Tyskland: IFO-indekset udviklede sig dårligere end ventet i januar -NY

Udgivet den 27-01-2020  |  kl. 10:41  |  

Det tyske erhvervstillidsindeks IFO udviklede sig dårligere end ventet i januar, da det faldt til 95,9 fra 96,3 måneden før.

Det skal sammenlignes med markedsforventningerne om en stigning til et indeks 97,0, viser estimater indsamlet af Bloomberg.

Økonom Anders Christian Overvad fra Arbejdernes Landsbank tager det trods skuffelsen roligt, idet flere ting peger i den rigtige retning for tysk økonomi.

- PMI-tallene viste stigende ordreindgange, og væksten i tredje kvartal blev holdt kunstigt lavt af en kraftig lagernedbringelse. Beskæftigelsen er også kommet tilbage på sporet, skriver Arbejdernes Landsbank.

Forventningsindekset er faldet til 92,9 fra 93,9, hvilket ifølge Anders Christian Overvad er det laveste niveau siden 2012. Økonomerne havde ifølge Bloomberg ventet en stigning i forventningsindekset til 94,8.

- Momentum er på det seneste blevet bedre med positivt fortegn foran væksten, og beskæftigelsen stiger igen. Erhvervstilliden og industrien halter dog fortsat, og heller ikke de sidste ugers lettelse i de internationale politiske tåger får bekymringen til at forsvinde helt, skriver han.

Respondenternes vurdering af det nuværende forretningsklima steg til 99,1 fra 98,8 måneden før. Den udvikling var helt som ventet blandt økonomerne.

Det tyske IFO-indeks dækker over omtrent 7000 tyske selskabers opfattelse af det nuværende forretningsklima, og hvordan de venter, at de næste seks måneder vil blive.

/ritzau/FINANS

Jakob Due Jakobsen

Seneste nyheder

18:03 Europa/lukning: Rekordslutning efter tre dage med plus og pæne regnskaber
17:22 Rockwools topchef: Amerikaneres investeringer er drevet af effektivitet
17:11 Torsdagens obligationer: Nærmest stillestående rente set over hele dagen
17:10 Torsdagens aktier: Rockwool fortrængte Mærsk, Ørsted og Carlsberg fra toppen på plusdag
16:39 Rockwool sender mindre gaveregn over aktionærerne i stærk afslutning på 2024
15:44 USA/åbning: Fortsat fortrøstningsfuld i tillid til ro fra tro og pæne regnskaber
15:26 Europa/aktier: På rekordkurs efter tre plusdage
15:04 Carlsberg-chef om bred guidance: Det giver tiltro til eksekvering trods global usikkerhed
14:55 2024 blev det bedste år i Skjern Banks 119-årige historie
14:47 USA/tendens: Positive forventninger til regnskaber og ro på Trump
14:04 Tryg får løftet kursmålet hos Jefferies: Salgsvæksten bør komme i fokus
13:32 Ørsteds kriseplan afhænger af frasalg: Vi er godt på vej siger topchef
13:06 Novo-rival stiger oven på regnskabstal - indtjening er bedre end ventet
12:18 Obligationer/middag: Fortsat forsigtig rentestigning
11:52 Mærsk-topchef om straftold: Bremser i sig selv ikke handel - købekraft er afgørende
11:51 Aktier/middag: Mærsk, Ørsted og Carlsberg trumfer på regnskabstung plusdag
11:09 Mærsk-topchef om straftold: Bremser i sig selv ikke handel - købekraft er afgørende
11:01 Norden-topchef: Toldkrig kan gå begge veje - ser forsigtigt på Det Røde Hav
10:40 Carlsberg/Citi: Betryggende udsigter til 2025
10:25 NKT får salgsanbefaling af schweizisk storbank