Sommerhussalget overgik sig selv med ny rekord i maj måned

Udgivet den 21-06-2019  |  kl. 06:00  |  

Foto: Boligsiden

Den danske sommer er i fuld gang, og det samme gælder salget af sommerhuse. Nye tal fra Boligsiden viser, at sommerhuskøberne overgik sig selv i antal i maj måned, hvor 1.100 sommerhuse skiftede ejer.

Det høje antal handler gør maj til den måned, hvor der er solgt flest sommerhuse, siden Boligsiden begyndte at lave statistik på salget i 2011. Sammenlignet med maj sidste år er salget 18 procent højere.

"Sommerhussalget går mildest talt over al forventning, og 2019 har generelt været et magisk år på lige præcis den her del af markedet. Det særlige er, at antallet af handler i hver enkelt måned i år har toppet nogle i forvejen meget høje salgstal i både 2017 og 2018," siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Det tætteste vi kommer på sidste måneds salg er maj 2017, hvor antallet af handler nåede op på 1.087 styks, mens også sommermånederne sidste år er med i top 10 over de bedst sælgende måneder.

Tre faktorer påvirker salget

Birgit Daetz peger på en kombination af tre faktorer, når hun skal forklare, hvorfor salget topper netop nu:

"Helt overordnet er samfundsøkonomien sund, renten lav og beskæftigelsen høj. Det skaber et økonomisk overskud, som giver boligsalget et løft, og sommerhuse er en luksusvare, som danskerne under sig selv lige nu. Derudover har ændringen i realkreditbelåningen på sommerhuskøb siden 2017 været et yderligere incitament til at købe, særligt blandt dem der ikke har en masse friværdi," siger hun, og fortsætter:

"Til slut er sidste års lange, varme sommer en påmindelse om, hvorfor det giver mening at eje et sommerhus i Danmark. Maj 2018 satte varmerekord, og jeg er slet ikke i tvivl om, at køberne med vejret in mente har været ekstra klar til at rykke på et køb tidligere end normalt lige præcis i år."

Handler for 5,2 milliarder kroner

Omsætter vi sommerhussalget fra januar til maj til kroner og øre, runder vi 5,2 milliarder kroner. Det er 19 procent mere end i samme periode i 2018.

"Stigningen er betinget af et øget salg og en stigning i priserne. Siden maj 2017 er den gennemsnitlige kvadratmeterpris steget 2.200 kroner. Så når vi ser et boost i salget, vidner det om, at danskerne er både købestærke og villige til at foretage langsigtede køb, som sommerhuse typisk er," siger Birgit Daetz.

I maj måned blev der købt sommerhuse på det danske marked for 49 millioner kroner om dagen svarende til to millioner kroner i timen.

Top 10: Flest solgte sommerhuse pr. måned

Periode Antal handler
Maj 2019 1.100
Maj 2017 1.087
Juni 2017 1.072
Juni 2018 1.037
August 2017 980
August 2018 976
Maj 2018 934
Juli 2018 923
April 2019 917
Juli 2017 875

(Opgørelsen dækker over salg siden Boligsiden begyndte at opgøre handler i januar 2011. Kilde: Boligsiden)

Øvrige nøgletal:

  • Salget af villaer & rækkehuse i maj måned er det højeste i tiden, hvor Boligsiden har opgjort salget. Det drejer sig om 4.826 handler. Med 4.708 hussalg er maj 2018 den næstbedst sælgende.
  • Opgøres salget af ejerlejligheder fra januar til maj er der i forhold til sidste år tale om et fald på 6,7 procent for perioden. Alene i maj blev der i år handlet 1.601 mod 1.656 i samme periode sidste år.
Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Danske fedmeaktier blødte og trak Europa i rødt
17:19 Fredagens obligationer: Renter faldt efter amerikanske inflationstal
17:18 Novo banket i bund efter skuffende data - aktionærerne tabte omkring 690 mia. kr.
17:06 Fredagens aktier: Øretæver til Novo Nordisk og Zealand Pharma giver solid C25-nedtur
15:46 USA/åbning: Eli Lilly vinder på Novos kollaps mens inflationsdata skærer lidt af dykket
15:17 Jeudan har milliarder klar til opkøb: "Øget optimisme kan give flere transaktioner i 2025"
15:15 Novo/Jyske Bank: Kursreaktion virker som overreaktion
14:29 USA/tendens: Eli Lilly vinder på Novos kollaps mens frygt for nedlukning varsler rød start
13:33 Korr: Udsalg af Novo-aktier presser kronen
13:24 Udsalg af Novo-aktier presser kronen
12:29 Sydbank-analytiker: Voldsomt kursfald afspejler skuffelsen over Cagrisema-data
12:25 Europa/aktier: Danske fedmeaktier bløder og trækker Europa i rødt
12:22 Novo smadres på børsen efter skuffende fedmestudie - aktien taber 770 mia. kr.
12:11 Novos styrtdyk trækker C25-indekset ned i sit fjerdestørste fald nogensinde
12:09 Gubra og Zealand Pharma trækkes med ned af negativt nyt til Novo Nordisk
12:05 Novo lever ikke op til egne forventninger i vigtigt studie - aktien mister 900 mia kr -NY2
11:56 Novo lever ikke op til egne forventninger i kursfølsomt studie - aktien mister 700 mia kr
11:48 Aktier/middag: Zealand Pharma bankes tocifret ned efter FDA-afvisning og trækker C25 ned
11:28 Obligationer/middag: Små renteudsving før inflationsnyt fra USA
10:49 Jefferies ser kurslussing til Zealand Pharma som købsmulighed