Irakisk militær: To raketter har ramt Bagdads Grønne Zone

Udgivet den 08-01-2020  |  kl. 23:14  |  

To raketter er slået ned i Den Grønne Zone i Bagdad.

Det oplyser irakisk militær.

Der har umiddelbart efter angrebet været forskellige meldinger om, hvorvidt to eller tre raketter har ramt området. Men ifølge irakisk militær har to såkaldte Katjusja-raketter ramt i Den Grønne Zone.

Meldingen lyder umiddelbart, at der ikke er dræbte eller sårede i angrebet.

Den Grønne Zone er et topsikret område, hvor der ligger udenlandske ambassader - deriblandt den amerikanske mission, siger sikkerhedskilder.

Lyden af sirener er hørt inde i zonen. Politikilder fortæller til Reuters, at mindst en af raketterne ramte 100 meter fra den amerikanske ambassade.

Flere vidner har ifølge Reuters hørt to høje brag. Det beskriver DR's korrespondent Puk Damsgård, der befinder sig i Bagdad, også.

- Har lige hørt to høje eksplosioner fra omkring Den Grønne Zone, skriver hun på Twitter.

Angrebet sker, knap 24 timer efter at Iran sendte ballistiske missiler mod baser i Irak. Et angreb var mod basen Al-Asad i det vestlige Irak, hvor der også er danske soldater.

Også en luftbase i Erbil i den nordlige og kurdiske del af landet blev beskudt.

Ingen kom noget til ved disse angreb.

Missilerne fra Iran var hævn for drabet på den iranske general Qassim Soleimani, der natten til fredag blev ramt af en amerikansk drone i Bagdad.

Efter angrebene på militærbaserne har statsminister Mette Frederiksen (S) meddelt, at omkring 100 danske soldater vil blive flyttet ud af Irak til Kuwait.

30-40 soldater bliver tilbage. De soldater, der tages ud af landet, stod for en træningsmission, som er indstillet som følge af uroen.

/ritzau/Reuters

Redaktion

Tags:  Natural Resources❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Ericsson blev sendt i skammekrogen mens Novo og Burberry lyste op
17:47 Tørlastindeks falder for ottende dag i træk
17:09 Fredagens obligationer: Opmuntrende aktivitetsindeks fra Europa sendte renten lidt op
17:04 Fredagens aktier: Novo sendt i fuldt firspring oven på lovende fedmedata
17:02 Novos markedsværdi steg 183 mia. kr. efter stærke fedmedata
16:02 USA: Michigan-indekset nedrevideret i endelig opgørelse
15:52 USA/åbning: Kommer sidelæns fra start - Meta går frem
15:49 Amerikansk erhvervstillid skuffer drevet af servicesektoren
15:36 Sydbank om Novo: Fuldstændig fair kursreaktion på stærke vægttabsdata
14:40 Amerikansk softwareselskab overrasker positivt og stiger 17 pct. i formarkedet
14:25 USA/tendens: Markedet ses falde fra rekordniveau - Boeing skuffer
13:17 American Express venter vækst og rekordresultater igen i 2025
12:34 Europa/middag: Modehuse går til tops sammen med Novo og norsk forsikringskoncern
12:14 Novo imponerer med vægttabsdata: "Det her kan vende stemningen i aktien"
12:05 Obligationer/middag: Renten kravler højere oven på opmuntrende aktivitetsindeks
11:59 Novos nye håb viser vægttab på 22 pct. - aktien tordner op
11:47 Novo stryger til vejrs efter stærkt vægttab med Amycretin
11:36 Aktier/middag: Behersket optimisme efter lille åbning fra Trump - Novo over kurs 600
10:57 Danske Bank: Skelsættende amerikansk regnskabsuge i vente med Tesla, Meta og Apple
10:46 Euro styrkes efter opløftende nyt fra indkøbscheferne