Trump-ambassadør: Støtte til Ukraine afhang af undersøgelse

Udgivet den 05-11-2019  |  kl. 21:51  |  

USA's EU-ambassadør har fortalt Repræsentanternes Hus, at han i en samtale med en rådgiver for den ukrainske præsident, har sagt, at amerikansk militærstøtte nok afhang af en undersøgelse mod et selskab med relationer til Hunter Biden, Joe Bidens søn.

Det fremgår af ambassadørens vidneudsagn tirsdag.

Udsagnet er den seneste udvikling i de undersøgelser med henblik på en rigsretssag, som det demokratiske flertal i Repræsentanternes Hus har indledt.

Det undersøger om USA's præsident, Donald Trump, misbrugte sin magt i forhold til Ukraine for at miskreditere sin potentielle modstander ved næste års præsidentvalg Joe Biden.

Demokraterne i Repræsentanternes Hus anklager Trump for at bruge amerikansk militærstøtte som afpresning mod Ukraine for at få det østeuropæiske land til at indlede en undersøgelse for korruption mod selskabet Burisma.

Joe Bidens søn Hunter Biden har tidligere været i bestyrelsen i Burisma.

Trump nægter, at han stoppede militærstøtten til Ukraine for at kræve en undersøgelse indledt.

Han mener, at Joe Biden i sin tid som vicepræsident fik en ukrainsk anklager, der havde efterforsket Burisma for korruption, fyret.

Anklageren blev fyret efter pres fra USA, EU og Den Internationale Valutafond.

Trump mener, at den droppede undersøgelse skyldes, at Hunter Biden var relateret til selskabet, og at det er korruption, som bør undersøges.

Sondland har tidligere afgivet vidneudsagn for Repræsentanters Hus, men han har tilføjet mere til sit udsagn. Han mindes en samtale med Andrej Yermak, der er rådgiver for Ukraines præsident, Volodimir Zelenskij.

Samtalen fandt sted 1. september efter et møde i en større kreds, hvor både Zelenskij og USA's vicepræsident, Mike Pence, også deltog.

I Sondlands reviderede udsagn skriver han:

- Efter det store møde, husker jeg nu, at jeg talte med mr. Yermak, hvor jeg sagde, at genoptagelsen af støtten fra USA sandsynligvis ikke ville ske, før Ukraine havde givet den offentlige anti-korruptions udtalelse, som vi havde diskuteret i mange uger.

Sondland skriver senere i sit nye vidneudsagn, at han fra anden og tredje hånd fik at vide, at Trump ønskede, at alt om både Joe og Hunter Biden skulle offentliggøres.

/ritzau/Reuters

Redaktion

Tags:  USA❯ 

Seneste nyheder

13:07 Coca-Cola tjener flere penge og ser aktien stige
12:46 Europa/aktier: Markedet holder skindet på næsen trods ny toldtrussel
12:25 Sydbank om Mærsks kursstigning: Investorer øjner muligt nedbrud af våbenhvile
12:14 Nordnet ramt af sikkerhedslæk - aktien falder
12:01 Obligationer/middag: Renten stiger frem mod nyt fra Powell
11:39 Guldprisen skyder i vejret: Handlere søger ly for Trumps tolduvejr
11:37 Aktier/middag: Mærsk holder markedet i status quo trods fald i Novo og Demant
11:24 Investeringsplatform i voldsom stigning i værdi og kundetilvækst
11:21 Demant sænkes hos amerikansk børshus: Stigende konkurrence og svag start på 2025 bag negativ anbefaling
10:10 Nasdaq vil ære ofre for svensk skoleskyderi
10:08 Netcompanys dækning hos Danske Bank suspenderes under køb af SDC
09:36 Von der Leyen vil svare igen på Trumps told på stål og aluminium
09:35 Novo Nordisk ramt af usikkerhed: Meget er uvist om Trumps toldtrussel siger Sydbank
09:23 Carlsberg får løftet kursmålet til 800 kr. fra 750 kr. hos Kepler
09:21 Aktier/åbning: Novonesis i behersket fremgang efter opkøb i stille C25-åbning
08:53 Genmabs anbefaling hæves til "neutral", med kursmålel sænkes hos BNP Paribas
08:43 Obligationer/åbning: Rentehop fra start inden Fed-chef kommer i skudlinjen
08:34 Firstfarms modtager købsbud fra Heartland-selskab med henblik på afnotering
08:26 Aktier/tendens: Novonesis i fokus med opkøb inden ventet rød åbning
08:12 Finsk Unibrew-rival leverede tocifret vækst i strategiår