TCM Group A/S: Indkaldelse til generalforsamling 2019
SELSKABSMEDDELELSE
Nr. 42/2019
Tvis, 19. marts 2019
TCM Group A/S afholder ordinær generalforsamling den 11. april 2019 kl. 17:00 på selskabets adresse, Skautrupvej 22b, Tvis, 7500 Holstebro.
Indkaldelse til og dagsorden for generalforsamlingen er vedlagt denne meddelelse. Heraf fremgår det, at Danny Feltmann Espersen, CEO for Menu og med tidligere ledelseserfaring fra KappAhl, Bang & Olufsen samt Hennes & Mauritz, foreslås valgt til bestyrelsen for TCM Group. I den forbindelse udtaler bestyrelsesformand Sanna Suvanto-Harsaae:
"Vi er meget tilfredse med, at en erfaren profil som Danny Feltmann Espersen vil træde ind i bestyrelsen. Danny vil bidrage med sin stærke baggrund indenfor Nordic retail herunder digital eksekvering samt erfaring indenfor indretning og design, og Danny vil dermed kunne understøtte TCM Groups fortsatte vækst på de skandinaviske køkkenmarkeder."
For yderligere information:
Ole Lund Andersen, CEO TCM Group A/S, +45 97 43 52 00
Om TCM Group
TCM Group er Skandinaviens tredjestørste producent af køkkener og badeværelses- og opbevaringsmøbler. Produkterne er dansk design, produceres i Danmark og er rodfæstet i en stolt tradition for kvalitet og solidt håndværk. TCM Group fører en multibrand-strategi, hvor Svane Køkkenet er det primære brand, mens de øvrige brands er Tvis Køkkener, Nettoline og kitchn. Samlet dækker disse brands hele prisspektret, og de sælges gennem ca. 125 forhandlere i Danmark og resten af Skandinavien. Endvidere sælger TCM Group private labelkøkkenmærker gennem gør det selv-forretninger i Danmark og uafhængige køkkenforretninger i Norge. Yderligere oplysninger fås på hjemmesiden www.tcmgroup.dk.
Vedhæftede filer
42. Indkaldelse til generalforsamling Indkaldelse til generalforsamling 2019 Indkaldelse til generalforsamling - Bilag 1
\Hugin
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1186
- næste ›