Ansatte er i venteposition efter Thomas Cook-kollaps

Udgivet den 23-09-2019  |  kl. 20:23  |  

Rejsegiganten Thomas Cooks konkurs har ramt danske medarbejdere i Spies og Thomas Cook Airlines Scandinavia. De er i en usikker situation, hvor fremtiden er uvis.

Det forklarer HK Service og Flyvebranchens Personale Union, FPU. De to fagforeninger repræsenterer tilsammen omkring 250 medlemmer, der er ramt af konkursen.

- De er dybt frustrerede over den her situation, der opstod i nat og i morges. De står i en standby-position, hvor de ikke ved, hvad der skal ske, siger Anders Mark Jensen, næstformand i FPU, om piloterne i Thomas Cook Airlines Scandinavia.

FPU repræsenterer et par hundrede piloter i hele Skandinavien, der arbejder for Thomas Cook Airlines Scandinavia.

Flyselskabet har stået for 80 procent af Spies' flyvninger, men har efter Thomas Cooks konkurs indstillet alle flyvninger.

Selv om Spies ikke selv gået konkurs, er rejseselskabets ansatte på grund af flystoppet berørt af moderselskabets kollaps.

- Det er en usikker situation, de er i, fordi de ikke ved helt præcis, om de er købt eller solgt, siger overenskomstchef i HK Service Hovedstaden Helle Lindgreen.

Modsat piloterne skal de omkring 50 Spies-ansatte, som HK repræsenterer, stadig trække i arbejdstøjet i morgen.

- Jeg skal ikke kunne sige, hvor meget de skal lave, og hvem der skal lave noget. Usikkerheden er der. Men de er stadig på arbejdspladsen, siger Helle Lindgreen.

Thomas Cook havde gennem længere tid været i økonomiske problemer, inden rejsegiganten natten til mandag indgav en konkursbegæring.

Spies har foreløbig stoppet salg af rejser. Det er ifølge selskabets administrerende direktør Jan Vendelbo uvist, hvornår det igen er muligt at få de rejsende op i luften.

- Vi håber, at vi får en afklaring i dag mandag eller i morgen på, om Thomas Cook Airlines Scandinavia kan begynde at flyve igen, for det er det, som holder os tilbage, siger Jan Vendelbo til Berlingske.

/ritzau/

Redaktion

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Ericsson blev sendt i skammekrogen mens Novo og Burberry lyste op
17:47 Tørlastindeks falder for ottende dag i træk
17:09 Fredagens obligationer: Opmuntrende aktivitetsindeks fra Europa sendte renten lidt op
17:04 Fredagens aktier: Novo sendt i fuldt firspring oven på lovende fedmedata
17:02 Novos markedsværdi steg 183 mia. kr. efter stærke fedmedata
16:02 USA: Michigan-indekset nedrevideret i endelig opgørelse
15:52 USA/åbning: Kommer sidelæns fra start - Meta går frem
15:49 Amerikansk erhvervstillid skuffer drevet af servicesektoren
15:36 Sydbank om Novo: Fuldstændig fair kursreaktion på stærke vægttabsdata
14:40 Amerikansk softwareselskab overrasker positivt og stiger 17 pct. i formarkedet
14:25 USA/tendens: Markedet ses falde fra rekordniveau - Boeing skuffer
13:17 American Express venter vækst og rekordresultater igen i 2025
12:34 Europa/middag: Modehuse går til tops sammen med Novo og norsk forsikringskoncern
12:14 Novo imponerer med vægttabsdata: "Det her kan vende stemningen i aktien"
12:05 Obligationer/middag: Renten kravler højere oven på opmuntrende aktivitetsindeks
11:59 Novos nye håb viser vægttab på 22 pct. - aktien tordner op
11:47 Novo stryger til vejrs efter stærkt vægttab med Amycretin
11:36 Aktier/middag: Behersket optimisme efter lille åbning fra Trump - Novo over kurs 600
10:57 Danske Bank: Skelsættende amerikansk regnskabsuge i vente med Tesla, Meta og Apple
10:46 Euro styrkes efter opløftende nyt fra indkøbscheferne