Internationale avisuddrag med Adidas, Softbank og Rolls-Royce

Udgivet den 30-03-2020  |  kl. 06:32  |  

FINANCIAL TIMES (FT.COM)

AMERIKANSK RÅOLIEPRIS FALDER TIL UNDER 20 DOLLAR

Prisen på amerikansk råolie faldt til under 20 dollar per tønde kort efter, at handlen blev åbnet søndag aften. Fald i efterspørgsel på grund af viruskrisen skaber produktionsoverflod, der kan overvælde lagerkapaciteten i løbet af en uge. (US CRUDE OIL PRICE FALLS BELOW 20 DOLLAR)

ADIDAS UNDER BESKYDNING FOR AT TILBAGEHOLDE HUSLEJEBETALINGER PÅ GRUND AF CORONAVIRUS

Tyske politikere er vrede på Adidas, efter at sportsbeklædningskoncernen har brugt regeringens Covid-19-beredskab til at tilbageholde huslejebetalinger for butikker. (ADIDAS UNDER FIRE FOR HOLDING BACK RENT PAYMENTS BECAUSE OF CORONAVIRUS)

AMERIKANSK JURIDISK SLAGSMÅL OVER CORONAVIRUS-UDBETALINGER FRA FORSIKRINGER

Amerikanske myndigheder og advokater truer med at gennemtvinge udbetalinger fra coronavirus-relaterede forsikringskrav, som forsikringsindustrien insisterer på ikke er dækket. (US LEGAL BATTLE LOOMS OVER CORONAVIRUS INSURANCE PAYOUTS)

WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)

GILEAD OPHÆVER PROCES FOR EKSPERIMENTEL MEDICIN

Gilead Sciences vil grundet massiv efterspørgsel ophøre med at undersøge individuelle anmodninger om tilladelse til brug af koncernen eksperimentelle coronavirus-medikament. (GILEAD REVAMPS EMERGENCY REQUEST PROCESS FOR EXPERIMENTAL DRUG)

SOFTBANKS SATELLITOPSTART ONEWEB SØGER KONKURSBESKYTTELSE

Satellitselskabet Oneweb Global er gået i betalingsstandsning. Softbank, Airbus og andre investorer har skudt 3,4 mia. dollar i selskabet til at opbygge et satellitnetværk, der skulle give billig satellit-internetforbindelse. (SOFTBANK'S SATELLITE STARTUP ONEWEB SEEKS BANKRUPTCY PROTECTION)

THE NEW YORK TIMES (NYT.COM)

FACEBOOK, GOOGLE OG TWITTER KÆMPER FOR AT HÅNDTERE VALGET I NOVEMBER

Efter at have brugt milliarder for at undgå en gentagelse af 2016, går tech-giganterne fra krise til krise i takt med at deres fjender skifter taktik. (FACEBOOK, GOOGLE AND TWITTER STRUGGLE TO HANDLE NOVEMBER'S ELECTION)

THE TIMES (THETIMES.CO.UK)

BANK OF ENGLAND BØR STOPPE BANKERNES UDBYTTEBETALING

Bank of England er kommet under fornyet pres for at stoppe de britiske bankers 7,5 mia. pund store udbytteudbetaling. Bank for International Settlements - centralbankernes centralbank - opfordrer til en global indefrysning af udbytte i sektoren. (STOP BANK DIVIDEND PAYOUTS, ANDREW BAILEY TOLD)

THE DAILY TELEGRAPH (TELEGRAPH.CO.UK)

CORONAVIRUSDECIMERING AF GLOBAL LUFTFART GIVER ROLLS-ROYCE LIKVIDITETSKRISE

Rolls-Royce står over for en likviditetskrise, da sammenbruddet i flybranchen forårsaget af coronavirus har fået en stor del af indtægterne til at fordampe. Civil luftfart står for halvdelen af indtjeningen. (ROLLS-ROYCE FACES CASH CRISIS AS CORONAVIRUS DECIMATES GLOBAL AVIATION)

THE GUARDIAN (THEGUARDIAN.COM/INTERNATIONAL)

NEDLUKNING BETYDER KATASTROFE FOR TUSINDER AF PUBBER, RESTAURANTER OG BUTIKKER

Coronavirus-pandemien forventes at føre til, at tusinder af restauranter, pubber, indkøbskæder og andre hovedgade-butikker går nedenom og hjem trods regeringens tilbud om økonomisk støtte og ændrede insolvensregler. (LOCKDOWN TO SPELL DISASTER FOR THOUSANDS OF PUBS, RESTAURANTS AND SHOPS)

FRANKFURTER ALLGEMEINE (FAZ.NET)

EUROPA HAR BRUG FOR UAFHÆNGIGHED INDEN FOR SUNDHEDSSEKTOREN

Når pandemien er under kontrol, er vi nødt til at lære lektien for fremtiden. EU-landene er nødt til at investere i produktionskapacitet. (EUROPA BRAUCHT EIGENSTÄNDIGKEIT IM GESUNDHEITSBEREICH)

THE JAPAN TIMES (JAPANTIMES.CO.JP)

SOFTBANKS STORE SATS PÅ DELEØKONOMI GIVER BAGSLAG MED CORONAVIRUS

Softbank har været blandt de mest begejstrede for deleøkonomien og har investeret milliarder i startops, der hjælper folk med at dele biler, værelser og kontorer. Nu rystes hele fundamentet, da coronavirus begrænser unødvendig menneskelig interaktion. (SOFTBANK'S BIG BET ON SHARING ECONOMY BACKFIRES WITH CORONAVIRUS)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Seneste nyheder

17:59 Britisk olieserviceselskab falder 34 pct. til laveste niveau nogensinde
17:49 Europa/lukning: Philips på himmelfart og tæv til Deutsche Bank i lysegrønt marked
17:02 Mandagens aktier: Forårsstemning med mest grønt til Demant og Mærsk
17:00 Mandagens obligationer: Renten fortsatte ned efter godt inflationsnyt fra Tyskland
16:21 Saxo Bank får otte påbud efter tilsynsbesøg: "Bliver håndteret med største alvor"
16:01 Tesla-aktie sendes op med 10 pct. efter foreløbig godkendelse i Kina
15:41 Norden-topchef køber aktier for 1,5 mio. kr.
15:40 USA/åbning: Tesla og Apple sørger for fortsættelse af den grønne bølge
15:16 Bavarian har startet løbende registreringsansøgning i USA for nyt vaccinehåb
15:11 Valuta: Yen styrket mod dollar med mistanke om intervention
14:49 Analytiker overrasket over "krævende" estimater for Vestas' indtjening og ordrer
14:44 USA/tendens: Tesla har udsigt til solid medvind på endnu en grøn dag
14:16 Godt inflationsnyt syd for grænsen: Tyske forbrugerpriser stiger mindre end ventet
14:07 Analytikere inden Carlsberg-regnskab: Opjustering kan være på tapetet senere i år
14:04 Godt inflationsnyt syd for grænsen: Tyske forbrugerpriser stiger mindre end ventet
13:53 Europa/aktier: Philips i voldsom stigning efter forlig
11:42 Obligationer/middag: Renten fortsætter ned med fokus på inflationstal
11:24 Aktier/middag: Forårstemningen fortsætter med Demant i topform
11:13 ECB's Wunsch opfordrer til varsomhed med rentekommunikationen
10:37 Svensk økonomi sidder fortsat fast i recession - fjerde kvartal i træk med negativt BNP