Underhuset blokerer brexit uden aftale - Johnson vil have valg

Udgivet den 04-09-2019  |  kl. 21:14  |  

Et flertal i det britiske Underhus har onsdag aften vedtaget et lovforslag, der skal blokere for et brexit uden aftale.

327 stemmer ja, mens 299 stemmer nej til forslaget.

Forslaget mangler stadig at blive vedtaget i Overhuset.

Forslaget går på at udskyde brexit til 31. januar, hvis ikke Johnson formår at få en aftale med EU stemt igennem i parlamentet inden 19. oktober. Alternativt skal et flertal i parlamentet acceptere et brexit uden aftale.

Resultatet betragtes som et nederlag for premierminister Boris Johnson.

Han har straks efter afstemningen anmodet Underhuset om, at der udskrives parlamentsvalg i Storbritannien til afholdelse den 15. oktober.

Det kræver to tredjedeles flertal i Underhuset at få udskrevet valg.

Oppositionsleder Jeremy Corbyn, der står i spidsen for Labour, er klar til at acceptere et valg. Dog kun, hvis lovforslaget træder i kraft inden da.

Lovforslaget, der onsdag er vedtaget i Underhuset, bliver torsdag bragt til Overhuset, hvor det skal vedtages. Det kan dog blive en langstrakt proces, da Overhuset ventes at skulle debattere en lang række ændringsforslag.

Hvis Overhuset stemmer ændringsforslag igennem, skal lovforslaget på ny tilbage til Underhuset for at blive godkendt. Det skriver BBC.

/ritzau/

Redaktion

Tags:  macro❯  Europa❯  Storbritannien❯  UK❯ 

Seneste nyheder

18:04 USA/middag: Teknologikæmper fører an i aktiecomeback
17:55 Europa/lukning: Bil- og luksusaktier under pres i rød handel
17:17 Japansk bejler til US Steel vil trække USA i retten efter opkøbsblokering
17:10 Fredagens obligationer: Renten kravlede op efter tyske og amerikanske nøgletal
17:10 Fredagens aktier: Ørsted atter i hopla minimerede fald i C25-indekset
16:27 Carlsberg og Unibrew presses af forslag om skiltning med kræftrisiko på alkohol i USA
15:49 USA/åbning: US Steel får klø efter blokeret salg i ellers grøn åbning
15:22 Biden blokerer for salg af amerikansk stålproducent til Japan
14:59 Rivian belønnes for produktion over forventning i fjerde kvartal
14:57 USA/tendens: US Steel står til kurssmæk efter blokeret salg i ellers ventet grøn åbning
14:51 Demant og GN slår bak efter opkøb fra optikerkæde: Sydbank undrer sig over sammenhæng
14:50 Biden blokerer for salg af amerikansk stålproducent til Japan
14:49 Demant og GN slår bak efter opkøb fra optikerkæde: Sydbank undrer sig over sammenhæng
14:22 Finsk domstol afviser at frigive tankskib i sag om kabelbrud
14:11 Tørlastindeks stiger for femte dag i træk
13:35 Globale fødevarepriser faldt en smule i 2024
13:11 Europa/aktier: Bilaktier i bunden af lettere negativt marked efter tilskudsændringer i USA
12:55 Fransk brillegigant køber AI-selskab med fokus på lyd
12:04 Teslas leverancer fra Shanghai falder for første gang nogensinde
11:59 Obligationer/middag: Renten kravler en smule op på ellers rolig fredag