Internationale avisuddrag med Wework, Sears og Deutsche Bank

Udgivet den 14-10-2019  |  kl. 06:32  |  

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM)

SOFTBANK FORHANDLER OM FULD KONTROL OVER WEWORK

Den japanske telegigant og investormastodont Softbank er klar med en finansieringspakke på flere milliarder dollar til Weworks moderselskab, We Company. Den foreslåede aftale vil give Softbank mere end 50 pct. af aktierne i virksomheden. (SOFTBANK IN TALKS TO TAKE CONTROL OF WEWORK AMID CASH CRUNCH)

GOLDMANS OG MORGAN STANLEYS NOTERINGSINDTJENING VENTES RAMT

Indtjeningsforventningerne til Morgan Stanley og Goldman Sachs er blevet kraftigt reduceret efter en skuffende udvikling for nye børsnoteringer og en afmatning i opkøbs- og fusionsmarkedet. Blandt andet Weworks mislykkede introduktion vil sandsynligvis tynge i tredje kvartal. (GOLDMAN AND MORGAN STANLEY EXPECTED TO SUFFER IPO EARNINGS HIT)

GLOBAL ØKONOMI GÅR IND I EN PERIODE MED 'SYNKRONISERET STAGNATION'

Den globale økonomi er gået ind i en periode med "synkroniseret stagnation" med svag vækst i nogle lande og nulvækst eller en mild recession i andre ifølge ny undersøgelse fra tænketanken Brookings Institution. (GLOBAL ECONOMY ENTERS PERIOD OF 'SYNCHRONISED STAGNATION')

WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM)

UAW ØGER BETALING TIL STREJKENDE GM-BILFABRIKSARBEJDERE

Fagforeningen UAW vil øge den ugentlige betaling til de strejkende GM-bilarbejdere til 275 dollar fra 250 dollar om ugen. Det er et tegn på, at fagforeningen forbereder sig på at forlænge den næsten en måned lange strejke. (UAW INCREASES STRIKE PAY FOR GM FACTORY WORKERS)

GOOGLE LUKKER LØNFORSKUDSLÅN MED APP-STORE FORBUD

Google forhindrer tilbud om forbrugslån med høj rente via Google Play-appstore og begrænser dermed lønforskudsudlåneres mulighed for at få kontakt til forbrugere med Android-enheder. (GOOGLE SHUTS OUT PAYDAY LOANS WITH APP-STORE BAN)

SEARS ER IKKE BLEVET BEDRE EFTER KONKURSBESKYTTELSE

Sears' konkursbeskyttelse skulle give den problemramte detailkæde en ny start. Men et år senere kæmper koncernen stadig med mange af de samme problemer, som den stod overfor, før den søgte om konkursbeskyttelse. (SEARS HASN'T FARED BETTER AFTER BANKRUPTCY)

THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM)

WEWORK SIGES AT ARBEJDE PÅ TO ØKONOMISKE REDNINGSPLANER

Wework overvejer angiveligt to økonomiske redningsplaner. Den ene er at overdrage kontrollen med forretningen til den japanske storaktionær Softbank, og den anden er at rejse milliarder af dollar i ny kapital ved obligationsudstedelse gennem JPMorgan Chase. (WEWORK IS SAID TO BE WEIGHING TWO FINANCIAL RESCUE PLANS)

THE TIMES (WWW.THETIMES.CO.UK)

EU BEDER JOHNSON KOMME MED FLERE BREXIT-INDRØMMELSER

EU's forhandlere har krævet flere indrømmelser fra Boris Johnson for at få en brexitaftale godkendt på det europæiske topmøde torsdag. Efter en weekend med intensive forhandlinger i Bruxelles vurderer EU's hovedforhandler, at Storbritanniens forslag endnu ikke er helt acceptabelt. (EU TELLS JOHNSON TO GIVE MORE GROUND ON BREXIT)

THE DAILY TELEGRAPH (WWW.TELEGRAPH.CO.UK)

RASERI OVER EU-KRAV OM FLERE BREXIT-INDRØMMELSER

Bruxelles har krævet flere brexit-indrømmelser fra Storbritannien, hvilket har ført til advarsler om, at en aftale, der er baseret på yderligere kompromis med EU, aldrig vil komme gennem Underhuset. (FURY AS EU DEMANDS MORE BREXIT CONCESSIONS)

THE GUARDIAN (WWW.THEGUARDIAN.COM/INTERNATIONAL)

KUNDEANTAL PÅ BRITISKE HIGH STREETS ER FALDET 10 PCT. PÅ SYV ÅR

Antallet af forbrugere, der køber ind i de britiske high streets og indkøbscentre er faldet med 10 pct. over de seneste syv år. Tendensen blev understreget i september, da detailhandlerne kom under fornyet pres, efter at kraftig regn og brexit-bekymringer holdt forbrugerne væk. (NUMBER OF SHOPPERS ON UK HIGH STREET FALLS BY 10 PCT. IN SEVEN YEARS)

FRANKFURTER ALLGEMEINE (WWW.FAZ.NET)

KAMPEN OM DEUTSCHE BANK

Qatar ejer næsten 10 pct. af aktierne i Deutsche Bank. Spørgsmålet er, om det er nok til at få kontrol over koncernen og hænger sammen med frygt for, at banken mister kontrollen over ledelse og strategi til ejere fra Mellemøsten, der i stigende grad betragtes som skræmmende eller endda truende. (DER KAMPF UM DIE DEUTSCHE BANK)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Banker sendt ned på udsigt til stor europæisk rentenedsættelse
17:05 Fredagens aktier: Novo trak eliteindeks frem mens bankerne tabte terræn
17:00 Fredagens obligationer: Renten rettede sig en smule men faldt set over ugen
16:09 Vestas-aktien på vej til laveste lukkeniveau siden marts 2020
15:48 De amerikanske indkøbschefers humør stiger i november
15:39 USA/åbning: Gap er flyvende på dag med spinkel fremgang
15:15 Tysk leverandør til bilindustrien fyrer 5500
15:11 Rublen dykker til toårigt lavpunkt overfor dollar efter USA indfører sanktioner mod bank
15:09 ECB ønsker øget økonomisk integration i EU for at bekytte sig mod handelskrig
14:28 USA/tendens: Lunken start i sigte - Gap ses starte dagen ud i tocifret kursplus
14:16 Saxo Bank: Der er muligheder i mikrochips end Nvidia
13:44 Europa/aktier: Banker sendt i bund efter skuffelse om europæisk aktivitet
13:29 Lån & Spar tjener og bruger flere penge - men øger overskuddet
13:19 Amerikansk discountdetailkæde går grøn dag i møde efter regnskab
13:03 KORR: Obligationer/middag: Forventning om stor rentenedsættelse sender renten ned
12:08 Obligationer/middag: Forventning om stor rentenedsættelse sender renten ned
11:25 Aktier/middag: Bankerne sendes ned af skuffende aktivitet i eurozonen - C25 klarer frisag
10:44 Svag aktivitet i Europa sender renterne under 2 pct.
10:03 Skuffende aktivitet i eurozonen over hele linjen i november
09:51 Kriseramte Northvolt leder efter afløser til topchef