marked
17:21 Novo sagsøgt af investor efter data fra fedmeforsøg med Cagrisema
17:06 Mandagens aktier: Novonesis og Pandora sørgede for grønt C25 trods AI-tumult - KORR
17:03 Mandagens aktier: Novonesis og Pandora sørgede for grønt C25 trods AI-tumult
17:01 Mandagens obligationer: Lille rentefald efter falmet AI-hype og bedre tysk erhvervstillid
16:52 Kemivirksomheder i fremgang på dobbelt løft af anbefaling fra JPMorgan
15:45 Nvidia saves over fra start: Aktie trykkes ned med tæt på 12 pct. af kinesisk AI-robot
15:37 Visma har fået tilsagn nok til at tage dansk signeringtjeneste af børsen
15:37 USA/åbning: Nvidia og GE Vernova får mavepuster af kinesisk AI-robot
15:09 Schweizisk investeringsbank sætter gang i hundredvis af fyringer i spareplan
14:54 USA/tendens: Kinesisk AI-robot sender Nvidia og teknologi i dybet
14:22 Amerikansk techaktier sendes i hullet af kinesisk AI-konkurrence
13:47 Europa/aktier: Deepseeks AI-robot ødelægger humøret for teknologi- og energiinvestorerne
13:39 Hamas: Liste viser at 25 af 33 gidsler til frigivelse er i live
13:36 Valutahandlerne sejler i sikker havn i Japan og Schweiz
13:25 Mineselskab udnævnt som muligt opkøbsmål i 2025
13:11 Grønlandsbanken: Bestyrelsesmedlem er afgået ved døden
12:36 Telegiganten AT&T slår forventningerne i fjerde kvartal efter stor kundetilvækst
12:22 EU forlænger sanktioner mod Rusland i yderligere seks måneder
12:03 Danske Bank efter technedtur: Regnskaber fra giganter kan vende stemningen