Danske Bank spår tre rentesænkninger i USA i år

Udgivet den 11-06-2019  |  kl. 23:28  |  

Tre rentesænkninger på samlet 0,75 pct.point i 2019. Det er spådommen i Danske Banks seneste renteprognose for USA. Og det er tre rentesænkninger mere end tidligere forudsagt af banken.

- Vi raffinerer vort kald på Fed og tror, Fed vil levere samlet 75 basispoint i rentesænkninger i andet halvår 2019, hedder det i en analyse, hvor banken peger på sænkninger til juli, september og december.

Danske Bank henviser til, at fed funds rate justeret for inflationsforventningerne nu er for stram i forhold til Federal Reserves chefers egne langsigtede forventninger, den effektive rente på statsobligationer og økonomiske estimater for den neutrale rente, hvor den hverken sparker til økonomien eller bremser den op.

- Ved at sænke renten tre gange med samlet 75 basispoint vil Fed gøre sin pengepolitik en smule lempelig igen.

Markedet indregner ifølge Danske Bank også allerede nu to en halv rentesænkning i år, og handelen med fed funds futures peger på en sandsynlighed på 75 pct. for en lavere rente allerede ved rentemødet i juli. Den sandsynlighed bevæger sig helt op i 97,5 pct. til december. Samtidig er sandsynligheden for mere end en enkelt rentesænkning over 80 pct. til december ligesom den i januar 2019 og frem er over 50 pct. for tre rentesænkninger.

Efter seneste rentemøde i maj lod centralbankformand Jerome Powell forstå, at der ikke var argumenter for hverken en højere eller end lavere rente, men i sidste uge åbnede både Powell og andre direktører i banken op for en lavere rente.

Jerome Powell fremhævede i forbindelse med en konference i Chicago sidste tirsdag, at banken skal holde et vågent øje med konsekvenserne af de stigende uenigheder mellem USA og landets største samhandelspartnere, Kina, EU og Mexico, og at den vil agere på "passende" vis over for det.

Meldingen blev tolket som et signal om åbenhed over for en rentesænkning, og den kom blot dagen efter, at chefen for Federal Reserves afdeling i St. Louis, James Bullard, påpegede, at en rentesænkning snart kan komme på tale for at øge inflationen og tegne en forsikring på væksten i økonomien.

- Vi erkender dog, at signalerne ikke har været krystalklare, men hvis Fed fremhæver de nedadgående risici på det næste møde, tror vi også, at de vil levere på det i juli, skriver Danske Bank i sin renteprognose. Banken vurderer tillige, at renten er for stram, selv hvis USA og Kina indgår en handelsaftale.

- Vi har stadig et konstruktivt syn på USA's makroudsigter, men mener, at risikoen er større ved ikke at lempe end ved at lempe for meget, for tidligt.

Fed funds rate ligger i intervallet 2,25 til 2,50 pct. Federal Reserve holder rentemøde tirsdag og onsdag i næste uge. Her ventes en uændret rente. 78 af 79 adspurgte økonomer regner ifølge Bloomberg News med en uændret rente. En enkelt spår en rentesænkning på 25 basispoint.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  macro❯  Research❯  USA❯ 

Seneste nyheder

13:02 ATP om salg af aktiepost i lufthavnen: Vi overdrager nøglerne til et sundt og veldrevent selskab
13:01 Amerikansk børshus spår glade juledage for teknologiaktierne i USA
12:56 Europa/aktier: Stellantis og Delivery Hero sendes i dørken - men rentesnak giver plusser
12:41 ECB's Kazaks: Stor rentenedsættelse skal diskuteres men usikkerheder er fortsat store
12:37 Københavns Lufthavnes aktionærer kan se frem til pligtmæssigt købstilbud fra staten
12:04 Obligationer/middag: Renter fortsætter ned på første dag i uge med fokus på jobtal
11:56 Cheføkonom: Overraskende at den europæiske arbejdsløshed forbliver så lav
11:51 Volkswagen rammes af punktstrejker
11:41 Aktier/middag: Pandora og Novo Nordisk skinner i toppen efter positive anbefalinger
10:41 ECB's cheføkonom: Renteniveauet lægger fortsat en dæmper på økonomien
10:21 Mærsk bestiller 20 nye skibe og gennemfører flådefornyelsesplan
09:45 Rockwool får løftet anbefaling til "køb" af Danske Bank efter stort dyk
09:35 Asetek indleder jagt på op til 118 mio. kr. fra salg af nye aktier
09:12 Aktier/åbning: Pandora og NKT topper og sender C25 op fra start
09:11 NKT's nye indtjeningsmål ser stærkt ud vurderer Jyske Bank
08:52 Obligationer/åbning: Renterne fortsætter ned - mulighed for stort rentehug i december
08:47 Ørsted får sænket anbefalingen til "underperform" af finanshuset BNP
08:35 NKT løfter de mellemlange finansielle ambitioner
08:19 Aktier/tendens: NKT i fokus med opjusteret langsigtet prognose i svagt negativt marked
08:17 Råvarer: Oliepriserne stiger på voksende aktivitet i Kina