USA/T-bond: Atter rentefald på handelsskepsis og svage tal fra Kina

Udgivet den 14-11-2019  |  kl. 22:09  |  

De amerikanske renter faldt igen torsdag, da investorerne heller ikke denne dag hørte om fremskridt i handelsforhandlingerne mellem USA og Kina, og da de seneste nøgletal fra netop Kina igen vidnede om økonomisk opbremsning.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation faldt med knap 7 basispoint til 1,82 pct., og det var på linje med niveauet, da de danske obligationsmarkeder lukkede tidligere.

I løbet af torsdagen svingede den tiårige rente mellem 1,80 og 1,89 pct.

Renten på den kortere toårige amerikanske statsobligation faldt sideløbende med 5 basispunkter til 1,59 pct.

Fra Kina bød torsdagen på nedslående tal fra økonomien, da både detailsalget og industriproduktionen oplevede svagere vækst i oktober end i september, og samtidig faldt væksten i investeringerne uden for landbruget til 5,2 pct., hvilket er den laveste rate i 20 år. Det signalerer alt sammen en opbremsning i økonomien og dermed lavere inflation, og derfor virkede obligationernes renter mere attraktive.

Med i billedet var, at uanset hvor meget investorerne spejdede efter godt handelsnyt, så var der intet at se. Faktisk var det torsdag omvendt, da nyhederne på handelsfronten ifølge Financial Times var, at Kina ifølge unavngivne amerikanske kilder ikke vil give nok indrømmelser til at sikre sig tilbagerulning af told, som landet selv forlanger, ligesom The Wall Street Journal skrev, at USA's krav om store landbrugskøb står i vejen for enighed.

Det er altså en anden stemning end de foregående uger, hvor handelsoptimisme skød renterne i vejret.

- Der er en mere realistisk vurdering af den nuværende situation omkring handelsforhandlingerne, sagde Jon Hill, rentestrateg hos BMO Capital Markets, til Reuters.

Et lyspunkt torsdag var dog, at producentpriserne i USA steg med 0,4 pct. i oktober sammenlignet med september, mens økonomer adspurgt af Bloomberg News havde ventet en stigning på 0,3 pct. Omvendt var der dog lidt flere førstegangsledige, 225.000, i sidste uge end de ventede 211.000.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  Bonds❯  Market Close❯  USA❯ 

Seneste nyheder

10:30 Europæiske naturgaspriser falder for tredje dag i træk
09:59 Chicago-børs flytter til Texas i forsøg på at skabe en ny finansiel hovedstad
09:19 Tyske prisstigninger aftager efter måneder med inflationshop
09:14 Aktier/åbning: Genmab tordner i vejret efter regnskab
09:04 Genmab går frem i de første handler efter regnskab
08:56 Obligationer/åbning: Mindre rentefald forud for nye pristal
08:37 Japanske bilgiganter Honda og Nissan dropper fusion - NY1
08:33 Finsk FLS-konkurrent overrasker med højere udbytte end ventet
08:28 NNIT/SEB: Kursmål sænkes til 121 kr. fra 153 kr. af SEB - fastholder "køb"
08:27 Britisk økonomi voksede overraskende i fjerde kvartal
08:18 Råvarer: Oliepriserne falder efter en potentiel fredsaftale mellem Rusland og Ukraine
08:06 Aktier/tendens: Grøn dag i sigte på øget fredshåb med fokus på regnskabsaktuelle Genmab
07:13 Obligationer/tendens: Mindre rentefald i sigte med øjnene rettet mod nye pristal
07:07 Asien: Håb om Ukraine-fred sender asiatiske aktier og amerikanske futures op
06:35 Genmab planlægger tilbagekøb af omkring 1,9 mio. egne aktier
06:35 Genmabs topchef om vigtig partnerafgørelse: Langsigtede investorer sidder på deres hænder
06:35 Genmab/Sydbank: Stærk prognose og flot bundlinje men option spøger stadig
06:35 Genmabs guldæg slår forventningerne - bundlinjen klart bedre end forudset
06:32 Asien: Håb om Ukraine-fred sender asiatiske aktier og amerikanske futures op
06:32 Valuta: Amerikansk inflation og politik præger handlen