Amerikanske rejsesites under hårdt pres torsdag

Udgivet den 07-11-2019  |  kl. 19:05  |  

De to store amerikanske rejseplatforme, Expedia og Tripadvisor, er begge under hårdt pres på børsen i USA torsdag, da begge falder tungt og udgør de to nederste aktier i det rekordstigende S&P 500-indeks.

Værst går det for Expedia Group, som blandt andet driver sitet Expedia.com. Aktien falder med 26,0 pct., mens aktien i Tripadvisor mister 20,7 pct.

Expedia skuffede, da det i tredje kvartal fik et justeret overskud per aktie på 3,38 dollar, mens omsætningen trods en fremgang på knap 9 pct. til 3,56 mia. dollar oplevede en opbremsning i væksten. Analytikerne havde ifølge Bloomberg News regnet med en indtjening per aktie på 3,77 dollar og en omsætning på 3,58 mia. dollar.

Det justerede nettoresultat blev i perioden på 520 mio. dollar mod ventede 582 mio. dollar, mens driftsresultatet, målt på EBITDA, landede på 912 mio. dollar. Her havde Wall Street ventet 973 mio. dollar.

Efter regnskabet har finanshusene D.A. Davidson, Wells Fargo, Piper Jaffray og Bank of America-Merrill Lynch alle sænket deres anbefaling af aktien i Expedia til neutralt niveau, da der samtidig er frygt for øget konkurrence fra internetkæmpe Google, mens en lang række andre blot har skåret i deres kursmål.

Tripadvisor skuffede også med sit kvartalsregnskab. De finansielle tal var under det ventede, og samtidig viste kvartalsregnskabet, at trafikken på koncernens platforme faldt i perioden.

Selskabet fik i perioden en omsætning på 428 mio. dollar, et fald på knap 7 pct., mod ventede 459 mio. dollar, mens det justerede overskud landede på 58 cent per aktie mod 72 cent for et år siden og mod konsensus på 68 cent, ifølge Bloomberg News.

Det justerede nettoresultat skuffede i perioden med 81 mio. dollar mod ventede 97 mio. dollar, mens driftsresultatet, målt på EBITDA, landede på 129 mio. dollar. Her havde Wall Street regnet med 157 mio. dollar.

Også Tripadvisor har fået sænket sin anbefaling af finanshuset ISS-EVA til "undervægt", ligesom en lang række andre har taget toppen af kursmålene.

De dårlige nyheder fra de to koncerner presser også konkurrenten Booking Holding, som mister 7,5 pct. torsdag og er tredjemest faldende i S&P 500. Booking offentliggør sine tal torsdag aften efter markedets lukning.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

17:59 Scandinavian Tobacco Group Q3: Ser nu for første gang omsætning på over 9 mia. kr.
17:58 Europa/aktier: Største nedtur i bredt europæisk indeks siden 5. august
17:55 Unibrew OVERBLIK Q3: Leverer bedre end ventet organisk vækst
17:53 Scandinavian Tobacco Group oppræciserer forventningerne til 2024
17:41 Unibrew skruer en smule op for prognosen til 2024
17:17 Unibrew skruer en smule op for prognosen til 2024
17:06 Tirsdagens aktier: Pandora og FLSmidth var lyspunkter i dystert dansk aktiemarked
17:02 Tirsdagens obligationer: Tysk økonomi i slæbesporet smittede af på renterne
16:46 Tørlastindekset Baltic Dry stiger for sjette dag i træk
15:48 USA/åbning: Honeywell i vejret i overordnet afdæmpet men let stigende marked
15:43 Tidligere Fed-chef Mester ser færre rentesænkninger næste år efter Trump-sejr
15:36 Aktivistinvestor Elliott har opbygget aktiepost på 5 mia. dollar i Honeywell
14:58 KORR: MT Højgaard opjusterer: Udsigt til bedste driftsresultat i fem år
14:44 Genmab får skåret kursmål med 10 pct. af Deutsche Bank
14:44 Industriglomeratet Schouw nedjusterer og afsøger børsnotering af datterselskab
14:38 Trumps sejr giver færre rentenedsættelser fra Fed spår Jyske Bank
14:31 USA/tendens: Rekordkurs kan blive sat på pause trods ventet plus til Home Depot
14:28 Schouw nedjusterer på grund af usikker global økonomi og geopolitiske spændinger
14:23 Schouw undersøger mulighed for børnotering af fiskefoderselskabet Biomar
13:24 MT Højgaard opjusterer efter bedste kvartalsresultat i fem år